SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samrådsspm. AH, AI, AK, AL og AM

31. august 2021 Kl: 15:30-17:00

Mødelokale FT S-092

15 min (2400 ord)

Besvarelse af samrådsspørgsmål

AH, AI, AK, AL og AM

Social- og Ældreudvalget

Samrådsspørgsmål AH

Hvad er ministerens holdning til de forhold, som Ekstra Bladet, jf. artiklen

”Afsløring:

Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” 19. juni 2021, har

afdækket om en psykolog - som kommuner landet over har brugt - der blandt

andet har løjet og brugt copy-paste i forbindelse med forældreevne-

undersøgelser i anbringelsessager, hvilket kan være årsag til, at børn er blevet

tvangsfjernet på et fejlagtigt grundlag?

Samrådsspørgsmål AI

Vil ministeren redegøre for antallet af sådanne sager, jf. artiklen

”Afsløring:

Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter” 19. juni 2021, og mener

ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at de undersøgte forældre ikke har

mulighed for at klage, og hvad tænker ministeren konkret, at der kan gøres for

at sikre, at sager som denne ikke kan gentage sig?

Samrådsspørgsmål AK

Er det ministerens holdning, at det er nok at gennemgå den konkrete psykologs

forældrekompetenceundersøgelser, som er problematiseret gennem bl.a.

Ekstra Bladets dækning, eller mener ministeren, at der er behov for en generel

kulegravning af området, f.eks af alle de forældrekompetenceundersøgelser,

der i de sidste 5 år har ført til anbringelser m.v. af børn, uanset hvilken

psykolog, der har udarbejdet undersøgelsen, med henblik på sikring af

kvaliteten og få gjort op med eventuelle brodne kar i branchen, så man sikrer

familierne mod lignende situationer i fremtiden?

Samrådsspørgsmål AL

Vil ministeren sikre, at forældre, der måtte få Ankestyrelsens ord på, at deres

børn er blevet fjernet på et forkert grundlag, kan få kompensation for den helt

urimelig hårde situation, de har været bragt i, fordi kommunen har sat sin lid til

en psykolog, der har vist sig ikke at have gået til opgaven med den nødvendige

faglighed og respekt? Og hvordan vil ministeren sikre, at børn, der fejlagtigt er

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

anbragt på grund af denne psykologs rapporter, kan få den nødvendige hjælp

til at bearbejde de traumer det kan være, at blive fjernet fra sin familie?

Samrådsspørgsmål AM

Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt at kræve af kommunerne, at de skal

anvende autoriserede psykologer til udarbejdelse af

forældrekompetenceundersøgelser, uden at der samtidig stilles krav til, at

psykologerne skal være specialiserede inden for områder, der er relevante for

forældrekompetenceundersøgelserne?

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak for ordet og muligheden for

–

på baggrund af en

meget trist sag

–

at drøfte et emne, der ligger både

mig og regeringen meget på sinde: nemlig at sikre alle

børn en tryg og kærlig barndom. Og her er det

afgørende, at afgørelser om indsatser i familierne om

hjælp og støtte til børn hviler på grundige og fagligt

solide vurderinger.



Jeg er i dagens samrådsspørgsmål blevet bedt om at

forholde mig til den sag, som Ekstra Bladet bragte 19.

juni 2021 om en navngiven psykologs arbejde og

bidrag til psykologiske undersøgelser i en række

kommuners sager om bl.a. anbringelse uden for

hjemmet uden samtykke.



I samrådet i dag vil jeg både besvare de spørgsmål,

som vi skulle have drøftet i torsdags, og de spørgsmål

der oprindeligt var planlagt til samrådet i dag.



Jeg er blevet spurgt til min holdning til sagen,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



til hvorvidt denne konkrete sag giver anledning til en

generel kulegravning af området - eller til økonomisk

kompensation til de involverede familier,



hvorvidt det er tilstrækkeligt med kravet om brug af

autoriserede psykologer

–

eller om der også skal være

krav om, at de pågældende psykologer skal være

specialiserede inden for et givent området,



hvor mange sager den pågældende psykolog har

været involveret i, og hvorfor familierne ikke længere

kan klage i de pågældende sager.



