Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5594
Doknr.
457489
Dato
07-09-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. juli 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 774 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 774:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange yngre mennesker med
handicap, der
bor i ældreboliger eller på plejehjem, fordi kommunen ikke har kunne finde et
passende bosted med andre unge?”
Præciserende svar:
Efter jeg oversendte svar på SOU alm. del spm. 774 den 18. august 2021, er
jeg blevet gjort opmærksom på, at svaret kan forstås som om der ikke findes
statistik om yngre mennesker, der er indskrevne i ældreboliger og plejehjem.
Derfor finder jeg anledning til at præcisere, at Danmarks Statistik offentliggør
en aldersopdelt statistik over personer, herunder personer under 65 år, der er
indskrevne i ældreboliger og plejehjem. Denne statistik vil således omfatte
gruppen af yngre mennesker med handicap, eksempelvis personer under 20 år
og i aldersgruppen 20-29 år, der bor i ældreboliger eller på plejehjem, fordi
kommunen ikke har kunne finde et passende bosted med andre unge, men
statistikken giver ikke mulighed for at opgøre denne gruppe særskilt.
Som supplement til mit tidligere svar, kan jeg oplyse, at der i 2020, opgjort som
en tælling i uge 14, i alt var indskrevet 36 personer under 20 år og 386
personer i alderen 20-29 år i ældreboliger og plejehjem, jf. tabel 1.
Tabel 1
Antal indskrevne personer i ældreboliger og plejehjem i 2020
Under 20 år
Plejehjem
Ældreboliger
I alt
3
33
36
20-29 år
17
369
386
Anm.: Statusopgørelse. Seneste offentligt opgjorde opgørelse er i 2020, hvor tællingsugen var uge 14. Pladstype
er permanente boliger samt boliger for demente, fx skærmet enhed.
Kilde: Danmarks Statistik, RESI01
1