Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2293363_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10993
Doknr.
335148
Dato
30-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 80 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 80:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 22. september 2020 fra Manderådet om
nyt familieretssystem, samt kommentere præsentationsmateriale modtaget i forbin-
delse med foretrædet for udvalget den 5. november 2020, jf. SOU alm. del - bilag 4 og
43?”
Svar:
I henvendelsen og tilhørende bilag beskriver foreningen
”Manderådet”,
hvad de beteg-
ner som en meget problematisk udvikling i det familieretlige system, og som udvalget
og jeg derfor opfordres til at tage alvorligt og gribe ind overfor. Foreningen fremsætter
en række bemærkninger om systemet og lovgivningen samt nogle forskellige forslag,
som foreningen mener vil løse problemerne.
Indledningsvist bemærker jeg til foreningens overordnede præmis om, at det nye fa-
milieretlige system slet ikke fungerer, og at der skal en helt anderledes og ny tilgang til,
at det følger af aftalen om ét samlet familieretligt system af marts 2018, at der skal
gennemføres en evaluering af systemet på baggrund af erfaringerne fra de første 4 år
med et nyt system. Henset til at den meget omfattende reform kun har virket i 1 �½ år,
og at implementeringen er påvirket af økonomien i reformen samt situationen med
COVID-19, mener jeg ikke, at det er en fair konklusion at drage på nuværende tids-
punkt.
Foreningen peger bl.a. på en konklusion fra en nylig offentliggjort rapport fra VIVE
(”Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder”, VIVE, 7. september
2020), som eksempel på, hvordan det er helt galt med det nye familieretlige system.
Jeg bemærker hertil, at undersøgelsen er foretaget lige efter reformens ikrafttræden og
i en periode med store udfordringer med lange ventetider, hvorfor VIVE i rapporten da
også peger på, at det er for tidligt at konkludere, at den mindre tilfredshed med syste-
met skyldes reformen.
Foreningen mener videre, at det ikke er sandt, at det nye familieretlige system er un-
derfinansieret, men at analyserne forud for reformen derimod ikke har holdt stik, idet
der er flere komplekse sager, end det oprindeligt blev lagt til grund. Det er korrekt, at
det efterfølgende har vist sig, at der er flere komplekse sager end først antaget. Jeg
bemærker dog også, at det efter Familieretshusets etablering i foråret 2019 blev kon-
stateret, at de økonomiske forudsætninger bag aftalen om ét samlet familieretligt sy-
stem var forkerte, og at Familieretshuset dermed stod med en underfinansieret drifts-
bevilling. På den baggrund besluttede regeringen og de øvrige partier bag finansloven
for 2020 i december 2019 at tilføre 104 mio. kr. ekstra i 2020 til Familieretshuset.
Dertil igangsatte regeringen en budgetanalyse af Familieretshuset med henblik på at
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/9-20 fra Manderådet om nyt familieretssystem, til social- og indenrigsministeren
2293363_0002.png
belyse bevillingsbehovet for 2021 og frem. Der pågår aktuelt forhandlinger om finan-
sieringen af Familieretshuset for 2021 og frem.
Til foreningens påstande bl.a. om
”at
fædre og børn fortsat diskrimineres bredt og
strukturelt”,
og
”at
der gennem årene er vedtaget stærk sexistisk og kønsdiskrimine-
rende lovgivning, der sætter kvinder i en helt særlig gunstig position i familien og
samtidig begunstiger særinteresser”
bemærker jeg, at det ikke fremgår, hvilken lov-
givning foreningen henviser til. Med afsæt i det familieretlige område bemærker jeg, at
forældreansvarsloven først og fremmest har fokus på, hvad der er bedst for barnet.
Hensynet til barnet
–
og ikke hensynet til den ene eller anden af forældrene
–
er altaf-
gørende for sagernes behandling i det nye system, hvilket lovgivningen i høj grad af-
spejler.
Som et af foreningens løsningsforslag peges på en nylig afsagt dom i Højesteret, hvor
en forælder fik fuld forældremyndighed og barnets bopæl, fordi den anden forælder i
gennem flere år havde udøvet samarbejdschikane. Foreningen mener, at åbenlyst
grundløse beskyldninger skal have konsekvenser og opfordrer partierne til at sikre, at
lovgivningen også afspejler det. Jeg er naturligvis enig med foreningen i, at det skal
have konsekvenser, hvis den ene forælder chikanerer den anden. Det er imidlertid
allerede i lovgivningen særskilt fremhævet, at det i vurderingen af, hvem der skal have
forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå, at den ene forælder uden grund
har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet. Hvilken betydning
grundløse beskyldninger og chikane vil have på afgørelsen i den konkrete sag, beror
naturligvis på en samlet vurdering, hvor hensynet til barnet er helt centralt.
Til foreningens opfordring om, at forældrene skal stilles ens i forhold til udbetaling af
offentlige tilskud og støtte, henviser jeg til, at det med aftalen om et nyt familieretligt
system er besluttet at gennemføre en analyse af delte børnefamiliers økonomi. Analy-
sen er pt. sat i bero for at afvente arbejdet i regeringens ydelseskommission.
Endelig opfordrer foreningen til, at børn i udgangspunktet skal have en ligeværdig
samværsordning med begge forældre, at det skal være obligatorisk for forældre at for-
handle med hinanden om samarbejdet, og at der bør etableres regionale centre i Dan-
mark, hvor der kan arbejdes forebyggende, så par ikke går fra hinanden. Hertil be-
mærker jeg, at det fremgår af forældreansvarsloven, at afgørelser efter loven skal træf-
fes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det må dog altid bero på en konkret vurdering
–
og ikke et nærmere fastsat udgangspunkt
–
hvad der er bedst for det enkelte barn.
Jeg mener i øvrigt, at forældrene selv er nærmest til at finde løsninger, der fungerer for
dem og deres børn, når de går fra hinanden. Det klarer de fleste heldigvis også fint
uden hjælp fra systemet. Når der er behov for hjælp, har Familieretshuset en række
tilbud om konflikthåndtering, som forældrene frivilligt kan benytte sig af. Jeg tror ikke
på, at der kommer noget godt ud af at tvinge forældre til at mødes om konflikthåndte-
ring. Holdbare løsninger til gavn for barnet må efter min opfattelse altid basere sig på
frivillighed. Systemets vigtigste opgave er at sikre hjælp til de børn, der er allermest
udsatte, nemlig de børn, der er involveret i de mange komplekse sager med alvorlige
risikofaktorer som fx vold og misbrug. Det afspejler reformen i høj grad, bl.a. med
etableringen af den særlige børneenhed i Familieretshuset, der skal sikre fokus på
barnets trivsel i forløbet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2