Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2434327_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5393
Doknr.
446910
Dato
18-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 752 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Halime Oguz (SF).
Spørgsmål nr. 752:
”Vil ministeren redegøre for længden af opholdene på landets krisecentre
for
de seneste fem år, inddelt i perioder for opholdet af 3-6 måneder, 6-12
måneder, 12-24
måneder og længere end 24 måneder?”
Svar:
Social- og Ældreministeriets statistik Kvindekrisecentre, som udarbejdes af
Danmarks Statistik, indeholder oplysninger om alle kvinder med påbegyndte
ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109 fra 1. januar 2017 og
frem til 2019, som er det seneste år, der foreligger data for.
Kvindekrisecentrene er tilbud til kvinder, der har været udsat for vold i nære
relationer. Ifølge servicelovens § 109 skal kommunalbestyrelsen tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler
om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Kvinderne kan være ledsaget af børn og modtager under opholdet omsorg og
støtte. Kvinder og børn, der tager ophold på et kvindekrisecenter, har mulighed
for at være anonyme.
Kvinder, der opholder sig anonymt på et krisecenter indgår også i statistikken,
men uden oplysninger om cpr-nummer. I nedenstående opgørelse over
opholdsvarighed er kvinder med anonyme ophold ikke medtaget, da det ikke er
muligt at afgøre, om kvinder med anonyme ophold har påbegyndt flere ophold i
perioden.
Tabel 1 viser en opdeling af kvinder indskrevet på krisecenter i 2017, efter
opholdsvarighed i perioden 2017-2019.
Som det blandt andet fremgår af tabellen, havde 61 pct. af de kvinder, der
påbegyndte et ophold på et kvindekrisecenter i 2017, sammenlagt opholdt sig
under 3 måneder på et kvindekrisecenter i perioden 2017-2019.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: MFU spm., om længden af opholdene på landets krisecentre, til social- og ældreministeren
2434327_0002.png
Tabel 1
Kvinder indskrevet på kvindekrisecenter (§ 109) i 2017, efter opholdsvarighed i 2017-2019
Antal
Under 3 måneder (1-90 dage)
3-6 måneder (91-180 dage)
6-12 måneder (181-365 dage)
12-24 måneder (366-730 dage)
Over 24 måneder (731 dage og derover)
Personer i alt
887
262
203
88
21
1.461
Pct.
61
18
14
6
1
100
Anm.: Kvinder på 18 år og derover med en indskrivning på kvindekrisecenter efter § 109 (SEL) i løbet af 2017,
som kan genfindes i befolkningsregistret ultimo året. Kvinder med ophold i 2017, der er blevet indskrevet i et
tidligere år, indgår således ikke i opgørelsen. Kvinder med anonyme ophold indgår ikke i opgørelsen. Antallet af
dage er summen af kvindernes samlede overnatninger i alt i perioden 2017-2019. Ind- og udskrivninger samme
dag tælles som én overnatning. I kvindekrisecentrenes indberetninger til Danmarks Statistik er der eksempler på,
at der er indberettet flere ophold for samme person, som tidsmæssigt overlapper hinanden. For at undgå at
samme person indgår med flere ophold på samme tid, er der korrigeret for overlappende ophold, hvor to ophold
for den samme kvinde med mindre end én dag imellem er lagt sammen til ét ophold.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Antallet af dage, kvinderne har opholdt sig på et kvindekrisecenter, opgøres
udelukkende for perioden 2017-2019. For kvinder med flere ophold i perioden,
hvor et af opholdene er påbegyndt før 2017, vil antallet af dage være
underestimeret. Det samme vil gælde for kvinder, hvis ophold ikke er afsluttet i
2019.
Det er ikke muligt at opgøre opholdsvarigheden for mænd, der tager ophold på
mandekrisecentre efter servicelovens § 110 på grund af vold. Servicelovens §
110 vedrører boformer til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale
problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har
behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende
hjælp. Statistikken Boformer indeholder oplysninger om alle brugere af
boformer (§ 110) i løbet af et år, men det fremgår ikke af statistikken, om
brugerne tager ophold på grund af vold.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2