Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2443298_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6287
Doknr.
463331
Dato
09-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 822 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 822:
”Vil ministeren kommentere på artiklen i BT ”Ulykken ramte, og Simon blev lam
i 84% i kroppen: ’Jeg tænker tit,
hvad nu hvis jeg havde skældt dig ud i to
minutter mere?’” fra den 5. september 2021, og vil ministeren samtidig
redegøre for, om Simon ud fra det beskrevne er i målgruppen for en BPA-
ordning? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvilke kriterier, der skal være
opfyldt for at få bevilget en BPA-ordning?”
Svar:
Det er livsbekræftende, at borgeren, som er omtalt i artiklen, fortsat bevarer
livsmodet og ønsker at uddanne sig og tage et arbejde, på trods af at være
blevet ramt af en barsk og omvæltende ulykke.
Samtidig er det også vigtigt, at kommunen træder til, når en borger har en
nedsat funktionsevne, og yder den hjælp, som modsvarer borgerens
hjælpebehov.
Jeg kan som minister ikke træffe afgørelse i konkrete sager, og derfor kan jeg
heller ikke redegøre for, om borgeren i artiklen er i målgruppen for Borgerstyret
Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens § 96.
Generelt er servicelovens § 96 som udgangspunkt rettet mod borgere med
massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan
dækkes ved almindelig personlig og praktisk hjælp m.v. Personkredsen, der er
omfattet af § 96, stk. 1, er altså borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde
denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, for at kunne
opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i
samfundslivet.
Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter § 96, at borgeren
er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det indebærer som
udgangspunkt, at borgeren skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og
fungere som daglig leder for hjælperne.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 822: Spm. om kommentar på artiklen i BT Ulykken ramte, og Simon blev lam i 84% i kroppen: ’Jeg tænker tit, hvad nu hvis jeg havde skældt dig ud i to minutter mere?’ fra d. 5/9-21, og om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at få bevilget en BPA-ordning, til social- og ældreministeren
2443298_0002.png
Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående
eller en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om,
at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private
virksomhed, der herefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for
hjælperne. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven et ansvar for at
administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet
med en BPA-ordning.
Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om borgeren er omfattet
af personkredsen og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter
servicelovens § 96.
En kommunes afgørelse om afslag på en BPA-ordning kan påklages til
Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2