Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2445162_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
samrådsspørgsmål AJ, besvaret den 9. september 2021,
kl. 13.00
Det talte ord gælder
Tak for samrådsspørgsmålet og anledningen til at drøfte en
meget trist sag. Nemlig den, at en medarbejder, der på
groveste vis har ydmyget og talt ned til en svækket ældre,
som han var ansat til at pleje nu tilsyneladende er blevet
ansat et andet sted i ældreplejen.
Jeg tror, vi alle kan huske de forfærdelige billeder. For ikke
nok med, at den pågældende medarbejder truede og
fornedrede en svækket, dement ældre dame, så filmede
han tilmed hele episoden og delte den med andre. Hvilket
er så groft, at han er blev idømt dagsbøder for det.
Et menneske, der kan finde på at opføre sig på den måde,
og som har udvist så grundlæggende mangel på moral og
empati, har ikke noget at gøre i vores ældrepleje.
Det tror jeg, vi alle er enige om.
Noget af det helt centrale i en omsorgsfuld og værdig
ældrepleje er, at vi kan sikre tryghed for den svækkede
ældre og deres pårørende.
Vi skal kunne være sikre på, at vores ældre
familiemedlemmer, ægtefæller eller forældre, er i trygge og
gode hænder, og at de bliver behandlet med respekt og
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
værdighed, når de enten bor på plejehjem eller modtager
hjemmepleje.
Den her sag er desværre med til det modsatte. Den
skubber til en utryghed og er også med til at kaste et dårligt
lys over alle de dygtige medarbejdere, der til daglig udfører
en god og omsorgsfuld indsats i ældreplejen. De risikerer
at blive mistænkeliggjort, og de dårlige historier skaber ikke
respekt om deres profession.
Men nogle få brodne kar skal ikke have lov til at ødelægge
det for alle de dygtige og engagerede
omsorgsmedarbejdere, der hver dag går på arbejder og
yder en værdig og omsorgsfuld pleje og hjælp til svækkede
ældre.
Der bliver i samrådsspørgsmålet spurgt til, om der er brug
for lovændringer, der kan sætte en stopper for, at
medarbejdere, der har ydmyget en ældre beboer, kan
genansættes i ældreplejen.
Lad mig igen slå fast, at vi skal have en ældrepleje, hvor
man kan være tryg.
Og jeg er derfor enig i, at vi skal tage alle de værktøjer i
brug, der kan medvirke til at sikre det. Også hvis vi fra
Christiansborg kan medvirke til at understøtte det.
Jeg har derfor nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe,
der skal undersøge fordele og ulemper ved forskellige
tiltag, der potentielt kan forhindre, at brodne kar får
ansættelse i ældreplejen.
Arbejdsgruppen vil blandt andet afdække, om de meget
konkrete forslag, der er kommet, fx om omsorgsattester,
registerordninger eller en autorisationsordning for sosu-
hjælpere, faktisk også kan forventes at løse problemet.
Ud over at se på de forskellige tiltag, skal arbejdsgruppen
også vurdere økonomien for de forskellige tiltag.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Jeg ser frem til, at Arbejdsgruppen afrapporterer i oktober
måned.
Og når jeg har modtaget afrapporteringen, vil jeg
selvfølgelig sende den til udvalget, så vi kan drøfte de
forskellige muligheder på et mere oplyst grundlag.
Der er allerede i dag en række greb, ledelserne på
plejehjem kan tage i brug, når de i forbindelse med
ansættelse af nye medarbejdere skal sikre sig, at
uønskede medarbejdere ikke turnerer rundt.
For lad mig også slå fast, at der her først og fremmest er et
stort ansvar for ledelsen. Det er en meget klar og vigtig
ledelsesopgave at sikre, at de ansætter de rigtige
medarbejdere.
Det starter selvfølgelig med den gode og grundige
ansættelsessamtale.
