Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6405
Doknr.
466060
Dato
07-10-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 841 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 841:
”Vil ministeren opliste hovedkonklusionerne af evalueringen af
satspuljeprojektet
”Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser
for
underernærede ældre eller ældre
med uplanlagt vægttab” og i forlængelse
heraf oplyse, om der er elementer i evalueringen af indsatsen, som ligger til
grund for, at regeringen ikke har valgt at videreføre indsatserne i FFL22?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
oplyser følgende:
”Regeringen
og satspuljepartierne afsatte som led i satspuljeaftalen på
ældreområdet for 2018-2021
midler til initiativet ”Pulje målrettet tværfaglige
ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt
vægttab”. Der blev afsat i alt 13,2 mio.
kr. i 2018-2021. Puljen blev udmøntet i
august 2018 og løber til 31. december 2021.
Sundhedsstyrelsen vil i 2. halvår 2021 forestå en overordnet og tværgående
erfaringsopsamling fra projekterne. Hovedkonklusionerne foreligger derfor ikke
på nuværende tidspunkt. Erfaringsopsamlingen planlægges afsluttet inden
årets udgang.
Den samlede erfaringsopsamling bygger på de enkelte kommuners lokale
erfaringer, og den planlægges at dække følgende tematikker:
Organisering, arbejdsgange og processer
Kompetencedeling, metoder og indsatser
Målgruppe: Opsporing og inklusion af borgere
Resultater
I alt fem kommuner fik bevilget midler fra puljen med forskellige formål, som er
beskrevet nedenfor.
1