SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/8-21, om problemerne i Familieretshuset omhandler underfinansiering og lange ventetider, eller at skilsmissesystemet forskelsbehandler bopæl- og samværsforældre, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AG stillet efter ønske fra Marie

Bjerre, Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Mette Thiesen

(NB):

”Mener

ministeren, at problemerne i Familieretshuset alene

handler om underfinansiering og lange ventetider? Eller ser

ministeren, at skilsmissesystemet i praksis forskelsbehandler

bopæl- og samværsforældre, så det kan blive urimeligt svært

for samværsforælder at opretholde samvær med sit barn, og

ser ministeren retssikkerhedsmæssige betænkeligheder

ved, at samværsforælder, der er offer for

forældrefremmedgørelse og samværschikane efter

nugældende praksis, kan miste samværet med sit barn, selv

om forælderen er fuldt ud egnet, fordi der efter lovgivningen

ikke tages hensyn til, hvem der skaber konflikten?”

[Indledning]

SOU alm. del samrådsspørgsmål AG

19. august 2021, kl. 13.00

–

14.00.

Social- og Ældreudvalget

Ca. 10-12 minutter



Tak for samrådsspørgsmålet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 787: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/8-21, om problemerne i Familieretshuset omhandler underfinansiering og lange ventetider, eller at skilsmissesystemet forskelsbehandler bopæl- og samværsforældre, til social- og ældreministeren



Inden jeg går i gang med besvarelsen, vil jeg minde

om, at jeg før ferien opfordrede udvalget til at tage på

besøg i Familieretshuset for at se reformen arbejde i

virkeligheden.



Jeg synes, at et sådant besøg vil give rigtig god

mening, så jeg har taget sagen i egen hånd og faktisk

allerede sendt en invitation til udvalget om at tage med

på tur til Familieretshusets afdeling i Odense til

september. Jeg håber, at I vil tage imod invitationen.



Vi omlagde sammen skilsmissesystemet, så fokus

kom på barnets bedste, på at skærme barnet bedst

muligt gennem forældrenes skilsmisse og på at give

forældrene de bedste værktøjer til et godt samarbejde

omkring barnet efter skilsmissen. Hvis Venstre og Nye

Borgerlige ikke er enige i de ambitioner og mener, vi

bør ændre systemet, så det ikke er hensynet til barnet,

der vejer tungest, er det nye og bekymrende toner.

Det bliver vi måske klogere på under samrådet her i

dag, hvor jeg nu vil gå til besvarelse af spørgsmålets

forskellige dele.

[Handler problemerne i Familieretshuset alene om

underfinansiering og ventetider]



I første del af spørgsmålet bliver jeg spurgt, om jeg

mener, at problemerne i Familieretshuset alene

handler om underfinansiering og lange ventetider.

Eller om jeg også ser problemer i måden, reglerne

forvaltes på.



Spørgsmålets præmis er altså, at der er store

problemer med det nye skilsmissesystem, som rækker

ud over underfinansiering og deraf følgende

ventetider, og at vi som politikere er nødt til at gribe

ind.



Den præmis deler jeg ikke.



Ved sidste samråd sagde spørgerne bl.a.:

At undersøgelser viser, at familieretssystemet

skaber konflikter.

At ombudsmanden har udtalt sig kritisk om

systemet.

At vi skal reagere på og få løst de meget

konfliktfyldte sager, bl.a. ved at italesætte over

for forældrene, at de har et ansvar over for

barnet.

Og at der skal rettes op på det, der ikke virker,

fx i forhold til chikane-pakken.



Jeg ved ikke, hvad, spørgerne mener, understøtter de

udsagn. Men det, jeg ved, er:

At ombudsmanden med den seneste udtalelse

har forholdt sig til ventetider,

ikke

til

Familieretshusets praksis i konfliktfyldte

samværssager.

