SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

samrådsspørgsmål AJ, besvaret den 9. september 2021,

kl. 13.00

Det talte ord gælder



Tak for samrådsspørgsmålet og anledningen til at drøfte en

meget trist sag. Nemlig den, at en medarbejder, der på

groveste vis har ydmyget og talt ned til en svækket ældre,

som han var ansat til at pleje nu tilsyneladende er blevet

ansat et andet sted i ældreplejen.



Jeg tror, vi alle kan huske de forfærdelige billeder. For ikke

nok med, at den pågældende medarbejder truede og

fornedrede en svækket, dement ældre dame, så filmede

han tilmed hele episoden og delte den med andre. Hvilket

er så groft, at han er blev idømt dagsbøder for det.



Et menneske, der kan finde på at opføre sig på den måde,

og som har udvist så grundlæggende mangel på moral og

empati, har ikke noget at gøre i vores ældrepleje.



Det tror jeg, vi alle er enige om.

Noget af det helt centrale i en omsorgsfuld og værdig

ældrepleje er, at vi kan sikre tryghed for den svækkede

ældre og deres pårørende.



Vi skal kunne være sikre på, at vores ældre

familiemedlemmer, ægtefæller eller forældre, er i trygge og

gode hænder, og at de bliver behandlet med respekt og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren

værdighed, når de enten bor på plejehjem eller modtager

hjemmepleje.



Den her sag er desværre med til det modsatte. Den

skubber til en utryghed og er også med til at kaste et dårligt

lys over alle de dygtige medarbejdere, der til daglig udfører

en god og omsorgsfuld indsats i ældreplejen. De risikerer

at blive mistænkeliggjort, og de dårlige historier skaber ikke

respekt om deres profession.



Men nogle få brodne kar skal ikke have lov til at ødelægge

det for alle de dygtige og engagerede

omsorgsmedarbejdere, der hver dag går på arbejder og

yder en værdig og omsorgsfuld pleje og hjælp til svækkede

ældre.



Der bliver i samrådsspørgsmålet spurgt til, om der er brug

for lovændringer, der kan sætte en stopper for, at

medarbejdere, der har ydmyget en ældre beboer, kan

genansættes i ældreplejen.



Lad mig igen slå fast, at vi skal have en ældrepleje, hvor

man kan være tryg.



Og jeg er derfor enig i, at vi skal tage alle de værktøjer i

brug, der kan medvirke til at sikre det. Også hvis vi fra

Christiansborg kan medvirke til at understøtte det.



Jeg har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,

der skal undersøge fordele og ulemper ved forskellige

tiltag, der potentielt kan forhindre, at brodne kar får

ansættelse i ældreplejen.



Arbejdsgruppen vil blandt andet afdække, om de meget

konkrete forslag, der er kommet, fx om omsorgsattester,

registerordninger eller en autorisationsordning for sosu-

hjælpere, faktisk også kan forventes at løse problemet.



Ud over at se på de forskellige tiltag, skal arbejdsgruppen

også vurdere økonomien for de forskellige tiltag.



Jeg ser frem til, at Arbejdsgruppen afrapporterer i oktober

måned.



Og når jeg har modtaget afrapporteringen, vil jeg

selvfølgelig sende den til udvalget, så vi kan drøfte de

forskellige muligheder på et mere oplyst grundlag.



Der er allerede i dag en række greb, ledelserne på

plejehjem kan tage i brug, når de i forbindelse med

ansættelse af nye medarbejdere skal sikre sig, at

uønskede medarbejdere ikke turnerer rundt.



For lad mig også slå fast, at der her først og fremmest er et

stort ansvar for ledelsen. Det er en meget klar og vigtig

ledelsesopgave at sikre, at de ansætter de rigtige

medarbejdere.



Det starter selvfølgelig med den gode og grundige

ansættelsessamtale.



