Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2433396_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5377
Doknr.
451881
Dato
13-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 28. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 750 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 750:
”Vil ministeren kommentere artiklen fra Berlingske den 26. juni 2021 “Nina var
som barn udsat for grov incest. Hun kan ikke få psykologhjælp, fordi hun er
autist" og vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke
fremadrettet sker forskelsbehandling?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis gøre det klart, at servicelovens muligheder for at
yde hjælp og støtte til borgere, der eksempelvis som følge af seksuelle
overgreb i barndommen eller ungdommen har behov for psykologhjælp,
selvfølgelig også omfatter mennesker, som har en autismespektrum-
forstyrrelse. Kommunen har således et generelt ansvar for at sikre, at alle
borgere får den hjælp og støtte, de har krav på efter loven.
I forhold til hjælp og støtte efter servicelovens § 102, som også omtales i
artiklen, kan jeg oplyse, at der er tale om en såkaldt ’kan-bestemmelse’.
Kommunerne har efter § 102 mulighed for at visitere til tilbud af
behandlingsmæssig (dvs. fx psykologhjælp) karakter til borgere, når formålet
hermed ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter
anden lovgivning.
Jeg finder det positivt, at kommunen ifølge artiklen nu genovervejer, om der
eventuelt kan være grundlag for at yde støtte i den konkrete sag efter
servicelovens § 102.
I forhold til tilbud om psykologhjælp i regi af Center for Seksuelt Misbrugte kan
jeg oplyse, at Center for Seksuelt Misbrugte er et gratis behandlings- og
rådgivningstilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i
barndommen og ungdommen. Centrenes tilbud omfatter psykologbehandling,
socialrådgivning og socialt støttende indsatser ved frivillige. Det fremgår af
artiklen, som indgår som baggrund for spørgsmålet, at Center for Seksuelt
Misbrugte i deres individuelle visitation har vurderet, at de ikke kan tilbyde et
forløb til vedkommende, da de ikke har den faglige ekspertise. Det kræver
specialviden at behandle senfølger hos mennesker med autisme.
Senfølgecentrene henviser som udgangspunkt videre til et specialiseret forløb,
såfremt de ikke selv har den faglige ekspertise til at behandle den enkelte.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 750: Spm., om at kommentere artiklen fra Berlingske den 26. juni 2021 “Nina var som barn udsat for grov incest. Hun kan ikke få psykologhjælp, fordi hun er autist", til social- og ældreministeren
2433396_0002.png
Jeg har en klar forventning om, at region, kommune og andre aktører i
nødvendigt omfang samarbejder om indsatsen over for de borgere, der har
været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen og samtidigt
har andre udfordringer eller diagnoser. Jeg er derfor også glad for, at et bredt
flertal før sommerferien er blevet enige om en handlingsplan til styrket indsats
til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og
ungdommen.
Afslutningsvis vil jeg henvise til min besvarelse af spm. S 1674 om samme
artikel, som blev oversendt til spøgeren Charlotte Broman Mølbæk (SF) og
Lovsekretariatet den 6. juli 2021. Svaret vedlægges som bilag 1 til udvalgets
orientering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Social- og Ældreministerens svar på spm. S 1674.
2