Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2452160_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6242
Doknr.
462154
Dato
29-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 1. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 810 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om fup i
forældreevneundersøgelser den 31. august 2021, jf. samrådsspm. AH, AI,
AK, AL og AM.
Spørgsmål nr. 810:
”Vil
ministeren oplyse, om kommunerne har pligt til at identificere alle sager,
hvor der er udarbejdet en forældreveneevneundersøgelse af den pågældende
psykolog, herunder om kommunerne har pligt til at rette henvendelse til de
implicerede familier og orientere dem om, hvilke muligheder de har for at få
genoptaget deres sag?”
Svar:
På baggrund af sagen om den pågældende psykologs arbejde tog
Ankestyrelsen kontakt til samtlige kommuner på landsplan og bad dem
identificere de sager, hvor de har benyttet erklæringer fra den pågældende
psykolog, for at genvurdere sagerne - og herunder vurdere, om grundlaget for
kommunens afgørelser fortsat er tilstrækkelige, eller om der er behov for
supplerende oplysninger.
I henvendelsen henviste Ankestyrelsen til, at kommunen efter serviceloven §
155 a, stk.1, 1. pkt., har pligt til at genvurdere allerede iværksatte
foranstaltninger over for et barn eller en ung, hvis kommunen modtager en
underretning om barnet eller den unge.
Bestemmelsen i § 155 a fastsætter, at en kommune, der modtager en
underretning om et barn eller en ung, der allerede er iværksat foranstaltninger
over for, skal genvurdere sagen. Kommunen har i forbindelse med
genvurderingen en pligt til at sikre sig, at en sag er belyst tilstrækkeligt. Det vil
sige, at kommunen skal undersøge og vurdere, om grundlaget for afgørelsen
er i orden. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen indhente yderligere
oplysninger.
Der er ikke tale om, at kommunalbestyrelsens behandling af en underretning
skal antage samme omfang som en børnefaglig undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen skal derimod på baggrund af underretningen vurdere,
om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse på baggrund af en
vurdering af de relevante forhold, som kan belyse de forhold, underretningen
bygger på. Som udgangspunkt skal forældrene orienteres om indholdet af en
underretning, som kommunen modtager jf. oplysningspligten i
persondatalovens §§ 28-29.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 810: Spm., om kommunerne har pligt til at identificere alle sager, hvor der er udarbejdet en forældreveneevneundersøgelse af den pågældende psykolog, til social- og ældreministeren
2452160_0002.png
Kommunen vil som led i sagsoplysningen fx kunne indhente en ny
forældrekompetenceundersøgelse. Der kan i forbindelse med genvurderingen
også finde en samtale sted med barnet eller den unge. I genvurderingen af en
sag skal der deltage én eller flere medarbejdere på området for udsatte børn
og unge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen. Kommunen
skal på baggrund af de nye oplysninger i sagen vurdere, om der kan være
grundlag for at ændre en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet eller om
iværksættelse af andre foranstaltninger. Kommunen skal i så fald iværksætte
en fornyet sagsbehandling efter reglerne i serviceloven.
Ankestyrelsen har oplyst kommunerne, at efter Ankestyrelsens vurdering
omfatter denne genvurderingspligt også det forhold, at en kommune får
oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt sagsoplysningen i en børnesag har
været fyldestgørende.
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at man som privatperson altid kan
rette henvendelse til kommunen, hvis man har en bekymring for et konkret barn
eller ung og underrette om dette.
Ankestyrelsen har vejledt kommunerne om selv at genvurdere sagerne, og de
har derfor ikke kendskab til, hvor mange sager, der på den baggrund skal
gennemgås i kommunerne.
Ankestyrelsen har samtidigt henvendt sig direkte til fire konkrete kommuner,
som Ankestyrelsen fik oplyst havde gjort brug af den pågældende psykolog i
børnesager, og bedt disse konkrete kommuner om en redegørelse for, hvad de
gør i de konkrete sager. De fire pågældende kommuner har sendt redegørelser
til Ankestyrelsen for de tiltag, de har iværksat. Herefter har Ankestyrelsen
gennemgået redegørelserne og har vurderet, at de fire kommuner tager
relevante sagsbehandlingsskridt i sagerne.
Ankestyrelsen har også selv vurderet de sager om tvangsmæssige afgørelser,
som Ankestyrelsen har behandlet fra de fire kommuner og hvori erklæringer fra
den nævnte psykolog indgår.
Styrelsen har i alt gennemgået sager om børn fra 8 familier, og har inddraget
børnesagkyndig bistand i vurderingen, hvor dette er relevant. Ankestyrelsen
har oplyst, at gennemgangen ikke har givet anledning til at ændre afgørelser.
Derudover gælder det altid for afgørelser om anbringelse uden samtykke, at
disse skal genbehandles løbende efter de almindelige regler for at sikre, at
barnet eller den unge kun er anbragt, såfremt det fortsat er det bedste for
barnet eller den unge. Genbehandlingsfristen er som udgangspunkt hvert
andet år, men fastsættes efter servicelovens § 62, stk.1 - 5 og afhænger af det
konkrete sagsforløb samt anbringelsens omstændigheder i øvrigt. Ved
genbehandlingen er kommunen forpligtet til at gøre
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 opmærksom på
at retten til at udtale sig inden der træffes afgørelse i børn- og ungeudvalget.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2