Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9937
Doknr.
321720
Dato
05-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren kommentere Aarhus Kommunes fremgangsmåde og redegøre for lov-
ligheden af denne i forlængelse af artiklen "Bunkeafgørelser til borgere med hjælpe-
ordning i Aarhus" på danskhandicapforbund.dk den 9. oktober 2020?
https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/bunkeafgorelser-til-borgere-med-
hjaelpeordning-i-aarhus/#gsc.tab=0”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der i hver enkelt sag ved udmåling af tilskud i en hjælper-
ordning og ved eventuelle senere ændringer i det udmålte tilskud altid skal foretages
en konkret og individuel vurdering.
En kommune kan fastsætte generelle vejledende retningslinjer for, hvordan kommu-
nen foretager udmålingen af tilskud til hjælperordningen. Her er det vigtigt at holde
sig for øje, at de fastsatte retningslinjer skal være i overensstemmelse med lovgivnin-
gen, herunder det overordnede formål med hjælperordningerne, som er at skabe en
fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers selvbestemmelse. Så-
fremt borgerens behov tilsiger det, skal eventuelle fastsatte vejledende retningslinjer
for udmåling af tilskud fraviges.
Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne administrerer regelsættet i overensstem-
melse hermed, således at det sikres, at kravet om konkret og individuel vurdering iagt-
tages, også når det gælder senere ændringer i et tidligere udmålt tilskud i den enkelte
hjælperordning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag