Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10994
Doknr.
336461
Dato
03-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 6 november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 76 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 76:
”Hvordan
sikres det, at de undersøgelser af forældre og børn, der benyttes i sager om
anbringelse, er relevante for sagen og ikke er taget ud af kontekst? Her tænkes eksem-
pelvis på, om der i sagen kan indgå tidligere undersøgelser af forælderen, som er lavet
før eller uden sammenhæng til anbringelsessagen. Spørgsmålet stilles som opfølgning
på foretræde ved Bedsteforeningen Østjylland om tvangsfjernelser og adoption uden
samtykke den 5. november 2020.”
Svar:
Kommunen skal forud for en afgørelse om anbringelse udarbejde en børnefaglig un-
dersøgelse efter servicelovens § 50. Undersøgelsen skal anlægge en helhedsbetragtning
og skal bl.a. afdække barnets familieforhold. Kommunen skal som led i undersøgelsen
inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller familiens forhold, fx
sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødven-
digt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en psyko-
log. Kommunen kan også have behov for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren, og det er i disse tilfælde et krav, at undersøgelsen
foretages af en autoriseret psykolog.
Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er
grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse
bør være. Den børnefaglige undersøgelse skal derfor sikre en tilstrækkelig grundig
oplysning af sagens forhold, så kommunen kan foretage denne vurdering. Derfor bør
undersøgelsen bero på oplysninger, der er opdaterede og retvisende for familiens ak-
tuelle situation, og de problemer og udfordringer, der gør sig gældende. Det er samti-
dig vigtigt, at undersøgelsen ikke kun fokuserer på problemerne, men også afdækker
ressourcerne i familien og netværket. Det kan være relevant i udredningen at inddrage
sagsakter eller undersøgelser, der går længere tilbage i tid, men det beror på en kon-
kret vurdering af behovet i den enkelte sag.
Jeg kan i den forbindelse fremhæve, at servicelovens § 50, stk. 1, præciserer, at den
børnefaglige undersøgelse skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og
ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger. Kommunen skal derfor løbende i
undersøgelsesforløbet vurdere, hvor vidtgående undersøgelsen skal være, ligesom
kommunen nøje skal overveje, hvilke oplysninger der er brug for i den konkrete sag.