At den

”temperaturmåling” af retssikkerheden,

som Advokatsamfundet har gennemført, og som

spørgerne henviser til, når de siger, at

retssikkerheden krænkes i Familieretshuset,

bygger på ret få besvarelser. Kun 267 ud af ca.

6.000 advokater har svaret på undersøgelsen,

og heraf oplyser de 45 af dem, at de

beskæftiger sig med familieret. I øvrigt er

utilfredsheden med retssikkerheden i forhold til

det familieretlige område lavere end

utilfredsheden generelt.

Jeg ved også, at reformen ikke er evalueret

endnu

–

og er dermed nysgerrig efter på hvilket

grundlag, spørgerne drager deres konklusioner.

Og jeg ved, at det ikke ligger som et

succesparameter for reformen, at det nye

skilsmissesystem skulle kunne sætte en

endegyldig stopper for alle meget konfliktfyldte

skilsmisser. Det ville være fuldstændigt

fantastisk, hvis vi kunne lovgive os til et fuldt

stop for svært konfliktramte skilsmisser, der jo

giver sår og ar for både børn og voksne og ofte

også familie og venner omkring skilsmissen, og

som kan trække meget, meget lange skygger

ind i det videre liv. Gid vi herinde på

Christiansborg kunne lovgive, så de sværeste

skilsmisser ville blive fortid. Men som jeg også

brugte lidt tid på at illustrere på sidste samråd,

så er der nok desværre tale om en nogenlunde

konstant størrelse. Som også VIVE er kommet

frem til i den undersøgelse, jeg henviste til sidst

og efterfølgende har sendt til udvalget. Der har

over årene uafhængigt af skilsmissesystemer

været en nogenlunde konstant mængde af de

allersværeste skilsmisser

–

og selvom jeg

håber, at det mere konfliktmæglende sigte i det

nye skilsmissesystem på sigt også kan få

betydning i de sværeste sager, så er det ikke

det nye skilsmissesystem, der har medført, at

der er de her meget ulykkelige og svære

skilsmissesager. At tegne det billede er urimeligt

og useriøst.



Det er i de sager ikke systemet, der skaber

konflikterne. De starter hos forældrene, og det er

forældrene, der holder dem i live.



Og så til en anden pointe fra spørgerne på sidste

samråd: at det ville være en god ide, hvis vi italesatte

over for forældrene, at de har et ansvar for barnet. Jeg

ved ikke, hvad spørgerne forestiller sig, der sker i

Familieretshuset. Men jeg vil gerne bekræfte, at det er

forældrenes ansvar og opgave at få deres barn så

skånsomt igennem et brud som muligt. Dét ansvar er

der ikke noget i det nye skilsmissesystem, der

anfægter.



Derfor har vi netop lavet et system, der skal hjælpe

forældrene, så konflikter ikke eskalerer, og de får

redskaber til at kunne håndtere konflikter. Og et

system, der har fokus på at støtte og skærme barnet

–

særligt i de mest voldsomme sager.



Jeg ved godt, at ventetiderne har påvirket familierne,

men jeg er simpelthen ikke enig i, at der er belæg for

at påstå, at der er grundlæggende problemer med

tilgangen i det nye skilsmissesystem.

[Forskelsbehandling af bopæls- og samværsforældre]



I anden del af spørgemålet bliver jeg spurgt, om jeg

ser, at skilsmissesystemet i praksis forskelsbehandler

bopæls- og samværsforældre.



Spørgerne pegede ved sidste samråd på,

afbrydelse af samvær tit sker,

det er faren, det går

ud over, og

det er skadeligt for et barn ikke at se

den ene forælder.



Jeg tror, at vi

–

på baggrund af mediesager og

henvendelser fra kun den ene forælder og den ene

side i en konflikt

–

skal være meget forsigtige med at

konstatere så håndfast, som spørgerne gjorde.



For det er et faktum, at i langt de fleste sager, som

myndighederne behandler, så følges lovens helt

grundlæggende udgangspunkt om, at barnets

forbindelse til begge forældre skal bevares.



