Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2458530_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
7. oktober 2021
Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 847 (Alm. del) af
9. september 2021 stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V)
Spørgsmål
Ministeren skriver i ”Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad”, at der er mulighed
for at ”ansætte flere velfærdsarbejdere”. Vil ministeren oplyse,
hvor mange flere
velfærdsarbejdere der ansættes som følge af FFL22
herunder specifikt velfærds-
medarbejdere i ældreplejen?
Svar
Det antages, at der i spørgsmålet refereres til følgende passage fra regeringens for-
slag til finanslov for 2022:
”Med
aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi har regeringen understøttet velfærden
ved at dække de ekstra omkostninger i 2021 som følge af COVID-19. Dette videreføres i
2022. Aftalerne giver samtidig et løft til velfærden på 1,4 mia. kr. i kommunerne og 1,2 mia.
kr. i regionerne i 2022. Det giver mulighed for at dække den demografiske udvikling, ansætte
flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden til gavn for borgerne.”
Der henvises her til det i økonomiaftalen for 2022 aftalte løft af den kommunale
og regionale økonomi, som giver kommuner og regioner muligheder for at an-
sætte flere velfærdsmedarbejdere.
Med finanslovsforslaget har regeringen derudover bl.a.- afsat en reserve til for-
handlinger om finansloven på 1,2 mia. kr. Den afsatte reserve kan bl.a. prioriteres
til velfærd.
Det er op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at afgøre,
om de vil anvende deres budgetter på løn til offentligt ansatte eller fx køb af ydel-
ser fra den private sektor. Det er således ikke muligt på forhånd at vurdere, hvor
mange velfærdsmedarbejdere, der ansættes på baggrund af prioriteringerne i fi-
nanslovforslaget, herunder i ældreplejen. Det kan dog oplyses, at der skønnes et
niveau for den offentlige beskæftigelse på 846.000 personer i 2022 i
Økonomisk Re-
degørelse,
august 2021,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 239) af 7. september
2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 847: Spm. om, hvor mange flere velfærdsarbejdere der ansættes som følge af FFL22 – herunder specifikt velfærdsmedarbejdere i ældreplejen, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister