Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2452167_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6242
Doknr.
462154
Dato
29-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 2. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 812 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om fup i
forældreevneundersøgelser den 31. august 2021, jf. samrådsspm. AH, AI,
AK, AL og AM.
Spørgsmål nr. 812:
”Vil ministeren oplyse, hvilke forskellige metoder der anvendes af psykologer,
når de skal foretage en forældreevneundersøgelse? Og er ministeren enig i, at
det kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis der ikke anvendes den
samme
metode i alle undersøgelser?”
Svar:
Kommunerne skal sørge for, at udsatte børn og unge får den hjælp, de har
brug for. Dette sikres ved, at afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge
træffes på baggrund af sager, der er tilstrækkeligt belyst og med
sagsbehandling af høj kvalitet.
I forbindelse med sagsbehandlingen skal kommunen som led i den
børnefaglige undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om
barnets eller den unges og familiens forhold. Hvis det er nødvendigt, skal
kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en
autoriseret psykolog. Iværksætter kommunen en psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren eller barnet, skal undersøgelsen foretages af
en autoriseret psykolog.
Kommunerne indhenter disse oplysninger og undersøgelser fra relevante
fagfolk for at anlægge en helhedsbetragtning, således at kommunen kommer
hele vejen rundt om barnet, dets forhold og dagligdag. Det forventes ikke, at
kommunerne skal have indgående kendskab til det psykologfaglige felt
–
herunder fx hvilke metoder de anvender, men det må kunne forventes, at
kommunerne forholder sig til, hvorvidt den pågældende psykolog, som de
planlægger at samarbejde med, har de fornødne kompetence til at kunne løse
opgaven.
I den vurdering kan kommunerne tage udgangspunkt i Socialstyrelsens nye
vejledende retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af
forældrekompetenceundersøgelser fra januar 2021, hvori der er et kapitel om
valg af psykolog. Heraf fremgår det, hvad psykologen skal kunne, og hvilke
elementer kommunerne kan lægge vægt på, når kommunen vælger psykologer
til at udarbejde de psykologiske undersøgelser. Retningslinjerne indeholder
ikke anbefalinger om, hvor mange forældrekompetenceundersøgelser eller
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en autoriseret psykolog ikke må stille diagnoser i en forældreevneundersøgelse, til social- og ældreministeren
2452167_0002.png
andre undersøgelser en psykolog bør udarbejde årligt, lige som de heller ikke
adresserer brug af diagnoser.
Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at kommunerne generelt bør stille store
psykologfaglige krav til kvaliteten af forældrekompetenceundersøgelser og
dermed også til de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, som den
autoriseret psykolog bør besidde.
Derudover fremgår det, at undersøgelserne bør gennemføres af psykologer,
der har et solidt kendskab til familiedynamik, familiepsykologi,
udviklingspsykologi, og som kan sikre et fokus på afdækning af forældrenes
ressourcer og udviklingspotentiale. Hvis det er sådan, at der er helt særligt
definerede problemstillinger i den pågældende sag, skal kommunen også
tilstræbe, at den psykolog, der vælges, har kompetencer i forhold til disse
problemstillinger.
Hvad angår hvilke metoder der anvendes i forbindelse med en
forældrekompetenceundersøgelse, fremgår det af retningslinjernes kapitel 7.7
”Undersøgelsesmetoder, herunder psykologisk testning”, at psykologen bør
udvælge de metoder, der konkret vurderes relevante til at bidrage til belysning
af forældrekompetenceundersøgelsens opdrag. Psykologen bør begrunde sit
metodevalg og bør metodisk arbejde ud fra en høj kvalitet, præcision og etik.
Dvs. at der så vidt muligt bør anvendes validerede metoder med høj reliabilitet,
og at psykologen har erfaring med de valgte metoder og anvender dem
”teknisk” korrekt og forskriftsmæssigt.
Socialrådgiveren og psykologen skal i fælleskab kvalificere opdraget til
undersøgelsen, så den fremstår entydigt og klart afgrænset. Den endelige
erklæring må ikke blive mere omfangsrig, end opdraget tilsiger. Og det er
afgørende, at testresultaterne ikke fremstilles i erklæringen, som om
testresultaterne i sig selv siger noget afgørende om forældrefunktionen.
Testresultaterne skal indgå i psykologens analyse af, hvordan de kommer til
udtryk i forældrefunktionen.
Samtidig er det et krav, at psykologerne, der udarbejder disse
forældrekompetenceundersøgelser, er autoriserede, hvilket bl.a. har den
betydning, at de er underlagt psykologloven og psykolognævnets tilsyn. Af
psykologloven fremgår det bl.a., at en autoriseret psykolog under udøvelsen af
sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (§ 12).
Det er ikke nærmere reguleret i psykologloven, hvilke typer af opgaver en
autoriseret psykolog kan påtage sig, herunder f.eks. i relation til at foretage
forældrekompetenceundersøgelser, men det fremgår af psykologloven, at
autoriserede psykologer skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af
erklæringer, som de afgiver i deres egenskab af autoriserede psykologer (§
16).
Mener man ikke, at en autoriset psykolog overholder psykologloven, kan man
rette henvendelse til Psykolognævnet, der fører tilsyn med autorisede
psykologer.
Om Psykolognævnets tilsyn henvises til besvarelse af SOU alm. del spm. 814.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 813: Spm. om ministeren kan bekræfte, at en autoriseret psykolog ikke må stille diagnoser i en forældreevneundersøgelse, til social- og ældreministeren
2452167_0003.png
Bilag:
SOU alm. del
–
svar på spm. 814.
3