Derudover er jeg blevet spurgt, hvordan vi sikrer, at

lignende sager ikke gentager sig.

[Erkende at sagen er uacceptabel]



Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at jeg finder

denne sag helt uacceptabel og at jeg, ligesom som

spørgerne, Mette Thiesen og Karina Adsbøl, er rystet

over, at det her har kunne finde sted.



Danmark er et af de lande i Verden, hvor vi har

allerhøjest tillid til hinanden. Det er noget ganske

særegent ved os som folk

–

og det kan vi være stolte

af.



”Kontrol er godt, men tillid er bedre”, plejer vi at sige.

Det er Danmark, når det er bedst.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Når nogen så misbruger vores tillid og så groft

tilsidesætter faglig etik og menneskelig moral, som det

er tilfældet i den her sag, så ryster det os naturligvis.



For vi skal kunne have tillid til, at kommunerne står på

et solidt fagligt grundlag, når de træffer de her vigtige

afgørelser om at sikre udsatte børn den hjælp, de har

brug for

–

fx anbringelse eller indsatser i familien.



For det handler grundlæggende om retssikkerheden

for barnet og de biologiske forældre.



Og det handler om at sikre, at børnene får en tryg og

sikker barndom

–

og derved de bedste forudsætninger

for et godt og selvstændigt voksenliv.



Derfor er det fuldstændig uacceptabelt, når fagfolk, der

skal bidrage til så vigtige afgørelser om hjælp og støtte

til udsatte børn, ikke lever op til deres ansvar og ikke

har den fornødne respekt for deres eget fagområde.



Man skal kunne regne med en ordentlig kvalitet i

sagsbehandlingen i kommunerne.



Forkerte afgørelser kan få store konsekvenser for

både børn og forældre, både hvis de forkerte

afgørelser betyder, at der er udsatte børn, der ikke får

hjælp

–

eller udsatte børn der får den forkerte hjælp.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Så selvom det er en meget kedelig og trist sag, er det

godt, at den endelig er kommet frem

–

så

kommunerne har mulighed for at gennemgå de sager,

som det drejer sig om, og gå deres sagsbehandling

efter i sømmene.



Jeg kan godt forstå, hvis man som familie med sager i

kommunen er bekymret for, om denne omtalte sag har

haft betydning for ens egen sag.



Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at hvis man på

den måde har en bekymring for et konkret barn eller

ung, så kan man rette henvendelse til Ankestyrelsen

og underrette om denne bekymring.

[Der er handlet i den konkrete sag]



Sagen er ulykkelig, og derfor er jeg også tilfreds med,

at Ankestyrelsen med det samme gik ind i sagen.



På baggrund af Ekstra Bladets omtale af den

pågældende psykologs arbejde har Ankestyrelsen

taget kontakt til samtlige kommuner og bedt dem til at

identificere de sager, hvor de har benyttet erklæringer

fra den pågældende psykolog, og genvurdere sagerne

- og herunder vurdere, om grundlaget for kommunens

afgørelser fortsat er tilstrækkelige, eller om der er

behov for supplerende oplysninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Samtidigt henviste Ankestyrelsen i brevet til, at

kommunen efter serviceloven [§ 155 a, stk.1, 1. pkt.],

har pligt til at genvurdere allerede iværksatte

foranstaltninger over for et barn eller en ung, hvis

kommunen modtager en underretning om barnet eller

den unge.



Og efter Ankestyrelsen vurdering omfatter denne

genvurderingspligt også det forhold, at en kommune

får oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt

sagsoplysningen i en børnesag har været

fyldestgørende.



Ankestyrelsen har vejledt kommunerne om selv at

genvurdere sagerne, og de har derfor ikke kendskab

til, hvor mange sager, der på dén baggrund skal

gennemgås i kommunerne.



Ankestyrelsen har også henvendt sig direkte til fire

konkrete kommuner, som Ankestyrelsen fik oplyst

havde gjort brug af den pågældende psykolog i

børnesager, og bedt disse konkrete kommuner om en

redegørelse for, hvad de gør i de konkrete sager.



De fire pågældende kommuner har sendt redegørelser

til Ankestyrelsen for de tiltag, de har iværksat.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Herefter har Ankestyrelsen gennemgået

redegørelserne og har vurderet, at de fire kommuner

tager relevante sagsbehandlingsskridt i sagerne.



Ankestyrelsen har også selv vurderet de sager om

tvangsmæssige afgørelser, som Ankestyrelsen har

behandlet fra de fire kommuner og hvori erklæringer

fra den nævnte psykolog indgår.



De har i alt gennemgået sager om børn fra 8 familier,

og har inddraget børnesagkyndig bistand i

vurderingen, hvor dette er relevant.



Ankestyrelsen har oplyst, at gennemgangen ikke har

givet anledning til at ændre afgørelser.

[Opsummerende]



Ankestyrelsen har således både bedt alle kommuner

gennemgå sagerne og at genvurdere dem, hvor den

pågældende psykolog har bidraget.



Ankestyrelsen har også haft fat i konkrete kommuner,

som med sikkerhed havde anvendt psykologen, og

endelig har Ankestyrelsen set på egne klagesager,

hvor psykologen havde bidraget til kommunens sag.

[Spørgsmål AL om kompensation]

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Med hensyn til samrådets spørgsmål om mulighed for

kompensation, så har man som borger mulighed for at

rejse en civil retssag mod kommunen.



Det er nemlig sådan, at det er kommunerne, der

træffer afgørelse i disse sager, og derfor også dem,

som bærer et eventuelt erstatningsansvar.



Vurdering af, hvorvidt der er et erstatningsansvar hos

kommunerne ligger således i retssystemet.



Der spørges i den sammenhæng også til, hvordan det

sikres, at børn, der måtte være blevet anbragt på

baggrund af en sagsbehandling, hvori den

pågældende psykolog har bidraget, får den fornødne

hjælp.



Her vil jeg gerne understrege, at hvis der er børn eller

unge, der har behov for hjælp eller støtte, så er

kommunerne forpligtet til at iværksætte den

nødvendige hjælp og støtte

–

uanset, hvad der er

årsagen.



Så kommunerne har en klar pligt til at hjælpe, hvis

børnene har brug for hjælp.

[Spørgsmål om klageadgang]



Med hensyn til samrådsspørgsmålet om klageadgang i

denne type sager vil jeg gerne understrege, at der

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

klageadgang ved afgørelser om hjælp og støtte til

børn og unge uden forældrenes samtykke.



De konkrete sager, hvor psykologen har været

involveret, ligger imidlertid alle så langt tilbage, at

klagefristerne er overskredet.



Det skal dog også siges, at de berørte forældre

således har haft mulighed for at klage over

kommunens afgørelser, hvis de har været uenige i

afgørelsen eller har været af den opfattelse, at den

beroede på et forkert og fejlagtigt grundlag.



Dertil kommer, at man har som borger altid mulighed

for at underrette kommunen, hvis man er bekymret for

et konkret barn eller ung.



Kommunen er efter serviceloven [§ 155 a, stk.1, 1.

pkt.], forpligtet til at genvurdere allerede iværksatte

foranstaltninger over for et barn eller en ung, hvis

kommunen modtager en underretning om et barn eller

ung.



Herudover gælder det, at efter Ankestyrelsen

vurdering så omfatter denne genvurderingspligt også

det forhold, at en kommune får oplysninger, som rejser

tvivl om, hvorvidt sagsoplysningen i en børnesag har

været fyldestgørende.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Og så gælder det altid på børneområdet, at er man

bekymret for, om en kommune sørger for, at et barn

modtager den rette hjælp, kan man underrette

Ankestyrelsen, som kan tage sager op af egen drift.



Så uanset om klagefristerne er overskredet, er der

mulighed for at underrette i sager med pågældende

psykolog

–

og Ankestyrelsen har mulighed for at tage

sagen op.