I samtalen skal der sættes lys på ansøgerens

grundlæggende menneskelige egenskaber, værdier og

faglighed. Har vedkommende den rette tilgang til faget og

til en værdig ældrepleje, målt op mod de værdier, som

ledelsen gerne vil have repræsenteret?



Der skal selvfølgelig

også være fokus på ”huller” og antal

skift i ansættelserne, så ledelsen samlet set får et godt

billede af, hvem ansøgeren er og af personens

professionelle virke.



Og så er det jo også helt naturligt at følge en samtale op

med at tage referencer fra ledelse og kollegaer fra tidligere

ansættelser.



Det kan alt sammen lyde meget simpelt. Og noget, vi alle

sammen har en forventning om, er en helt fast indarbejdet

procedure.



Og det er også min oplevelse, at der generelt arbejdes

med hvem man rekrutterer i ældreplejen.



Men sagen viser, at det er vigtigt, at der hele tiden er fokus

på god ledelse og bevidsthed om, hvem man ønsker at

ansætte.



Og så kan det også allerede i dag suppleres med, at

indhente en straffeattest i forbindelse med rekrutteringen.



Af mediernes dækning af sagen fremgår det, at ledelsen

på den nye arbejdsplads tilsyneladende skulle være

bekendt med medarbejderens forhistorie.



Og her vil jeg godt lige at nævne, at det

–

så vidt jeg er

orienteret

–

er en oplysning, der stammer fra den

pågældende medarbejder selv. Der er mig bekendt

således ikke nogen, der ved, hvorhenne i ældreplejen den

pågældende medarbejder skulle være ansat. Bare så det

også er sagt.



Men hvis det virkelig er tilfældet, så må jeg sige, at jeg

undrer mig meget over, hvad der kan få en ledelse til at

ansætte den pågældende medarbejder.



Vi må som samfund kunne have tillid til, at enhver ledelse i

vores ældrepleje gør alt hvad de kan for at sikre sig imod,

at den slags medarbejdere bliver ansat til at yde omsorg

for andre mennesker.



Hvis man som ledelse vælger at ansætte den pågældende

medarbejder, selvom man måtte have kendskab til

episoden, er der efter min opfattelse tale om et alvorligt

ledelsessvigt.



Ville jeg selv føle mig tryg ved at ansætte vedkommende?

Nej, det ville jeg bestemt ikke.



Ledelsen i vores ældrepleje skal ikke kun ansætte de

rigtige. De skal også stå for og gå foran med en ordentlig

og omsorgsfuld kultur blandt medarbejderne.



Ledelsen skal vide konkret, hvad der foregår i plejen, hos

den ældre. Og de skal tage hånd om problemerne og

understøtte en kultur, hvor kolleger kan tilkendegive

bekymringer i forhold til kulturen eller fagligheden på

arbejdspladsen.



Vi skal have en ældrepleje, der har fokus på omsorg og

nærvær for den enkelte ældre.



Jeg synes, det er meget vigtigt at gentage og understrege,

at langt de fleste medarbejdere, der knokler i vores

ældrepleje, har dette som helt grundlæggende og styrende

værdier.



Det er selvfølgelig også derfor, vi alle sammen bliver både

triste og vrede, når der kommer historier om disse brodne

kar.



Og det er selvsagt uanstændigt og urimeligt over for de

ældre, der har brug for pleje og omsorg, og også over for

deres pårørende.



Så er jeg godt klar over, at ældreplejen står med store

rekrutteringsudfordringer. Men det må aldrig betyde, at vi

bare lukker hvem som helt ind i plejen af de ældre.



Vi skal stadig sætte barren højt, og alle steder skal man

fortsat have grundige ansættelsesprocedurer, så den her

slags sager ikke kan forekomme.



Og så skal vi på andre fronter arbejde med at styrke

rekrutteringen til ældreplejen. Det arbejde er vi i regeringen

i fuld gang med.



