Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5341
Doknr.
445803
Dato
20-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 749 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 749:
”Har
det nogen konsekvenser for en kommune, der gør brug af en psykolog,
der ikke er autoriseret, når der skal udarbejdes
forældrekompetenceundersøgelser? Der henvises til artiklen
”Ankestyrelsen:
Skandale-psykologs sager skal genoptages”
Ekstra Bladet den 22. juni 2021.”
Svar:
1.
Reglerne vedr. psykologer, der udarbejder
forældrekompetenceundersøgelser, blev ændret sidste år, således at det pr. 1.
marts 2020 bl.a. er blevet et krav, at psykologiske undersøgelser af
forældremyndighedsindehaveren, der iværksættes som led i en børnefaglig
undersøgelse, skal foretages af en autoriseret psykolog.
Disse regler er således først trådt i kraft efter, at det i artikel beskrevne
samarbejde med den pågældende psykolog var afsluttet. I dag er det et krav,
at psykologen skal være autoriseret, og derfor er situationen en hel anden i
forhold til at sikre forældrekompetenceundersøgelsernes kvalitet.
2.
Hvis en kommune fremadrettet ikke opfylder kravet om brug af autoriserede
psykologer efter lov om social service § 50, stk. 5, kan Ankestyrelsen i konkrete
klagesager som led i prøvelsen af sagen påse, om en eventuel
forældrekompetenceundersøgelse er udarbejdet af en autoriseret psykolog.
Ankestyrelsen har oplyst, at en manglende overholdelse af kravet om brug af
en autoriseret psykolog medfører, at Ankestyrelsen vil inddrage sine egne
børnesagkyndige rådgivere for en uafhængig konkret og individuel vurdering af
undersøgelsens validitet, herunder dens vægt i den samlede vurdering af
sagen, og om sagen samlet vurderes at være tilstrækkelig oplyst.
Selvom Ankestyrelsen vurderer, at sagen samlet set er tilstrækkeligt oplyst til,
at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse, vil Ankestyrelsen, hvis Ankestyrelsen
vurderer, at hele eller dele af undersøgelsen ikke er af en tilstrækkelig kvalitet
og dermed valid, påtale dette over for kommunen i afgørelsen.
Ankestyrelsen har også mulighed for at give kommunen pålæg om at opdatere
den børnefaglige undersøgelse efter sin egen drifts beføjelse, fx af hensyn til
det fremadrettede forløb i barnets sag.
1