[Spørgsmål AK om generel kulegravning]



Der spørges også til, hvorvidt der på baggrund af

denne sag er behov for en generel kulegravning af

området.



Til det vil jeg gerne slå fast, at dette er en meget trist

sag, som skal tages alvorligt og ikke negligeres.



Men det er samtidigt vigtigt at holde fast i, at kritikken

har været rettet mod den pågældende psykologs

arbejde og enkelte kommuners håndtering af sagen.



En person, som i øvrigt

–

ud fra pressens beskrivelser

–

overskred grænserne for acceptabel adfærd på

mange områder, ikke alene i forhold til sine

arbejdsopgaver.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Kritikken har ikke rettet sig mod arbejdet på hele feltet

af psykologer

–

hvor vi i øvrigt også har skærpet

reglerne, som jeg kommer ind på senere.



Derfor mener jeg ikke, at der er grundlag for at lave en

generel kulegravning af samtlige

forældrekompetenceundersøgelser, hvor reglerne

også netop er strammet, siden denne sag.

[Krav om brug af autoriserede psykologer]



For når der spørges til, hvordan det undgås, at

sådanne sager gentager sig, skal vi huske på, at de

her sager ligger tilbage i tiden

–

hvor lovgivningen

også var anderledes.



Vi har allerede strammet op på lovgivningen på

området, så der nu er lovkrav om, at psykologer, der

bidrager til disse forældrekompetenceundersøgelser,

skal være autoriserede og dermed også underlagt

Psykolognævnets tilsyn.



Dette krav aftalte vi med satspuljeaftalen fra 2019 om

”Ro og stabilitet for udsatte børn og unge”

som trådte i

kraft 1. marts 2020.



Lovkravet gælder derfor nu både psykologiske

undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren og

psykologiske undersøgelser af barnet eller den unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Den nye regel er således først trådt i kraft

efter

det

beskrevne samarbejde med pågældende psykolog var

afsluttet. Og vi står altså et andet sted i dag.

[Spørgsmål AM - Nye retningslinjer for FKU]



Det leder mig hen til et andet af spørgsmålene i

dagens samråd.



Nemlig, hvorvidt det er tiltrækkeligt at kræve af

kommunerne, at de skal anvende autorisede

psykologer

–

uden samtidig at stille krav til at

psykologerne skal være specialiserede.



Til det vil jeg sige, at man må kunne forvente, at

kommunerne forholder sig til, hvorvidt den

pågældende psykolog, som de planlægger at

samarbejde med, har de fornødne kompetence.



Hvad psykologen skal kunne

–

og hvilke elementer

kommunerne skal lægge vægt på, når de vælger

psykologer til at udarbejde de psykologiske

undersøgelser

–

fremgår af Socialstyrelsens nye

[vejledende] retningslinjer for udarbejdelse og

anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser.



Socialstyrelsen udgav netop her i januar 2021 en

opdateret udgave af deres vejledende retningslinjer for

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

forældrekompetenceundersøgelser, som dermed

erstatter de gamle fra 2011.



De nye retningslinjer indeholder bl.a. et kapitel om

kommunernes valg af autoriseret psykolog.



Heri fremgår det bl.a., at kommunerne generelt bør

stille store psykologfaglige krav til kvaliteten af

forældrekompetenceundersøgelser og dermed også til

de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, som den

autoriseret psykolog bør besidde.



Det fremgår også af retningslinjerne, at

undersøgelserne bør gennemføres af psykologer, der

har et solidt kendskab til familiedynamik,

familiepsykologi, udviklingspsykologi og som kan sikre

et fokus på afdækning af forældrenes ressourcer og

udviklingspotentiale.



Hvis der er helt særligt definerede problemstillinger i

den pågældende sag, skal kommunen også tilstræbe,

at den psykolog, der vælges, har kompetencer i

forhold til disse problemstillinger.

[Kommunernes ansvar ved valg af leverandør]



Det gælder sådan set ved alle eksterne leverandører,

som kommunen vælger at samarbejde med på

socialområdet, at kommunerne skal kunne stå inden

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

for de fagfolk, som de vælger at ansætte til at levere

en ydelse.