Der findes ikke statistik over domstolenes afgørelser

om ophævelse af samvær. Derfor er det ikke muligt at

få et samlet overblik over alle sager om ophævelse af

samvær.



Men Familieretshuset har til brug for samrådet opgjort

antallet af § 6-sager i første halvår 2021, hvor der er

truffet afgørelse i Familieretshuset på baggrund af en

ansøgning fra den ene forælder om, at der ikke skal

være samvær.



§ 6-sager er som bekendt de sager, hvor der ikke er

risikofaktorer såsom vold og misbrug. Og

Familieretshuset har oplyst, at modstanden mod

samvær i disse sager ofte er begrundet i et meget højt

konfliktniveau og i, at parterne har en meget forskellig

opfattelse af, hvad der er bedst for barnet.



I det udsnit af Familieretshusets samlede

sagsportefølje, som de 105 afgørelser fra første halvår

2021 udgør, har Familieretshuset kun i 3 af sagerne

truffet afgørelse om ikke at fastsætte samvær eller om

at ophæve et allerede aftalt eller fastsat samvær. Bare

lige for at få det faktuelle på bordet: kun i 3 ud af 105

sager er der truffet afgørelse om ikke at fastsætte

samvær eller om at ophæve et samvær.



Hertil kommer de rigtig mange forældre, som det

lykkes systemet at forlige ved de vigtige tilbud om

konflikthåndtering. Så at påstå, at Familieretshuset tit

nægter et barn samvær med en forælder, er efter min

mening ikke retvisende.



Det er samtidig vigtigt at holde fast i, at

forældreansvarsloven ikke er en ligestillingslov, hvor

forældre skal tildeles lige meget i forhold til barnet.

Loven skal først og fremmest tage hensyn til barnet.

Det hensyn

–

altså hensynet til barnet

–

skal altid

være vigtigere end hensynet til forældrene. Det var

noget af det helt grundlæggende og sådan, vi alle ville

have det, da vi blev enige om reformen tilbage under

den borgerlige regering.



Og så er lovens klare udgangspunkt jo i øvrigt

–

og det

er også vigtigt at slå fast

–

at barnet har ret til begge

forældre.



Vi skal derfor også huske på, at når samvær afslås

eller ophæves, og når en ansøgning afvises, så er det

ikke noget, der tages let på. For udgangspunktet er, at

barnet har ret til begge forældre. Derfor sker det også

kun efter grundig sagsbehandling. Og det sker for at

skærme barnet i de sager, hvor forældrene ikke kan

finde ud af at skærme barnet i en svær skilsmisse.



Spørgerne henviste ved sidste samråd til nogle

konkrete sager, og jeg forstår det sådan, at spørgerne

kun har hørt sagen fra den ene side. Det er jo helt

generelt ikke en god måde at sætte sig ind i en konflikt

på, kun at høre sagen fra én side.



I husker måske Anna, som jeg nævnte ved sidste

samråd. Det var Anna, der som 5-årig kunne sige

”Statsforvaltningen”, og hvis forældre var igennem 13

retssager i forbindelse med deres skilsmisse og

løbende uenigheder omkring deres fælles barn.



Anna fortalte som 16-årig Børns Vilkår, hvordan det

havde været at stå som et lille barn midt i forældrenes

voldsomme konflikt. Jeg har sendt det interview til

udvalget, så I har haft lejlighed til at læse det og ikke

skal nøjes med mine henvisninger.



Det er barsk læsning

–

om en ung kvinde, der har

svært ved at mærke sig selv, fordi hun er vokset op

med igennem hele sin barndom at skulle balancere

sine ord og handlinger midt i forældrenes endeløse

konflikt. Det er barsk læsning.



