Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5780
Doknr.
459579
Dato
01-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 780 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 780:
Vil ministeren genbesvare spørgsmål nr. 738 (alm. del) fyldestgørende og til-
kendegive, om ministeren er bekendt med, om der er kommunale plejehjem,
som har indført lokale covid-restriktioner, som ikke er iværksat på baggrund af
et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og i givet fald bedes ministeren op-
lyse, hvilke initiativer ministeren har taget for at sikre, at plejehjem ikke indfører
f.eks. besøgsrestriktioner uden hjemmel?
Svar:
Ministeriet har ikke umiddelbart kendskab til specifikke plejehjem, hvor det er
konstateret, at der er indført lokale besøgsrestriktioner ifm. COVID-19 i strid med
reglerne på området. Det er dog en problematik, som vi generelt er meget op-
mærksomme på.
Som jeg også svarede på spørgsmål 738 (alm. del), så skal det selvfølgelig være
sådan, at plejehjemsbeboere og deres pårørende kan være helt trygge ved, at
de behandles med værdighed og respekt og i overensstemmelse med reglerne
og retningslinjerne.
Regeringen har derfor løbende under pandemien taget en række initiativer for at
sikre, at plejehjemmene overholder reglerne. For eksempel har regeringen lø-
bende under epidemien orienteret kommunerne og KL mere generelt om reg-
lerne vedrørende besøgsrestriktioner, og i den forbindelse er det bl.a. blevet på-
peget, at de lokale regler ikke kan være mere vidtgående end lovgivningens ram-
mer på det pågældende tidspunkt.
Jeg har desuden i løbet af foråret holdt møder med Sektorpartnerskabet for Gen-
åbning af Plejesektoren, hvor vi har delt og sparret om både udfordringer og
mulige løsninger med hinanden i forbindelse med genåbningen.
Det er samtidig også vigtigt, at vi følger op på og drager læring af vores erfaringer
med håndteringen af epidemien. Derfor er det godt, at et flertal af Folketingets
partier har besluttet at igangsætte en undersøgelse af baggrunden for coronaud-
brud samt coronarelaterede dødsfald på plejehjem og i hjemmeplejen. Formålet
med undersøgelsen er, at styrelser, regioner, kommuner og plejehjem bliver
bedre forberedte og vil være i stand til at mindske negative konsekvenser af
1