Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5271
Doknr.
443446
Dato
01-07-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 753 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG).
Spørgsmål nr: 753:
”Hvordan vil ministeren sikre, at forældrekompetenceunders øgelser, hvor
herboende grønlændere testes med f.eks. WAIS IV (Wechsler Adult
Intelligence Scale) og Rorschach, fuldt ud overholder det internationale forbund
APA's standarder og anbefalinger, og kan ministeren i forlængelse heraf
oplyse, hvor mange forældrekompetenceundersøgelser, der er lavet på
grønlandske forældre, hvor der er en risiko for, at de er aflagt i modstrid med
anbefalingerne?”
Svar:
Fra d. 1. marts 2020 blev det et krav, at psykologer, der anvendes til at
udarbejde forældrekompetenceundersøgelser i forbindelse med den
børnefaglige undersøgelse, skal være autorisede.
Autoriserede psykologer har efter psykologlovens bestemmelser en række
pligter i deres faglige virksomhed som autoriseret psykolog, herunder bl.a. at
udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
Psykolognævnet fører tilsyn med autorisede psykologer, og Psykolognævnet
vil derfor i forbindelse med en tilsynssag kunne tage stilling til, hvorvidt
psykologen har overholdt sine forpligtelser.
Det fremgår af Psykolognævnets praksis, som det er beskrevet i nævnets
vejledende retningslinjer, at autoriserede psykologer har metodefrihed.
Psykologen skal med sit metodevalg sikre sig, at undersøgelsens indhold er
fyldestgørende til at belyse det opdrag, psykologen har fået. Endvidere skal
psykologen i erklæringen om undersøgelsen redegøre fagligt for sit
metodevalg, og det skal af erklæringen fremgå, hvilke temaer
informationsindsamlingen har søgt belyst.
Forældrekompetenceunders øgelser, der laves i forbindelse med den
børnefaglige undersøgelse, bør dog samtidig udarbejdes i overensstemmelse
med Socialstyrelsens
”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse
af
forældrek ompetenceundersøgelser”
fra januar 2021.
1