Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2296695_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10994
Doknr.
336461
Dato
03-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 77 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 77:
”Vil
ministeren sende en opgørelse over afgørelser om samvær med anbragte børn for
hhv. frivilligt anbragte og tvangsanbragte børn og unge og samtidig kommentere på
opgørelsen, herunder om der er noget, der kan tyde på, at forældre og netværk til
tvangsanbragte oftere får afslag på samvær? Spørgsmålet stilles som opfølgning på
foretræde ved Bedsteforeningen Østjylland om tvangsfjernelser og adoption uden
samtykke den 5. november 2020.”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 75, er der ikke na-
tionale data om afgørelser om samvær, som kommunerne træffer efter servicelovens §
71. Det er derfor ikke muligt at udarbejde den efterspurgte opgørelse.
Jeg kan imidlertid oplyse, at udgangspunktet efter servicelovens bestemmelser er, at
anbragte børn har ret til samvær og kontakt til forældre og netværk under anbringel-
sen. Det gælder, uanset om barnet er anbragt med eller uden samtykke. Kommunens
børn og unge-udvalg kan om fornødent træffe afgørelse om afbrydelse af samværet
og/eller kontakten med forældrene og netværket under særlige omstændigheder, jf.
min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 75. Biologiske forældre, forældremyn-
dighedens indehaver og barnet over 12 år er berettiget til at klage over kommunens
afgørelse om afbrydelse af samvær.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at Ankestyrelsen i perioden 2016 til 2018 har ople-
vet en stigning i klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt mellem børn
eller unge og forældre eller netværk. På den baggrund har Ankestyrelsen på foranled-
ning af Social- og Indenrigsministeriet i 2019 gennemført en undersøgelse, der belyser
mulige årsager til denne stigning. Undersøgelsen viser, at den samlede stigning i kla-
gesager dels afspejler en stigning i antallet af afgørelser, hvor samvær og/eller kontakt
er afbrudt af hensyn til barnets sundhed eller udvikling jf. servicelovens § 71, stk. 3, og
dels afspejler en stigning i afgørelser om afbrydelse af samvær og/eller kontakt på
grund af viden eller formodning om overgreb, jf. servicelovens § 71, stk. 4. Undersøgel-
sen viser også, at der er sket en stigning i klagesager, hvor både samvær og kontakt er
afbrudt.
Undersøgelsen peger bl.a. på, at en del af den generelle stigning i sager om afbrydelse
af samvær og/eller kontakt i børn og unge-udvalgene kan skyldes en stigning i sager
om anbringelse uden samtykke. Det fremhæves, at der ofte er et højt konfliktniveau i
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om oversendelse af en opgørelse over afgørelser om samvær med anbragte børn for frivilligt anbragte og tvangsanbragte børn og unge, og om ministerens kommentar til opgørelsen, til social- og indenrigsministeren
2296695_0002.png
sager om anbringelse uden samtykke, hvilket kan medføre et behov for øget regulering
af samvær og/eller kontakt, herunder afbrydelse.
Ankestyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen desuden lavet en sagsgennemgang
af i alt 367 klagesager om afbrydelse af samvær og/eller kontakt fra perioden 2016 til
2018. Det bemærkes, at sagsgennemgangen viser, at Ankestyrelsen i 2018 har stadfæ-
stet 83 pct. af børn og unge-udvalgets afgørelser om afbrydelse af samvær og/eller
kontakt.
Det skal endvidere bemærkes, at sagsgennemgangen udelukkende omfatter klagesa-
ger, og de er derfor ikke repræsentative for alle sager i kommunerne. Jeg hæfter mig
dog ved, at Ankestyrelsen i langt de fleste klagesager finder, at der er grundlag for at
afbryde samværet og/eller kontakten. Det er interessant, når man samtidig ser på be-
grundelserne for kommunernes afgørelser. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at der
fra 2016 til 2018 er sket en stigning i klagesager, hvor afgørelsen er begrundet i bar-
nets beskyttelse mod negativ kontakt, samværspersonens manglende evne til indblik i
barnets behov og overgreb.
Det er for mig at se helt centralt, at det er barnets behov, der vejer tungest, når der
træffes afgørelse om tilrettelæggelse af barnets samvær med forældrene og netværket.
Barnet har ret til samvær, men barnet bør i højere grad også have ret til at sige fra og
til at vælge rammerne for samværet. Det ønsker regeringen bl.a. at understøtte med en
ny Barnets Lov, hvor barnets rettigheder er i centrum.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2