I samtalen skal der sættes lys på ansøgerens
grundlæggende menneskelige egenskaber, værdier og
faglighed. Har vedkommende den rette tilgang til faget og
til en værdig ældrepleje, målt op mod de værdier, som
ledelsen gerne vil have repræsenteret?
Der skal selvfølgelig
også være fokus på ”huller” og antal
skift i ansættelserne, så ledelsen samlet set får et godt
billede af, hvem ansøgeren er og af personens
professionelle virke.
Og så er det jo også helt naturligt at følge en samtale op
med at tage referencer fra ledelse og kollegaer fra tidligere
ansættelser.
Det kan alt sammen lyde meget simpelt. Og noget, vi alle
sammen har en forventning om, er en helt fast indarbejdet
procedure.
Og det er også min oplevelse, at der generelt arbejdes
med hvem man rekrutterer i ældreplejen.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Men sagen viser, at det er vigtigt, at der hele tiden er fokus
på god ledelse og bevidsthed om, hvem man ønsker at
ansætte.
Og så kan det også allerede i dag suppleres med, at
indhente en straffeattest i forbindelse med rekrutteringen.
Af mediernes dækning af sagen fremgår det, at ledelsen
på den nye arbejdsplads tilsyneladende skulle være
bekendt med medarbejderens forhistorie.
Og her vil jeg godt lige at nævne, at det
så vidt jeg er
orienteret
er en oplysning, der stammer fra den
pågældende medarbejder selv. Der er mig bekendt
således ikke nogen, der ved, hvorhenne i ældreplejen den
pågældende medarbejder skulle være ansat. Bare så det
også er sagt.
Men hvis det virkelig er tilfældet, så må jeg sige, at jeg
undrer mig meget over, hvad der kan få en ledelse til at
ansætte den pågældende medarbejder.
Vi må som samfund kunne have tillid til, at enhver ledelse i
vores ældrepleje gør alt hvad de kan for at sikre sig imod,
at den slags medarbejdere bliver ansat til at yde omsorg
for andre mennesker.
Hvis man som ledelse vælger at ansætte den pågældende
medarbejder, selvom man måtte have kendskab til
episoden, er der efter min opfattelse tale om et alvorligt
ledelsessvigt.
Ville jeg selv føle mig tryg ved at ansætte vedkommende?
Nej, det ville jeg bestemt ikke.
Ledelsen i vores ældrepleje skal ikke kun ansætte de
rigtige. De skal også stå for og gå foran med en ordentlig
og omsorgsfuld kultur blandt medarbejderne.
Ledelsen skal vide konkret, hvad der foregår i plejen, hos
den ældre. Og de skal tage hånd om problemerne og
understøtte en kultur, hvor kolleger kan tilkendegive
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
bekymringer i forhold til kulturen eller fagligheden på
arbejdspladsen.
Vi skal have en ældrepleje, der har fokus på omsorg og
nærvær for den enkelte ældre.
Jeg synes, det er meget vigtigt at gentage og understrege,
at langt de fleste medarbejdere, der knokler i vores
ældrepleje, har dette som helt grundlæggende og styrende
værdier.
Det er selvfølgelig også derfor, vi alle sammen bliver både
triste og vrede, når der kommer historier om disse brodne
kar.
Og det er selvsagt uanstændigt og urimeligt over for de
ældre, der har brug for pleje og omsorg, og også over for
deres pårørende.
Så er jeg godt klar over, at ældreplejen står med store
rekrutteringsudfordringer. Men det må aldrig betyde, at vi
bare lukker hvem som helt ind i plejen af de ældre.
Vi skal stadig sætte barren højt, og alle steder skal man
fortsat have grundige ansættelsesprocedurer, så den her
slags sager ikke kan forekomme.
Og så skal vi på andre fronter arbejde med at styrke
rekrutteringen til ældreplejen. Det arbejde er vi i regeringen
i fuld gang med.
Ældreplejen skal være et mere attraktivt sted at arbejde, så
flere har lyst til at søge job dér.
