Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5341
Doknr.
445803
Dato
20-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 747 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 747:
”Hvad er det forventede tidsperspektiv på Ankestyrelsens gennemgang
af
sagerne, dvs. hvornår er gennemgangen afsluttet, og hvor længe kan eventuelt
fejlanbragte børn risikere at skulle vente på en hjemgivelse, idet der henvises
til artiklen ”Ankestyrelsen: Skandale-psykologs sager skal genoptages” Ekstra
Bladet den
22. juni 2021?”
Svar:
Til besvarelse af almindelig del spørgsmål nr. 747 er der indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen oplyser følgende:
”På
baggrund af Ekstrabladets omtale af en psykolog, der har udarbejdet
erklæringer i en række børnesager, sendte Ankestyrelsen den 21. juni 2021 et
brev til alle kommuner og til KL. Ankestyrelsen vejledte i brevet kommunerne
om, at de burde identificere de sager, hvor de har bedt den pågældende
psykolog om at udarbejde erklæringer, og genvurdere sagerne, herunder
vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelser er tilstrækkeligt, eller om der
er behov for supplerende oplysninger.
Ankestyrelsen henviste til, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens
§ 155 a, stk.1, 1. pkt., har pligt til at genvurdere allerede iværksatte
foranstaltninger over for et barn eller en ung, hvis kommunalbestyrelsen
modtager en underretning om barnet eller den unge. Denne genvurderingspligt
omfatter efter Ankestyrelsens vurdering også det forhold, at der tilgår en
kommune oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt sagsoplysningen i en
børnesag har været fyldestgørende.
Ankestyrelsen bemærker, at Ankestyrelsen ikke har kendskab til, hvor mange
sager, der skal gennemgås i kommunerne i anledning heraf.
Ankestyrelsen bemærker derudover, at der ikke er tale om, at Ankestyrelsen
gennemgår sager fra alle kommuner, og som følge heraf er der ikke noget
tidsperspektiv for Ankestyrelsens gennemgang af sager fra alle kommuner.
Ankestyrelsen vejledte kommunerne om selv at genvurdere sagerne.
1