Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2445084_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6019
Doknr.
462087
Dato
14-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 793 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 793:
”I henhold til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 4. maj 2021 til
Familieretshuset i Aabenraa fremgår det på side 13, at ministeren kan
fastsætte yderligere frister for Familieretshusets behandling af sager efter
lovens §§ 5-7. Reglerne er fastsat i §§ 7 og 8 i
forældreansvarsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 299 af 20. marts 2019
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.). Folketingets
Ombudsmand bemærker i udtalelsen, at der ikke i forældreansvarsloven, i
loven om Familieretshuset eller i de administrative regler, der er udstedt i
medfør af disse love, er fastsat frister for behandlingen af sager om
udmøntning af domme om overvåget samvær eller for sager om midlertidigt
samvær efter lovens § 29. Vil ministeren fastsætte sådanne frister?”
Svar:
Både Familieretshuset og familieretten kan træffe afgørelse om at fastætte
overvåget samvær. Efter forældreansvarsbekendtgørelsens § 11 gennemføres
et overvåget samvær i Familieretshuset, medmindre andet bestemmes i
afgørelsen.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Familieretshuset.
Familieretshuset har oplyst, at familieretten i en del af de domme, hvor der
fastsættes overvåget samvær, selv fastsætter en frist for Familieretshusets
iværksættelse af det overvågede samvær. I forbindelse med besvarelse af
Ombudsmandens henvendelse til Familieretshuset gennemgik
Familieretshuset et antal domme, hvor der var fastsat overvåget samvær. I de
domme, hvor der af familieretten var fastsat en frist for det overvågede
samvær, blev fristen overholdt.
Familieretshuset har også oplyst, at man for at sikre en mere ensartet og stabil
håndtering af overvåget samvær fastsat af familieretten, er i gang med afvikling
af en pukkel af overvågede samvær, som har afventet gennemførelse i
Familieretshuset.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 793: Spm. om frister for behandlingen af sager om udmøntning af domme om overvåget samvær eller for sager om midlertidigt samvær efter lovens § 29, til social- og ældreministeren
2445084_0002.png
Samtidig centraliseres opgaven med modtagelsen af domme om overvåget
samvær fra familieretten samt iværksættelsen af det overvågede samvær. Det
sker for at sikre ensartethed, stabilitet og overblik i processen, fra dommen
modtages i Familieretshuset, til det overvågede samvær kan iværksættes i
Familieretshusets Børneenhed, samt for at sikre at der sker opfølgning i alle
sager.
I tabellen nedenfor ses udviklingen i den gennemsnitlige ventetid fra 3. kvartal
2020 til 2. kvartal 2021. Som det fremgår, er ventetiden faldet i 2. kvartal i år,
hvilket ifølge Familieretshuset skyldes tilgangen af flere medarbejderressourcer
og dermed muligheden for at iværksætte flere forløb. Familieretshuset har
samtidig oplyst, at der forventes en stigning i den gennemsnitlige ventetid i 3.
kvartal, fordi der igangsættes et stort antal sager, der har haft lang ventetid, jf.
ovenfor.
Ventetid på overvåget samvær fastsat af familieretten opgjort i uger
Gennemsnitlig ventetid
3. kvartal 2020
4. kvartal 2020
1. kvartal 2021
2. kvartal 2021
11,76
12,67
13,29
6,96
Korteste ventetid
0,71
0,43
3,29
2,86
Længste ventetid
43,71
27,29
25,71
13,14
Anm.: Datagrundlaget for ovenstående er hentet den 2. august 2021, og er et øjebliksbillede på
udtrækningstidspunktet. Opdelingen i kvartaler er baseret på, hvornår Familieretshuset har modtaget
domstolsafgørelsen fra Familieretten
Kilde: Familieretshuset
Familieretshuset prioriterer således disse sager højt samtidig med, at man har
stort fokus på at nedbringe ventetiden, og derfor ser jeg ikke grund til at
fastsætte særlige frister for behandlingen af sagerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2