Her er en vigtig del af løsningen at sørge for, at der er
mere tid til omsorg og plejen, så man ikke bliver nedslidt
eller går ned med stress af at arbejde der.
I alt for mange år er der blevet skåret ned og skåret ned i
plejen. Det har sat sine spor i ældreplejen. Og det vil
regeringen rette op på.
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Vi har sikret, at der er lagt en hånd under velfærden, så
pengene til kommunerne nu følger med det stigende antal
ældre. Det er helt, helt grundlæggende for en god
ældrepleje.
Og regeringen har med de seneste tre års økonomiaftaler
med kommunerne løftet kommunernes økonomi med
mere, end de forudgående 10 års økonomiaftaler
tilsammen.
Derudover har regeringen sammen med SF, EL, RV og Å
finansloven for 2021 afsat 500 millioner årligt til 1000 nye
stillinger i ældreplejen og til, at kommunerne kan få dækket
udgifter til ansættelse af nye medarbejdere, hvis nogle af
de nuværende ufaglærte medarbejdere ønsker at
påbegynde en SOSU uddannelse.
Så vi sikrer, at der er råd til flere kollegaer til
medarbejderne på plejehjemmene og i hjemmeplejen.
Regeringen har i forbindelse med Corona- pandemien
forlænget uddannelsesløftet, så blandt andet ufaglærte
dagpengemodtagere over 30 år har ret til en
erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.
Denne ordning er forlænget, så den løber til 2022.
Vi har også indgået en lærepladsaftale, der sikrer, at alle
kvalificerede elever, der søger ind på sosu-
assistentuddannelsen, har en læreplads, når de har
afsluttet grundforløbet.
Så regeringen har som noget af det første, siden vi kom
til, taget fat på arbejdet med at sikre flere medarbejdere
i ældreplejen.
Men flere penge og flere hænder i ældreplejen gør det ikke
alene. Den gode ældrepleje afhænger som nævnt også af
god ledelse, en sund kultur og fokus på nærhed i
omsorgen.
6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Sammen med FOA, KL og Ældre Sagen afholder vi som I
ved om en uge et nyt ældretopmøde som opfølgning på
sidste års møde.
I regi af ældretopmødet, er der det seneste år blevet
arbejdet med seks centrale faglige spor. Flere af de spor
der er arbejdet med, har også en sammenhæng til
anledningen til dagens samråd. Altså at sikre en god, tryg
og værdig ældrepleje.
Blandt de centrale spor for vores drøftelse i dag er arbejdet
med tilsyn og læring. I den gode ældrepleje skal der være
gode tilsyn, som bidrager til at udvikle kvaliteten, og som
selvfølgelig også skal sikre vores ældre beboere på
plejehjem mv. mod dårlig behandling.
Der er også arbejdet med rekruttering, og som et element i
dette, at arbejdet for at flere dygtigere medarbejdere søger
stillingerne i ældreplejen
Der er arbejdet med kvalitet og kompetencer, hvor netop
fagligheden kommer i spil.
Og der bliver udarbejdet pejlemærker for god faglig
ledelse, der viser hvad en god faglig ledelse på
ældreområdet går ud på, med henvisning til gode initiativer
og erfaringer.
Vi kan i det hele taget se, at der foregår rigtigt meget godt
arbejde i ældreplejen, og at der er fokus på udvikling og
kvalitet.
31 kommuner er lige nu i færd med at udvikle ældreplejen
med fokus på nærvær, mindre dokumentation og mere tid
til omsorg. Dette arbejde er sat i gang med finansloven fra
2020, og der er afsat 125 mio. om året i 2020 og 2021.
Der er også igangsat et forsøg med velfærdsaftalerne, hvor
tre kommuner får stort set frie rammer til at sikre nærhed
og kvalitet i omsorgen for vores ældre.
7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Men det er ikke nok kun at frisætte kommunerne. Det er
også vigtigt, at der er et godt tilsyn, og at tilsynene har
fokus på opfølgning og læring, så kvaliteten hele tiden
bliver bedre, og så vi ikke oplever sager som den vi er
samlet om i dag.
