Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2435009_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5440
Doknr.
450167
Dato
20-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. juli 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 763 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 763:
”Vil
ministeren se på mulighederne for at indføre krav om voksenattester, som
indholdsmæssigt svarer til børneattester, men skal gælde for personer, der skal
arbejde med udsatte borgere som eksempelvis udviklingshæmmede borgere,
idet der henvises til artiklen "Organisationer efter mistanke om overgreb på
udviklingshæmmede: Der er ulighed i retssystemet" bragt på dr.dk den 5. juli
2021?”
Svar:
Det er et velkendt problem, at der forekommer uacceptable episoder med
enkeltpersoner, der senere viser sig ikke at have de fornødne faglige og
menneskelige kvalifikationer til at varetage omsorgsarbejde for enten
svækkede ældre mennesker eller personer med handicap.
I den forbindelse har Social- og Ældreministeriet iværksat et tværministerielt
arbejde på ældreområdet, som skal afklare fordele og ulemper ved bl.a.
anvendelsen af voksenattester. Formålet med arbejdet er at sikre, at det
udelukkende er medarbejdere med de rette kvalifikationer, som får ansættelse i
ældresektoren. Resultatet af arbejdet fsva. voksenattester forventes også at
kunne bidrage til overvejelserne om fordele og ulemper ved anvendelse af
attesterne ift. personer med handicap.
Arbejdet forventes afsluttet inden årets udgang. Eventuelle initiativer om
voksenattester afventer arbejdets afslutning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1