Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2445303_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6042
Doknr.
458432
Dato
14-09-2021
Folketingets social- og ældreudvalg har d. 24. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 801 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 801:
”Kan
ministeren oplyse, om de tidligere evalueringer af fripasordningerne har
tegnet et mønster, der viser, hvad der har fungeret, og hvad der har været
mindre vellykket?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Social- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra
Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen oplyser, at: ”I
forbindelse med to afsluttede satspuljeprojekter i
hhv. 2007-08 og 2011-2015 er der lavet henholdsvis en evaluering og en
erfaringsopsamling.
Den helt overordnede konklusion er, at ”en kombination af fritidsvejledning og
kontingentstøtte har større gennemslagskraft end de to midler hver for sig, når
det gælder integration af udsatte børn og unge i det organiserede fritidsliv”.
1
På tværs af kommunerne peger vidensindsamlingen på, at det er væsentligt for
en vellykket implementering, at fritidsvejlederen:
2
etablerer et godt samarbejde med kommunale medarbejdere, som har
kontakt til målgruppen. Lærere, pædagoger, socialrådgivere,
integrations- og boligsociale medarbejdere med flere kan skabe
kontakt til udsatte børn og unge og holde øje med, om de bliver
fastholdt i aktiviteten.
opsporer og rekrutterer børnene i samarbejde med kommunale
fagpersoner, der kender målgruppen.
afklarer behov og ønsker hos barnet/den unge.
motiverer barnet/den unge til at deltage.
matcher barnet/den unge og fritidsaktivitet.
sikrer samarbejde med og opbakning fra forældre/netværk
særligt i
forhold til forældre med anden etnisk herkomst.
1
2
Kilde: ”Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge”, Oxford Research
for Socialstyrelsen 2009.
Kilde: ”Udbredelse af erfaringer med fritidspas”, Socialstyrelsen 2016
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 801: Spm., om de tidligere evalueringer af fripasordningerne har tegnet et mønster, der viser, hvad der har fungeret, og hvad der har været mindre vellykket, til social- og ældreministeren
2445303_0002.png
sikrer samarbejde med og mellem kommunal forvaltning, kommunale
institutioner (skoler, ungdomsskole, klubber, SFO) og foreningslivet.
sikrer, at foreningerne er klædt på til at integrere børnene og de unge.
er fleksibel i forhold til arbejdstid og sted, da der i perioder er behov for
eftermiddags- og aftenarbejde, da fritidsaktiviteterne er placeret efter
skoletid.
Der henvises i øvrigt til Socialstyrelsens netop udgivne vidensopsamling:
”Vidensopsamling og fritidspas –
Erfaringer og inspiration fra kommuner med
fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer”.
Vidensopsamlingen er publiceret på hjemmesiden:
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/erfaringer-og-inspiration-fra-kommuner-
med-fritidspasordninger-og-tidligere-fritidspasinitiativer
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2