Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2437824_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5799
Doknr.
454278
Dato
27-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 10. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 782 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 782:
”Vil
ministeren redegøre for, om en drabsdømt, der f.eks. har slået en
ægtefælle kæreste ihjel, automatisk får frataget forældremyndigheden over
fælles børn, og om vedkommende har ret til besøg af sine børn i fængslet, eller
om der i sådanne sager kan være formildende omstændigheder? Ministeren
bedes opliste en række eksempler på dette.”
Svar:
Det er dybt tragisk, når en forælder forvolder den anden forælders død og
efterlader fælles børn i en meget svær situation.
Med en ændring af forældreansvarsloven fra 2016 blev det tydeliggjort, at
lovens grundlæggende princip om, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, også er styrende, når der skal tages stilling til
forældremyndigheden i disse tilfælde. Lovændringen byggede på en politisk
aftale indgået af alle Folketingets partier. Med aftalen ønskede aftalepartierne,
at der i alle tilfælde, når den ene forælder forvolder den andens død, skal tages
stilling til, hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndighed.
Lovændringen indebar, at Familieretshuset skal tage denne type sager op af
egen drift. Det betyder, at Familieretshuset
selvom den efterladte forælder
har forældremyndigheden, og der ikke er andre, fx familiemedlemmer, der
søger om at få den
skal vurdere, om det er bedst for barnet, at den efterladte
forælder fortsat har forældremyndigheden, eller om forældremyndigheden skal
tillægges en anden. Vurderer Familieretshuset, at forældremyndigheden skal
tillægges en anden end den efterladte forælder, kan Familieretshuset under
oplysningen af sagen anmode kommunen om at medvirke til at finde en egnet
forældremyndighedsindehaver. Kommunen skal herefter yde en aktiv indsats
for at finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie eller netværk,
der vil være egnede til at blive udpeget som forældremyndighedsindehaver.
I de tilfælde, hvor den efterladte forælder har forældremyndigheden og andre,
fx barnets bedsteforældre, søger om at få forældremyndigheden overført til sig,
skal Familieretshuset også træffe afgørelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden. Før lovændringen i 2016 havde den efterladte forælder i
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 781: Spm., om sognepræst, Thomas Gotthard, i forbindelse med dommen for drabet på sin hustru, har fået frataget forældremyndigheden over fælles børn, samt om Thomas Gotthard på nogen måde har rettigheder eller indflydelse i relation til børnene, herunder om han kan få besøg af dem i fængslet, til social- og ældreministeren
2437824_0002.png
disse tilfælde en fortrinsret til forældremyndigheden, men med lovændringen
blev denne fortrinsstilling ophævet.
Afgørelsen træffes derfor alene ud fra, hvad der er bedst for barnet og beror på
en konkret og individuel vurdering af, hvad der vil være bedst for det enkelte
barn.
I forældremyndighedssager efter en forælders død er en central del af
vurderingen af barnets bedste, at den efterlevende forælder er barnets eneste
tilbageværende forælder. I de tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den
anden forælders død indgår det dog i vurderingen, om denne omstændighed
har skadet barnets forhold til den efterlevende forælder sådan, at det vil være
bedst for barnet, at en anden har forældremyndigheden. Det bemærkes i den
forbindelse, at der ved en afgørelse om forældremyndighed altid skal tages
højde for, at afgørelser efter forældreansvarsloven skal medvirke til at sikre
barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der
udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold.
Om der i den konkrete sag kan fastsættes samvær mellem den efterladte
forælder og barnet beror på en ansøgning fra den efterladte forælder og en
konkret vurdering af, hvad der er bedst for det enkelte barn. I nogle tilfælde kan
det således vurderes, at være bedst for barnet, at der fortsat er kontakt til den
efterladte forælder, mens det i andre tilfælde kan vurderes at være bedst for
barnet, at kontakten til forælderen afbrydes.
Det bemærkes endeligt, at barnet skal inddrages i både en sag om
forældremyndighed og samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter
kan komme til udtryk. Dette kan bl.a. ske ved samtaler med barnet, og der skal
efter barnets alder og modenhed
tages hensyn til barnets egne
synspunkter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2