Ældreplejen skal være et mere attraktivt sted at arbejde, så

flere har lyst til at søge job dér.



Her er en vigtig del af løsningen at sørge for, at der er

mere tid til omsorg og plejen, så man ikke bliver nedslidt

eller går ned med stress af at arbejde der.



I alt for mange år er der blevet skåret ned og skåret ned i

plejen. Det har sat sine spor i ældreplejen. Og det vil

regeringen rette op på.



Vi har sikret, at der er lagt en hånd under velfærden, så

pengene til kommunerne nu følger med det stigende antal

ældre. Det er helt, helt grundlæggende for en god

ældrepleje.



Og regeringen har med de seneste tre års økonomiaftaler

med kommunerne løftet kommunernes økonomi med

mere, end de forudgående 10 års økonomiaftaler

tilsammen.



Derudover har regeringen sammen med SF, EL, RV og Å

finansloven for 2021 afsat 500 millioner årligt til 1000 nye

stillinger i ældreplejen og til, at kommunerne kan få dækket

udgifter til ansættelse af nye medarbejdere, hvis nogle af

de nuværende ufaglærte medarbejdere ønsker at

påbegynde en SOSU uddannelse.



Så vi sikrer, at der er råd til flere kollegaer til

medarbejderne på plejehjemmene og i hjemmeplejen.



Regeringen har i forbindelse med Corona- pandemien

forlænget uddannelsesløftet, så blandt andet ufaglærte

dagpengemodtagere over 30 år har ret til en

erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.

Denne ordning er forlænget, så den løber til 2022.



Vi har også indgået en lærepladsaftale, der sikrer, at alle

kvalificerede elever, der søger ind på sosu-

assistentuddannelsen, har en læreplads, når de har

afsluttet grundforløbet.



Så regeringen har som noget af det første, siden vi kom

til, taget fat på arbejdet med at sikre flere medarbejdere

i ældreplejen.



Men flere penge og flere hænder i ældreplejen gør det ikke

alene. Den gode ældrepleje afhænger som nævnt også af

god ledelse, en sund kultur og fokus på nærhed i

omsorgen.



Sammen med FOA, KL og Ældre Sagen afholder vi som I

ved om en uge et nyt ældretopmøde som opfølgning på

sidste års møde.



I regi af ældretopmødet, er der det seneste år blevet

arbejdet med seks centrale faglige spor. Flere af de spor

der er arbejdet med, har også en sammenhæng til

anledningen til dagens samråd. Altså at sikre en god, tryg

og værdig ældrepleje.



Blandt de centrale spor for vores drøftelse i dag er arbejdet

med tilsyn og læring. I den gode ældrepleje skal der være

gode tilsyn, som bidrager til at udvikle kvaliteten, og som

selvfølgelig også skal sikre vores ældre beboere på

plejehjem mv. mod dårlig behandling.



Der er også arbejdet med rekruttering, og som et element i

dette, at arbejdet for at flere dygtigere medarbejdere søger

stillingerne i ældreplejen



Der er arbejdet med kvalitet og kompetencer, hvor netop

fagligheden kommer i spil.



Og der bliver udarbejdet pejlemærker for god faglig

ledelse, der viser hvad en god faglig ledelse på

ældreområdet går ud på, med henvisning til gode initiativer

og erfaringer.



Vi kan i det hele taget se, at der foregår rigtigt meget godt

arbejde i ældreplejen, og at der er fokus på udvikling og

kvalitet.



31 kommuner er lige nu i færd med at udvikle ældreplejen

med fokus på nærvær, mindre dokumentation og mere tid

til omsorg. Dette arbejde er sat i gang med finansloven fra

2020, og der er afsat 125 mio. om året i 2020 og 2021.



Der er også igangsat et forsøg med velfærdsaftalerne, hvor

tre kommuner får stort set frie rammer til at sikre nærhed

og kvalitet i omsorgen for vores ældre.



