Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2458475_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6405
Doknr.
466060
Dato
07-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 842 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 842:
”Vil ministeren opliste hovedkonklusionerne af evalueringen af
satspuljeprojektet
”Pulje
til forsøgsprojekter på rehabilitering” og i forlængelse
heraf oplyse, om der er elementer i evalueringen af indsatsen, som ligger til
grund for, at regeringen ikke har valgt at videreføre indsatserne i FFL22 og om
regeringen har taget nye initiativer, som kan styrke fritvalgs-tilbuddene for
vores ældre medborgere?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Den
tidligere regering og Dansk Folkeparti afsatte i 2018 i Finanslovsaftalen
midler til en forsøgsordning på rehabiliteringsområdet for perioden 2018-2021.
Forsøgsordningen skal skabe øget viden om, hvordan private leverandører
mest hensigtsmæssigt kan varetage både hele og dele af rehabiliteringsforløb i
kommuner med forskellige forudsætninger i form af eksempelvis
kommunestørrelse, eksisterende leverandørmarked og intern organisering.
Sundhedsstyrelsen gennemfører en tværgående evaluering med en ekstern
leverandør. Evalueringen forventes færdig i løbet af november.
I forbindelse med projektets afslutning vil Sundhedsstyrelsen desuden supplere
den skriftlige rapport med to korte film fra projekterne samt trykt materiale, som
opsummerer fundene fra evalueringen. Det trykte materiale forventes at have
fokus på forsøgskommunernes erfaringer med arbejdsgange, roller og opgaver
samt kompetenceudvikling blandt medarbejdere (kommunale såvel som
private) i forbindelse med inddragelse af private leverandører i rehabilitering
efter § 83 a. Sundhedsstyrelsen har ikke planlagt nye aktiviteter vedrørende
inddragelse af private leverandører i rehabilitering efter puljens udløb.”
Jeg henholder mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 843: Spm. om ministeren vil oplyse om satspuljeinitiativet Forsøgsprojekter på fritvalgsbeviser på madservice videreføres, til social- og ældreministeren
2458475_0002.png
Herudover kan jeg oplyse, at det er en prioritet for regeringen at skabe mest
mulig værdighed og selvbestemmelse i ældreplejen. Det er ikke afgørende, om
det er en offentlig eller privat leverandør, som leverer plejen, men derimod om
plejen er tilrettelagt ud fra borgerens behov. Derfor har regeringen igangsat
flere initiativer, som fokuserer på at finde nye veje og måder til at sikre en
værdig ældrepleje.
Disse initiativer inkluderer puljen til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen
fra finanslovsaftalen 2020, hvor der blev afsat 245 mio. kr. til forskellige
projekter, der skal udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg
og nærvær for borgere i ældrepleje, og hvor man ser på veje til at reducere
unødvendige dokumentationskrav, så der kan bruges mere tid på den enkelte
ældre borger. En andet initiativ er velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvor
medarbejdere og ledere i tre kommunerne sættes fri fra hovedparten af den
statslige og kommunale regulering på ældreområdet i tre år. Endelig har
regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet i 2021 afsat 170 mio. kr. til en ansøgningspulje til
selvstyrende faste teams i ældreplejen, der har til formål at udvikle og afprøve
nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2