Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2445157_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 781
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5799
Doknr.
454278
Dato
27-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 10. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 781 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 781:
”Vil
ministeren redegøre for, om sognepræst, Thomas Gotthard, i forbindelse
med dommen for drabet på sin hustru, har fået frataget forældremyndigheden
over fælles børn, samt om Thomas Gotthard på nogen måde har rettigheder
eller indflydelse i relation til børnene, herunder om han kan få besøg af dem i
fængslet?”
Svar:
Der spørges ind til en dybt tragisk konkret sag, som jeg alene har kendskab til
via omtale i pressen. Jeg finder det i øvrigt rigtigst ikke at kommentere på
eventuelle verserende sager i Familieretshuset og familieretten. Generelt finder
jeg det også rigtigst, at jeg ikke indhenter og videregiver konkrete
personfølsomme oplysninger om forældremyndighed.
Jeg henviser i stedet til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
782, hvor reglerne om forældremyndighed, når den ene forælder forvolder den
anden forælders død, og fastsættelse af samvær, er beskrevet generelt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spørgsmål 782
1