Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2452174_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6242
Doknr.
462154
Dato
29-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 2. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 814 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om fup i
forældreevneundersøgelser den 31. august 2021, jf. samrådsspm. AH, AI, AK,
AL og AM.
Spørgsmål nr. 814:
”Vil ministeren oplyse, hvordan der føres kontrol med de psykologer, der
udarbejder forældreevneundersøgelser for kommunerne, herunder at
forældreevneundersøgelserne har den fornødne kvalitet?”
Svar:
Pr. 1. marts 2020 blev det et lovkrav, at psykologer, der bidrager til
forældrekompetenceundersøgelser, skal være autoriserede.
Når psykologerne, der udarbejder forældrekompetenceundersøgelserne, er
autorisede, er psykologerne samtidig underlagt Psykolognævnets tilsyn. Dette
indebærer bl.a., at Psykolognævnet af egen drift kan tage tilsynssager op om
en psykolog, når nævnet bliver opmærksom på kritisable forhold ved en
psykologs arbejde. Psykolognævnet kan fx blive gjort opmærksom på dette
gennem omtale i medierne
eller ved henvendelse fra borgere.
Hvis en borger oplever, at en autoriseret psykolog ikke udfører sit arbejde
ordentligt, kan man henvende sig til Psykolognævnet, som herefter kan tage
stilling til, om der er grundlag for at indlede en tilsynssag mod psykologen.
Hvis Psykolognævnet finder grundlag herfor, har nævnet en række
reaktionsmuligheder. Psykolognævnet kan:
Udtale kritik
Udtale alvorlig kritik
Iværksætte skærpet tilsyn
Udstede fagligt påbud
Udstede egnethedspåbud
Fratage autorisationen
Afgørelser om alvorlig kritik, skærpet tilsyn, faglige påbud og
autorisationsfratagelse offentliggøres på Psykolognævnets hjemmeside.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 815: Spm. om ministeren er enig, at det fremadrettet bør være særligt specialiserede psykologer, der foretager forældreevneundersøgelser for kommunerne, til social- og ældreministeren
2452174_0002.png
Det er kommunernes opgave at sørge for, at deres sager bliver tilstrækkeligt
belyst, og at der foreligger en grundig sagsbehandling med den fornødne
kvalitet.
Dette gælder også de undersøgelser
herunder
forældrekompetenceundersøgelser - der indgår i sagsbehandlingen.
Kommunen har enten via Psykolognævnets hjemmeside eller med samtykke
fra psykologen ved kontakt til nævnet mulighed for at få oplyst, om psykologen
har fået relevant kritik m.v. af Psykolognævnet, når kommunen skal vælge en
psykolog til udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse.
Det er helt centralt, at kommunerne sikrer, at de afgørelser, der træffes om
iværksættelse af hjælp og støtte, træffes på baggrund af god og grundig
sagsbehandling, da det er forudsætningen for, at udsatte børn og unge får den
rette hjælp og støtte.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2