Kommunerne har ansvar for, at sagerne bliver

tilstrækkeligt belyst, så udsatte børn og unge får den

rigtige hjælp og støtte.



Og deri ligger også en forpligtelse hos kommunerne, til

at vælge fagfolk, der har de nødvendige kompetencer

og den relevante faglighed til at lave disse

undersøgelser.

[Afgørelser skal stå på mere end én oplysning]



Det er også vigtigt for mig at understrege, at det ikke

kun er de psykologiske undersøgelser af børn eller

forældre, der skal have høj kvalitet

–

det skal hele

sagsbehandlingen.



Afgørelserne træffes på baggrund af hele

sagsbehandlingen og er dermed en samlet vurdering

af en lang række forskellige forhold i barnets liv.



For at få afdækket problemer og ressourcer hos

barnet og familien skal den børnefaglige undersøgelse

som minimum omfatte seks faste punkter

–

fra skole

og fritidsforhold, til venskaber og familieforhold,

sundhed, udvikling og adfærd.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Og kommunen skal som led i den børnefaglige

undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har

viden om barnets eller den unges og familiens forhold.



Det kan fx være barnets pædagoger eller lærere, eller

andre der kender barnet eller er en del af barnets

hverdag.



Og ikke mindst skal kommunen tale med barnet selv

og med forældrene.



Forældrekompetenceundersøgelsen vil naturligvis

have en væsentlig betydning

–

men en afgørelse vil

således ikke kun stå på

én

psykologisk undersøgelse.



Det er en forudsætning for en ordentlig og grundig

sagsbehandling, at kommunen kommer hele vejen

rundt om barnet eller den unges liv og hverdag.

[Børnene Først]



Det er også værd at nævne, at vi jo står foran et

gennemgående løft af hele anbringelsesområdet med

reformen Børnene Først.



Hvor børnene skal i centrum og skal inddrages og

høres i langt højere grad, end de bliver i dag.



Vi har bl.a. aftalt ekstra hjælp til kommuner med

mange børnesager til at løfte sagsbehandlingen,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren

etablering af et forpligtelse partnerskab om bedre

sagsbehandling og underretninger,



Og at der i de svære sager, hvor det er relevant at

tage stilling til, om der skal ske en anbringelse, skal

være to sagsbehandlere på, så vi sikrer at der er et

bedre rum for faglig sparring og tid til at foretage

grundige, faglige vurderinger i komplekse sager.



Altså tiltag, der understøtter kommunerne i at lave en

solid sagsbehandling, ikke mindst i indgribende sager

om anbringelse.

[Afslutning]



Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, hvad jeg også

sagde indledningsvist:



Vi skal kunne have tillid til, at afgørelser i sager om

hjælp til børn i familier, hvor der er omsorgssvigt eller

forældrene af andre årsager ikke kan tage

tilstrækkeligt vare på deres børn, hviler på et grundigt

og fagligt solidt grundlag.



Derfor er det helt uacceptabelt,

hvis

fagfolk fusker i

deres bidrag til så vigtige afgørelser, som at sikre den

rette hjælp eller støtte til udsatte børn og unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 805: Spm. om talepapir fra samrådet den 31/8-21 om fup i forældrekompetenceundersøgelser i anbringelsessager, til social- og ældreministeren



Man skal kunne regne med en høj kvalitet i

sagsbehandlingen og at fagfolk har den fornødne

faglighed, integritet og respekt for deres sagsområde.



Det var godt at Ankestyrelsen så hurtigt kontaktede

kommunerne med budskabet om genvurdering af de

relevante sager

–

og at Ankestyrelsen selv har været

de relevante sager igennem.



Og heldigvis har vi i fælleskab allerede strammet

reglerne, således at alle psykologer, der fremadrettet

bidrager til disse typer undersøgelser vil være

autoriserede - og derved underlagt Psykolognævnets

tilsyn.



Tak for ordet.