Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2436424_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5394
Doknr.
452173
Dato
25-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. juli 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 758 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ina Strøjer-Schmidt (SF).
Spørgsmål nr. 758:
”Hvilke
udfordringer støder danske forældre på, herunder med de danske
myndigheder, når deres barn er kommet til Danmark via rugemoderskab i
udlandet?”
Svar:
På grund af de etiske dilemmaer, der knytter sig til surrogatmoderskab,
indeholder dansk ret nogle restriktive regler, hvad angår surrogatmoderskab.
Når de tiltænkte forældre ankommer til Danmark med et barn, der er født
gennem en udenlandsk surrogataftale, vil faren dog typisk kunne blive
registreret som retlig forælder til barnet på baggrund af børnelovens regler om
faderskab, hvis han er den genetiske far til barnet. Den tiltænkte mor vil
derimod ikke kunne blive registreret som retlig forælder til barnet. Det skyldes
det helt grundlæggende princip i dansk ret om moderskab, hvorefter den
kvinde, som føder et barn, anses som mor til barnet. Det gælder også, når et
barn er blevet til ved assisteret reproduktion, herunder i udlandet.
Hvis den tiltænkte mors forældreskab ved en fejl er blevet registreret i CPR,
annulleres registreringen. I den forbindelse skal det understreges, at
registrering af forældreskab i CPR ikke i sig selv har retsvirkninger. Det
afgørende er alene, om det udenlandske forældreskab er gyldigt efter dansk ret
eller ej. Et ugyldigt forældreskab bliver således ikke gyldigt, fordi det bliver
registreret i CPR, og registreringen medfører således ikke fx arveret mellem
den registrerede og barnet.
Derudover fremgår det af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder
stedbarnsadoption, ikke kan meddeles, hvis en person, der skal afgive
samtykke til adoptionen, herunder en surrogatmor, yder eller modtager
vederlag. Stedbarnsadoption er en form for familieadoption, hvor en ægtefælle
eller samlever adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn.
Stedbarnsadoption betyder, at adoptanten og forælderen sammen bliver
barnets retlige forældre.
Hvis der er tale om en sag om stedbarnsadoption på baggrund af en
surrogataftale, hvor der ikke er betalt vederlag, vil en sådan sag skulle
behandles som en almindelig stedbarnsadoption.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 757: MFU spm. om, hvilke erfaringer de danske myndigheder har med børn der er kommet til Danmark via rugemoderskab i udlandet, til social- og ældreministeren
2436424_0002.png
Som jeg tidligere har oplyst, vil jeg tage initiativ til at tilpasse lovgivningen
sådan, at den er i overensstemmelse med Højesterets dom af 16. november
2020 om stedbarnsadoption af to børn, der var kommet til Danmark gennem en
kommerciel surrogataftale. Jeg vil bestræbe mig på, at en sådan tilpasning
sker, så vi har den nødvendige balance mellem på den ene side at sikre
barnets bedste, og på den anden side at opretholde en retstilstand, der
beskytter børn mod at blive genstand for handel. På den måde undgår vi også
at ende i en situation, hvor vi reelt anerkender kommercielle surrogataftaler.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2