Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5394
Doknr.
452173
Dato
25-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. juli 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 754 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ina Strøjer-Schmidt (SF).
Spørgsmål nr. 754:
”Vil ministeren oplyse hvilke erfaringer der er med rugemoderskab,
både ift.
barnets udvikling og kvinden der føder barnet, i den danske og internationale
litteratur?”
Svar:
I forbindelse med Social- og Ældreministeriets aktuelle overvejelser i forhold til
at tilpasse lovgivningen om adoption af surrogatbørn i overensstemmelse med
Højesterets dom af 16. november 2020 om stedbarnsadoption af to børn, der
er kommet til Danmark gennem en kommerciel surrogataftale, er ministeriet
blevet bekendt med følgende:
En undersøgelse fra Ukraine viser, at mange surrogatmødre er i
økonomiske vanskeligheder, og at surrogatmødre opfatter surrogataftaler
som et arbejde og definerer klinikkerne og surrogatforældrene som
forretningsforbindelser.
Oplysninger peger bl.a. på, at surrogatmødre i USA fortrinsvis er kristne
kvinder fra middelklassen. Andre undersøgelser peger på, at amerikanske
surrogatmødre ofte er hvide kvinder fra middelklassen. Motiverne for disse
kvinder til at være surrogatmor er bl.a. ønsket om at hjælpe barnløse par,
og de afviser, at penge motiverer dem. Oplysninger om indiske
surrogatmødre viser, at kvinderne ikke havde de tiltænkte forældres ønske
for øje, men i højere grad ønsket om at kunne forsørge deres egne børn
bedre. Derudover peger oplysninger mere generelt på, at surrogatmødre i
internationale kommercielle surrogataftaler ofte er farvede kvinder fra
lande, der er fattigere end det land, de tiltænkte forældre kommer fra,
og/eller tilhører lavere socioøkonomiske klasser end de tiltænkte forældre.
Det fremgår af Etisk Råds redegørelse
”International handel
med
menneskelige æg, surrogatmoderskab og organer” fra 2013,
at alle
daværende medlemmer af rådet fandt, at kommercielt surrogatmoderskab
er etisk problematisk.
Rådet henviste bl.a. til, at kommercielt surrogatmoderskab udgør en
værdighedskrænkelse, at det kan ændre synet på graviditet og
forældreskab, at kommercielt surrogatmoderskab risikerer at underminere
de altruistiske principper, som det danske sundhedssystem er baseret på,
og at kommercielt surrogatmoderskab indeholder elementer af udnyttelse.
1