Så når jeg bliver spurgt, om ikke det er bedst for

barnet at have kontakt med begge sine forældre, så er

mit svar: Jo, det er bedst for langt de fleste børn at se

begge forældre, og det er jo som nævnt også lovens

udgangspunkt. Og det, der er virkeligheden i langt,

langt, langt de fleste tilfælde. Men i nogle tilfælde må

kontakten afbrydes for at skærme et meget klemt og

skadet barn. Dét hensyn, har vi

–

i al fald indtil nu

–

været enige om, var det rigtige at tage i de ulykkelige

sager, hvor andet ikke lader sig gøre.

[Bør lovgivningen tage hensyn til, hvem der er skyld i

konflikten]



Endelig er jeg bedt om at forholde mig til, om ikke

lovgivningen skal tage hensyn til, hvem af forældrene

der er skyld i konflikten, når der skal tages stilling til,

om et samvær skal afslås eller ophæves.



Det kunne lyde meget enkelt. Men det er det desværre

ikke.



For det er ikke altid lige til at afdække, hvem der bærer

ansvaret for konflikten.



Og hvis det var muligt helt entydigt at afklare, hvem

der er den skyldige i de konfliktfyldte sager

–

kunne

man så forestille sig, at det af lovgivningen skal

fremgå, at hvis det lykkes

”at

pege den skyldige ud”,

så skal der ikke tages hensyn til, hvad der er det

bedste for barnet? Nej, vel?



Hvis skyld skal tillægges betydning i samværssager,

så vil man uundgåeligt komme til at tilsidesætte

barnets bedste i nogle tilfælde. Her mener jeg, at

vores ansvar for barnet må og skal komme først.



Den forælder, der mener sig chikaneret, kan rejse en

forældremyndighedssag. Og lovgivningen er allerede

skruet sådan sammen, at samarbejdschikane kan få

betydning i forhold til, hvem der skal have

forældremyndigheden over barnet.



Det kan man også se i de domme, jeg har sendt

udvalget uddrag af. Domstolene har her draget

konsekvensen af en forælders chikane og tillagt

forældremyndigheden til den anden forælder, fordi

denne forælder vurderes at være bedre egnet til at

samarbejde og på sigt sørge for, at barnet har kontakt

til begge forældre.

[Afrunding]



Lad mig slutte af med sige, at ja, reformen er kommet

skidt fra start, og familierne mødes af uacceptabelt

lange ventetider. Ventetider, der øger konflikterne i

nogle familier, og som vi som bredt flertal er gået til

kamp imod med en særlig opbakning fra

finanslovspartierne, der i to Finanslove har afsat 941

mio. kroner til at få ventetider bragt ned. Ingen kan

være tilfredse med de ventetider. Og vi er i fuld gang

med at rette op

–

sammen.



Samtidig er der tildelt midler til Børns Vilkår og

Mødrehjælpen, så nogle af de forældre, der har en

sag i Familieretshuset, kan få rådgivning, mens de

venter.



Det er også aftalt, at vi løbende kan drøfte mulige

tilpasninger. Men at skyde på reformen, fordi systemet

søger at beskytte barnet mod voldsomme

forældrekonflikter, det synes jeg ikke er på sin plads.



Et helt centralt element i reformen er jo netop at

beskytte barnet og sikre dets trivsel. Det var alle

partier også enige om.



Det fokus håber jeg, og tror jeg kommer til at gøre en

forskel. Så børn som Anna mødes af professionelle

voksne, der har faglig viden om, hvor hårdt og

opslidende det er for et barn at være fanget i

forældreskabte konflikter. Og har værktøjerne til at

hjælpe barnet og også give forældrene redskaber, der

kan mindske deres konflikter

–

hvis de vel at mærke

selv ønsker at nedbringe konflikterne omkring deres

barn eller børn. Så vi skåner og skærmer børn mest

muligt, når deres forældre skilles.



Reformens fokus på barnet er rigtigt og vigtigt, så det

vil efter min mening virkelig være synd, hvis ikke vi

giver reformen tid til at virke.



Og med det: tak for ordet for nu.