Men det er ikke nok kun at frisætte kommunerne. Det er

også vigtigt, at der er et godt tilsyn, og at tilsynene har

fokus på opfølgning og læring, så kvaliteten hele tiden

bliver bedre, og så vi ikke oplever sager som den vi er

samlet om i dag.



I forhold til tilsyn har vi allerede igangsat en række

initiativer:



Vi har indført obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb i

forlængelse af et påbud fra Ældretilsynet under Styrelsen

for Patientsikkerhed. Dermed sikrer vi, at ledelsen og

medarbejderne på de steder der får et påbud, også får

hjælp til at forbedre sig. Det er ikke nok at sige, de skal

gøre det godt, de skal også have hjælp til det, og det får de

nu.



Så synes jeg også det er værd at nævne, det hele tiden

har været en del af Ældretilsynets opgave også at føre et

såkaldt reaktivt tilsyn. Det er et tilsyn baseret på fx

henvendelser fra borgere, pårørende eller medarbejdere,

som er bekymret over plejen og omsorgen et konkret sted.

Altså såkaldte bekymringshenvendelser.



Det reaktive tilsyn skal ikke kun reagere på

bekymringshenvendelser, de skal også reagere på

pressesager om mulig plejesvigt.



Det reaktive tilsyn og muligheden for at indgive

bekymringshenvendelser er for mig at se et rigtigt vigtigt

element i tilsynet.



Her alle har mulighed for at indsende en

bekymringshenvendelse over forhold, de finder

bekymrende. Og Ældretilsynet skal forholde sig til alle

henvendelserne og tage stilling til, om de skal ud på et

tilsynsbesøg det pågældende sted.



Derfor er det også vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til

muligheden for at indsende bekymringshenvendelser til

Ældretilsynet.



Derfor iværksætter Styrelsen for Patientsikkerhed også en

informationsindsats for at udbrede kendskabet til

muligheden for at indgive bekymringshenvendelser.



Tilsyn gør det ikke alene, men et godt tilsyn er afgørende

for, at vi alle kan være trygge for vores ældre der bor på

plejehjem.



Og jeg synes der er gode perspektiver i det, vi har igangsat

på tilsynsområdet, Men vi er ikke i mål og skal fortsat

udvikle og forbedre tilsynet, så det medvirker til at hjælpe

plejehjemmene og sikrer de ældre der bor der.



Vi har altså i løbet af de seneste år igangsat en række

aktiviteter, samarbejder og initiativer, der både sikrer

velfærden, skaber mulighed for flere hænder og giver

friere rammer til kommunerne.



Med den start og den retning, der er sat, er vi på vej til

at forbedre ældreplejen.



Men en omsorgsfuld og værdig ældrepleje, som vi alle

kan være trygge ved, afhænger af, at det er de rigtige

mennesker, vi har ansat dér.



At de er omsorgsfulde, har empati og det rette

menneskesyn. Det er først og fremmest en lokal

ledelsesopgave. Og i den sag, vi drøfter her i dag, er

der en ledelse, som vi må sige, har svigtet det

grundlæggende ledelsesansvar.



Jeg vil gerne se på, om der skal iværksættes yderligere

tiltag, når arbejdsgruppen om de såkaldt brodne kar

afrapporterer senere på året.



Og jeg vil som nævnt sende afrapporteringen til jer her i

udvalget, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst

sikrer, at vi ikke igen kommer til at opleve ydmygende

og triste hændelser, hvor vores sårbare ældre mødes af

medarbejdere, som ikke har noget som helst at gøre i

vores ældrepleje.



Endelig håber jeg på at se jer alle sammen på

ældretopmødet om præcis en uge. Her kan vi høre om

–

og deltage i drøftelserne om alle de aktiviteter, der

pågår i regi af ældretopmødet og de tanker og forslag,

som gerne skulle blive et godt grundlag for det videre

arbejde med at udvikle en god og værdig pleje af vores

ældre.