Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2491097_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6405
Doknr.
466060
Dato
01-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 838 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 838:
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af FFL 2022 den
31. august 2021 oplyse, hvor mange penge, der konkret er afsat til
ældreområdet og psykiatriområdet på finansloven for 2022 - udover reserven,
og som ikke indgår i kommuneaftalen?”
Svar:
Ansvaret for psykiatriområdet deles mellem Social- og Ældreministeriet og
Sundhedsministeriet, hvorfor der i nærværende svar redegøres for, hvad der er
afsat i begge ministerier.
Social- og Ældreministeriet (§ 15) har ansvar for socialpsykiatrien, som hører
under serviceloven. Regeringen har afsat 45 mio. kr. årligt og varigt til
opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde, der skal
indføre en national specialeplanlægning på det højt specialiserede
socialområde, herunder også socialpsykiatrien. Med finanslovsforslaget for
2022 tilføres der ikke yderligere bevilling på psykiatriområdet på
§ 15 Social-
og Ældreministeriet.
Det kan dog oplyses, at kommunerne i dag mindst
anvender 5,5 mia. kr. i socialpsykiatrien. Da alle relevante indsatser ikke kan
målgruppespecificeres i den kommunale kontoplan, forventes udgiftsniveauet i
socialpsykiatrien desuden at være højere.
Psykiatriområdet er ligeledes placeret under Sundhedsministeriet (§ 16), da
bl.a. behandlingspsykiatrien, som ligger i regionerne, hører under
sundhedsloven. Der er derfor indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som
oplyser, at der med finanslovsforslaget for 2022 ikke er afsat nye midler på
psykiatriområdet på
§ 16 Sundhedsministeriet.
Det skal hertil bemærkes, at regeringen som noget af det første afsatte 600
mio. kr. årligt på finansloven for 2020 og frem på
§ 16. Sundhedsministeriet
til
et varigt løft af psykiatrien. Midlerne er overført til bloktilskuddet. For regnskab
2020 kan det oplyses, at regionerne har anvendt 9,2 mia. kr. til psykiatrien,
svarende til 369 mio. kr. mere end i 2019. Derudover kan det oplyses, at
regeringen i en kommende 10-års plan for psykiatrien vil sætte den langsigtede
retning for det samlede psykiatriområde. Regeringen er
sammen med øvrige
partier, der er indstillet på at prioritere psykiatrien højt
villig til finde
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om, hvor mange penge, der konkret er afsat til ældreområdet og psykiatriområdet på finansloven for 2022 - udover reserven, og som ikke indgår i kommuneaftalen, til social- og ældreministeren
2491097_0002.png
finansiering til de initiativer, der efter en politisk aftale må finde vej ind i den
endelige plan.
Hvad angår ældreområdet, tilføres der med finanslovsforslaget for 2022 ikke
yderligere bevilling på
§ 15 Social- og Ældreministeriet.
Det er dog ikke
ensbetydende med, at ældreområdet ikke prioriteres. I tillæg til de knap 50 mia.
kr., der anvendes årligt på ældreområdet i kommunerne, har regeringen med
de seneste tre års økonomiaftaler med kommunerne løftet kommunernes
økonomi med mere end de forudgående 10 års økonomiaftaler tilsammen.
Specifikt giver økonomiaftalen for 2022 et løft til velfærden i kommunerne på
1,4 mia. kr. Det giver mulighed for at dække den demografiske udvikling,
ansætte flere velfærdsmedarbejdere og udvikle kernevelfærden til gavn for
borgerne. Regeringen har dermed prioriteret at afsætte midler gennem
økonomiaftalen, så pengene kan komme ud og gøre gavn i den kommunale
ældrepleje.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2