Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2451448_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6290
Doknr.
469621
Dato
28-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 828 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 828:
”Vil ministeren anerkende, at en borger, der er visiteret til at
have en hjælper,
skal have den hjælp han eller hun er visiteret til, og at det derfor ikke behøver
at betyde øgede lønomkostninger for kommunen, hvis borgeren ønsker at tage
hjælperen med på ferie i udlandet? Samtidig bedes ministeren redegøre for,
hvilke udgifter, der indgår i skønnet fra det endelige svar på spørgsmål 2 til B
130, Socialudvalget 2014-15?”
Svar:
Under midlertidige ophold i udlandet på op til en måned bevares retten til hjælp
efter servicelovens § 96 om Borgerstyret Personlig Assistance uden at ansøge
kommunen herom.
Det er en betingelse for at bevare retten til hjælp i udlandet, at modtageren
inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at
kommunen løbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de
almindelige regler for hjælpen tilsidesættes. Ved midlertidige ophold i udlandet,
der overstiger en måned, skal modtageren, før udlandsopholdet påbegyndes,
ansøge kommunen om bevarelse af hjælp.
I nogle situationer kan der være ekstra lønomkostninger forbundet med
midlertidige ophold i udlandet, når borgeren medtager den bevilgede hjælp.
F.eks. kan der opstå et behov for at medtage ekstra hjælpere, for at få dækket
det hjælpebehov, som borgeren efter en individuel og konkret vurdering har,
når borgeren tager på ferie i udlandet.
Derudover kan der opstå behov for at udmåle rådighedstimer til de medtagne
hjælpere i de situationer, hvor hjælperen skal være til stede, men kun
undtagelsesvis udføre aktiviteter for borgeren, under det midlertidige ophold i
udlandet.
I de skønnede merudgifter fra det endelige svar på spørgsmål 2 til B 130,
Socialudvalget 2014-15 indgik udgifter til hjælpernes vederlag, forplejning samt
rejse- og opholdsudgifter for hjælpere. Det bemærkes, at svaret vedrørte støtte
efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, som ikke
indgår i den opremsning af ydelser i udlandsbekendtgørelsen, som borgeren
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 828: Spm. om ministeren vil anerkende, at en borger, der er visiteret til at have en hjælper, skal have den hjælp han eller hun er visiteret til, til social- og ældreministeren
2451448_0002.png
har ret til at medtage under et midlertidigt udlandsophold, herunder en kortvarig
ferie.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2