12. august 2021
Redegørelse til Social- og Ældreministeriet vedr. Socialtilsyn Midts tilsyn med Schuberts
Minde i perioden fra 2014 til 2020.
_______________________________________________________________________________
Baggrund og kort beskrivelse af Schuberts Minde
Behandlingshjemmet Schuberts Minde (SM) var et godkendt døgntilbud for først forældreløse børn
og siden sårbare børn, som havde brug for anbringelse. Aldersgruppen var 6 til 18(23) år. Fonden
Schuberts Minde ejede døgntilbuddet, beliggende i Ringkøbing, Vestjylland. Fonden Schuberts Minde
eksisterer fortsat.
Socialtilsyn Midt overtager tilsynssagen den 1. januar 2014. Sagen overdrages som en ”grøn” sag
(uproblematisk) fra Ringkøbing-Skjern Kommune, inkl. seneste tilsynsreferater og diverse bilag. Til-
buddet er på daværende tidspunkt godkendt til 26 pladser.
November 2014: regodkendelsen
SM regodkendes med 28 pladser i november 2014 efter 2 anmeldte tilsynsbesøg på SM. I regodken-
delsen forholder STM sig til yderligere to udslusningspladser, som tilbuddet har etableret inden over-
gangen til socialtilsyn. I regodkendelsen indhentes en lang række dokumenter, herunder handlepla-
ner, statusrapporter, politikker, metodebeskrivelser mm. Tilsynet taler med børn, medarbejdere og
ledelse. I rapporten er der et opmærksomhedspunkt omkring faglig supervision. SM scorer 5 i næsten
alle indikatorer. Der findes således i forbindelse med regodkendelsen ikke indikation på problemer i
SM.
2015-2017: tilsyn
I 2015 og 2016 indleder Socialtilsyn Midt (STM) dialog med SM om håndtering af magtanvendelser.
Kritikken er moderat og fører ikke til yderligere handling i form af sanktion. Hvert tilsyn i årene
omfatter samtaler med børn på SM. Tilbuddet scores fortsat højt på de fleste indikatorer i kvalitets-
modellen. Tonen skærpes i 2017 og efter tilsynsbesøg i november 2017 udarbejder STM en kritisk
rapport, som fører til varsling af 5 påbud. SM leverer handleplaner for de 3 påbud i høringsperioden
og herefter træffer STM endelig afgørelse om 2 påbud den 5. februar 2018. Alle kommuner med børn
på tilbuddet orienteres om påbud.
April 2018: tilsyn
Opfølgning på påbud sker i april 2018. Rapporten har igen høje scorer i mange indikatorer. Tilbuddet
har blandt andet gennemgået og revideret metodetilgange m.m. og børnene bekræfter, at der er
sket en positiv forandring. De sidste 2 påbud løftes af i april 2018.
2018-2019: tilsyn
STM aflægger 2 uanmeldte tilsynsbesøg i december 2018 og januar 2019. Børnene fortæller om ”Vi
passer os selv-ugen” på afdeling Solskifte, strafløbeture, indgreb i selvbestemmelse, magt m.m. STM
antager, at 4-5 unge har været omfattet af den særlige uge uden aktiviteter og med sporadisk vok-
senkontakt på afdeling Solskifte. Det er den hændelse, som omtales som et psykisk overgreb i STM’s
inddragelsesrapport 2019. De yngre børn på afdelingen var ikke omfattet af den særlige, pædagogi-
ske uge.
Socialtilsyn Midt
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 56 00
www.tilsynmidt.silkeborg.dk
Silkeborg Kommune
Søvej 1, 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk