SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om reglerne vedr. social sikring, sygeforsikring, efterløn m.v. og om fast opholdsadresse for personer, der sejler eller kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 11137

Doknr.

337057

Dato

10-12-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 81 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Spørgsmål nr. 81:

”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende social

sikring, herunder sygeforsik-

ring, efterløn m.v. for personer, der sejler eller eksempelvis kører rundt i autocampere

hele året, og derfor reelt bor i disse, herunder bedes oplyst, hvad reglerne er for, at de

pågældende personer kan have deres faste opholdsadresse hos deres børn eller hos

andre familiemedlemmer?”

Svar:

Reglerne om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) er fastlagt i lov

om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. sep-

tember 2020. Det er et grundlæggende formål med CPR, at enhver bopælsregistreres i

CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig, herunder at

personer, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR som udrejst. Det er således som

udgangspunkt ikke muligt at være bopælsregistreret i CPR på en adresse, hvor ved-

kommende ikke rent faktisk bor eller opholder sig.

Det er kommunerne, der er ansvarlige for bopælsregistrering af personer i CPR efter

de nærmere regler herom i CPR-lovens kapitel 3.

Særligt for så vidt angår bevægelige boliger bemærkes, at efter CPR-lovens § 9 skal

kommunalbestyrelsen registrere en person, hvis eneste bolig er en båd, en camping-

vogn eller lignende bevægelig bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller

lignende fast befinder sig et bestemt sted. Hvis denne bolig ikke ligger fast, kan kom-

munalbestyrelsen registrere personen med bopæl dér, såfremt kommunalbestyrelsen

ikke er i tvivl om, at vedkommendes adresse er dér.

Om bestemmelsen i CPR-lovens § 9 er i de specielle bemærkninger til bestemmelsen,

jf. FT 1999-2000, Tillæg A, L 3 som fremsat, side 44, oplyst følgende:

”Efter

de gældende regler har det været et krav, at registreringsstedet ligger fast, jf. folkeregi-

streringsvejledningens kapitel 1, afsnit 1. Dette har givet anledning til problemer for personer,

som f.eks. bor på en båd, som af og til anvendes til sejlads. Med udtrykket »af og til« tænkes

der i denne forbindelse på sejlads eller lignende i typiske ferieperioder. Dette er baggrunden for

andet punktum i den foreslåede bestemmelse, som således indebærer en vis lempelse for nogle

borgere.”

Det er således en betingelse, at den bevægelige bolig ligger fast på ét sted i en vis peri-

ode eller alene flyttes i meget begrænset omfang. I hvor stort omfang, boligen må flyt-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om reglerne vedr. social sikring, sygeforsikring, efterløn m.v. og om fast opholdsadresse for personer, der sejler eller kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse, til social- og indenrigsministeren

tes, afhænger af en konkret vurdering, men det vil som hovedregel være i et omfang,

som svarer til fravær i normale ferieperioder og weekender.

Såfremt en person rejser rundt i udlandet, skal spørgsmålet om vedkommendes bo-

pælsregistrering i CPR vurderes efter CPR-lovens kapitel 6, hvor der er fastsat nærme-

re regler for kommunernes registrering af udrejse i CPR i forbindelse med fraflytning

til udlandet.

Reglerne om social sikring, herunder efterløn, hører under Beskæftigelsesministeriet,

som til brug for besvarelsen af spørgsmålet har oplyst følgende:

”Det

er generelt i medfør af retssikkerhedsloven opholdskommunen, der er ansvarlig

for administration, sagsbehandling, udbetaling og finansiering af forsørgelsesydelser.

Opholdskommunen er den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis

opholder sig. Det er således ikke et krav i ydelseslovgivningen på Beskæftigelsesmini-

steriets område, at man har en CPR-adresse. Hvis man ikke har en CPR-adresse, udbe-

tales ydelserne af den kommune, hvor borgeren sædvanligvis opholder sig.

Det udelukker således ikke, at der kan udbetales sociale sikringsydelser under Beskæf-

tigelsesministeriets område, hvis en borger sejler eller kører rundt i autocampere hele

året i Danmark. Det afgørende er, at borgeren opfylder de konkrete krav i loven for at

modtage den enkelte ydelse.

Som nævnt er det ikke en betingelse for at modtage ydelserne, at borgeren har oplyst

en konkret adresse i CPR. Oplysningerne i CPR kan dog indgå i en samlet vurdering af

opfyldelse af en eventuel betingelse om bopæl i lovgivningen. Ydelsesmodtagerens

bopæl er f.eks. relevant i forhold til nogle ydelser, når det skal vurderes i hvilket land

borgeren bor, da det ofte er en betingelse for at modtage ydelser fra Danmark, at bor-

geren har fast bopæl i Danmark. Derudover giver EF-forordning nr. 883/04 borgere

ret til at få tilkendt eller tage sociale sikringsydelser med til udlandet. Det er derfor

relevant, at myndighederne har kendskab til, om borgeren har fast bopæl i Danmark

eller i et andet land.”

Reglerne om sygeforsikring hører under Sundheds- og Ældreministeriet, som til brug

for besvarelsen af spørgsmålet har oplyst følgende:

”Alle personer, der er folkeregistrerede med bopæl i det Centrale Personregister

(CPR), har ret til sundhedslovens ydelser.

Personer, som ikke er folkeregistrerede med bopæl i CPR, har adgang til akut sygehus-

behandling, der ydes i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller for-

værring af kronisk sygdom m.v. Derudover ydes der sygehusbehandling, når det under

de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise personen til behand-

ling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive

flyttet til et sygehus i hjemlandet. Bestemmelsen omfatter efter fast fortolkning fortsat

sygehusbehandling ud over det akutte stadie.

Der opkræves betaling for akut og fortsat sygehusbehandling, som personer uden bo-

pæl i Danmark modtager under midlertidigt ophold her i landet, og behandlingen ydes

kun i udtagelsestilfælde vederlagsfrit. Betalingen opkræves dog under forudsætning af,

at ingen akut syge eller tilskadekomne personer skal kunne nægtes behandling i det

offentlige sundhedsvæsen med henvisning til krav om betaling. Behandlingen kan ydes

vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Personer, der er sygesikrede i et EU/EØS-land eller Schweiz og som har et EU-

sygesikringskort, har adgang til sundhedslovens ydelser, der bliver nødvendige under

midlertidigt ophold i Danmark. Det samme gælder danske borgere med bopæl i Dan-

mark, som opholder sig midlertidigt i et EU-/EØS-land

eller Schweiz.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag