Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5549
Doknr.
450169
Dato
16-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. juli 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 771 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 771:
”Vil ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det rimeligt,
at
forældre til et anbragt barn ikke kan være på hospice ved deres syge barn?”
Svar:
Jeg har dyb forståelse for, at man som forældre til et anbragt barn ønsker at
være mest muligt sammen med sit syge barn, som er på hospice. Derfor er
afgørelser om samvær mellem et anbragt barn og forældrene i en sådan
situation også meget indgribende. Der kan dog være tilfælde, hvor det er
nødvendigt at kommunen går ind og regulerer samværet af hensyn til barnets
behov.
Det er efter min opfattelse helt afgørende, at der i sådanne tilfælde foretages
en helhedsvurdering af de samlede forhold med inddragelse af nødvendige
sundhedsfaglige og socialfaglige oplysninger og ekspertise, og at de forskellige
hensyn og behov i sådanne tilfælde balanceres bedst muligt med
udgangspunkt i barnets bedste.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at det, afhængigt af forholdene i den
konkrete situation, efter reglerne i servicelovens § 71 vil være kommunen eller
børn og unge-udvalget i kommunen, der skal foretage denne vurdering og
træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet, herunder f.eks. om
samværet skal være overvåget af hensyn til barnet. En sådan afgørelse kan
indbringes for Ankestyrelsen.
Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, ligesom jeg ikke kan træffe
afgørelse i konkrete sager. Jeg kan dog oplyse, at ministeriet har underrettet
Ankestyrelsen om den konkrete sag.
Ankestyrelsen kan, f.eks. på baggrund af en underretning, tage sager op af
egen drift efter reglerne i servicelovens § 65. Efter disse regler kan
Ankestyrelsen pålægge kommunen at foretage de nødvendige sagsskridt eller
træffe de nødvendige afgørelser og kan også selv træffe visse afgørelser,
herunder afgørelse om samvær.
1