I forhold til tilsyn har vi allerede igangsat en række
initiativer:
Vi har indført obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb i
forlængelse af et påbud fra Ældretilsynet under Styrelsen
for Patientsikkerhed. Dermed sikrer vi, at ledelsen og
medarbejderne på de steder der får et påbud, også får
hjælp til at forbedre sig. Det er ikke nok at sige, de skal
gøre det godt, de skal også have hjælp til det, og det får de
nu.
Så synes jeg også det er værd at nævne, det hele tiden
har været en del af Ældretilsynets opgave også at føre et
såkaldt reaktivt tilsyn. Det er et tilsyn baseret på fx
henvendelser fra borgere, pårørende eller medarbejdere,
som er bekymret over plejen og omsorgen et konkret sted.
Altså såkaldte bekymringshenvendelser.
Det reaktive tilsyn skal ikke kun reagere på
bekymringshenvendelser, de skal også reagere på
pressesager om mulig plejesvigt.
Det reaktive tilsyn og muligheden for at indgive
bekymringshenvendelser er for mig at se et rigtigt vigtigt
element i tilsynet.
Her alle har mulighed for at indsende en
bekymringshenvendelse over forhold, de finder
bekymrende. Og Ældretilsynet skal forholde sig til alle
henvendelserne og tage stilling til, om de skal ud på et
tilsynsbesøg det pågældende sted.
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Derfor er det også vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til
muligheden for at indsende bekymringshenvendelser til
Ældretilsynet.
Derfor iværksætter Styrelsen for Patientsikkerhed også en
informationsindsats for at udbrede kendskabet til
muligheden for at indgive bekymringshenvendelser.
Tilsyn gør det ikke alene, men et godt tilsyn er afgørende
for, at vi alle kan være trygge for vores ældre der bor på
plejehjem.
Og jeg synes der er gode perspektiver i det, vi har igangsat
på tilsynsområdet, Men vi er ikke i mål og skal fortsat
udvikle og forbedre tilsynet, så det medvirker til at hjælpe
plejehjemmene og sikrer de ældre der bor der.
Vi har altså i løbet af de seneste år igangsat en række
aktiviteter, samarbejder og initiativer, der både sikrer
velfærden, skaber mulighed for flere hænder og giver
friere rammer til kommunerne.
Med den start og den retning, der er sat, er vi på vej til
at forbedre ældreplejen.
Men en omsorgsfuld og værdig ældrepleje, som vi alle
kan være trygge ved, afhænger af, at det er de rigtige
mennesker, vi har ansat dér.
At de er omsorgsfulde, har empati og det rette
menneskesyn. Det er først og fremmest en lokal
ledelsesopgave. Og i den sag, vi drøfter her i dag, er
der en ledelse, som vi må sige, har svigtet det
grundlæggende ledelsesansvar.
Jeg vil gerne se på, om der skal iværksættes yderligere
tiltag, når arbejdsgruppen om de såkaldt brodne kar
afrapporterer senere på året.
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om talepapir fra samrådet den 9/9-21 om at en sosu-hjælper, der blev fyret for at have truet og ydmyget en ældre dame på et plejehjem, mens han filmede det, nu igen arbejder med ældre, til social- og ældreministeren
Og jeg vil som nævnt sende afrapporteringen til jer her i
udvalget, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi bedst
sikrer, at vi ikke igen kommer til at opleve ydmygende
og triste hændelser, hvor vores sårbare ældre mødes af
medarbejdere, som ikke har noget som helst at gøre i
vores ældrepleje.
Endelig håber jeg på at se jer alle sammen på
ældretopmødet om præcis en uge. Her kan vi høre om
og deltage i drøftelserne om alle de aktiviteter, der
pågår i regi af ældretopmødet og de tanker og forslag,
som gerne skulle blive et godt grundlag for det videre
arbejde med at udvikle en god og værdig pleje af vores
ældre.
10