SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 24/6-21 om hvorfor kommunernes økonomi for 2022 er blevet aftalt inden evalueringen af det specialiserede socialområde er færdiggjort, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Samråd med social- og

ældreministeren om ESS og ØA-

aftaletekst

Torsdag d. 24. juni kl. 13.15

(Hvis afstemningerne varer længere

end 15 min., afholdes samrådet 5

min. efter afstemningerne.)

Social- og Ældreudvalget

Ca. 14 minutter

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål AF stillet af Kristian Hegaard (RV):

”Vil ministeren

forklare, hvorfor man har lagt sig fast på

passagen »rammerne for en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats på det specialiserede

socialområde forankres bedst i kommunerne« i den

indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2022, inden

evalueringen af det specialiserede socialområde er

færdiggjort? Vil ministeren forklare, hvorledes evalueringen

overhovedet giver mening nu, samt om det ikke havde være

mest hensigtsmæssigt at afvente evalueringen inden

stillingtagen til fremtidig fordeling af opgaver på

handicapområdet?”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 740: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 24/6-21 om hvorfor kommunernes økonomi for 2022 er blevet aftalt inden evalueringen af det specialiserede socialområde er færdiggjort, til social- og ældreministeren

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for invitationen til samrådet i dag om

Evalueringen af det specialiserede socialområde og den

Økonomiaftale, som regeringen har indgået med

kommunerne. Jeg er glad for at få mulighed for at drøfte

dette emne her i dag og forhåbentligt få ryddet nogle af de

misforståelser af vejen, der har floreret i kølvandet på

aftalen.

[Socialområdet ligger overordnet set godt tæt på

borgerens levede liv]

I samrådsspørgsmålet bliver der, som det første spurgt ind

til, hvorfor man har lagt sig fast på passagen »rammerne for

en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det

specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne«

i den indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2022,

inden Evalueringen af det specialiserede socialområde er

færdiggjort.

I dag er det et bærende princip for socialområdet, at vi som

samfund skal møde borgerens sociale behov i tæt

sammenhæng med borgerens øvrige behov, fx

beskæftigelse, skolegang og fritidsliv.

Regeringen ønsker at holde fast ved, at mennesker med

handicap får den hjælp og støtte man har behov for, der hvor

man bor og lever

–

uden at man skal flytte for at få den rette

hjælp.

Det er ikke noget nyt, at kommunerne har ansvar for

handicapområdet. Også før kommunalreformen havde

kommunerne ganske stort ansvar på handicapområdet

–

var bostøtte og det, der i dag er BPA-ordningen, også før

kommunalreformen en kommunal opgave, ligesom

hovedparten af hjælpemiddeltildelingen.

Som jeg også fremhævede fra Folketingets talerstol i

forbindelse med behandlingen af borgerforslaget fra

#enmillionstemmer om at flytte handicapområdet væk fra

kommunerne [B 139], så mener regeringen ikke, at en

opgaveflytning i sig selv vil løse de reelle udfordringer på det

specialiserede socialområde.

En flytning af opgaverne kan desuden betyde, at indsatserne

bliver mindre helhedsorienterede og sammentænkt med

øvrige lokale velfærdsindsatser i kommunerne.

For regeringen er det vigtigt at få styrket den

helhedsorienterede indsats

–

så borgerne oplever en

koordineret, fælles indsats på tværs af social–,

beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsområdet. Det er

den kontekst, Økonomiaftalen skal ses i lyset af.

Jeg har også bemærket, at synspunktet om, at en flytning af

opgaver i sig selv ikke løser problemerne, også har været

fremført af flere interessenter på området. Risikoen er helt

enkel sagt, at så flytter nissen bare med.

[Velfærdsløft i de tre seneste ØA-aftaler]

Når jeg nu er ved Økonomiaftalen vil jeg gerne benytte

lejligheden til at knytte et par generelle bemærkninger til den.

Med aftalen løfter vi

–

i modsætning til den tidligere regering

–

kommunernes velfærdsøkonomi til næste år med 1,4 mia.

kr. Og derudover har vi aftalt med kommunerne, at de kan

frigøre 600 mio. kr. til borgernær velfærd. Penge, der vel at

mærke bliver i kommunerne.

Med økonomiaftalen styrker vi kommunernes mulighed for at

levere velfærd

–

også på socialområdet. Vi har i hvert fald,

siden denne regering kom til, kunnet se, at når vi har løftet

velfærdsøkonomien i kommunerne bredt set, så er det også

kommet det specialiserede socialområde til gode

–

også

selvom pengene ikke har været øremærkede.

Vi har med de sidste tre økonomiaftaler løftet kommunernes

økonomi med 4,6 milliarder kroner. Det er et større løft af

kommunernes økonomi end i de foregående 10 år til

sammen. Kommunernes økonomi er med de foregående 10

års økonomiaftaler faktisk reduceret med samlet 3,3 mia. kr.

Mens regeringen, siden vi trådte til, har løftet kommunernes

økonomi med 4,6 mia. kr. i økonomiaftalerne.

Jeg kan ikke genkende det billede, der af nogen bliver tegnet

på de sociale medier om, at det specialiserede socialområde

ikke får gavn af det generelle velfærdsløft, der ligger i den

økonomiaftale, regeringen tidligere på måneden har indgået

med kommunerne. For når regeringen prioriterer velfærden,

så viser de seneste års erfaringer, at det også kommer

socialområdet til gavn. Til sammenligning er de kommunale

budgetter fra 2018-2021 på det specialiserede socialområde

steget med 3 mia. kr.

Aftalerne har altså løftet kommunernes økonomi med 4,6

milliarder kroner. Det giver kommunerne mulighed for at

prioritere velfærden i kommunerne, herunder også

socialområdet. Hvad der konkret løftes i den enkelte

kommune, er en lokalpolitisk beslutning ud fra lokale behov.

Det er helt almindelig praksis, at økonomiaftalerne ikke

øremærkes de enkelte områder. Sådan har det heller ikke

været de andre år, hvor vi altså i budgetterne kan se, at

kommunerne har prioriteret et løft af socialområdet.

[Resultaterne af evalueringen er fortsat væsentlige, og

der er ikke foretaget konklusioner endnu]

Nu vil jeg gå over til den anden del af samrådsspørgsmålet,

hvor der spørges ind til, hvorvidt evalueringen overhovedet

giver mening nu, samt om det ikke havde være mest

hensigtsmæssigt at afvente evalueringen inden stillingtagen

til fremtidig fordeling af opgaver på handicapområdet?

Hertil kan jeg svare meget kort og præcist - det er jo nogle

gange en mangelvare hos os politikere, så lad mig gøre det

–

ja! Evalueringen giver

–

uden tvivl for mig at se

–

fortsat

virkelig god mening. Den er

ikke

aflyst.

Og jeg vil også gerne slå fast

–

med syvtommers søm

–

der altså ikke med Økonomiaftalen er taget forskud på

konklusionerne i forlængelse af evalueringen af det

specialiserede socialområde. Regeringen mener, som vi

hele tiden har gjort, at socialområdet generelt er godt

placeret i kommunerne

–

fordi det er vigtigt, at området

møder borgerne så tæt på som muligt. Og i tæt

sammenhæng til fx beskæftigelse, skolegang og fritidsliv.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan have en diskussion om,

hvorvidt der fx kan være højt specialiserede tilbud til

specifikke målgrupper, som bedst varetages i en anden

organisering. Det hører jeg også, at flere partier er optaget

af, og det kommer vi derfor også til at drøfte, når vi har en

færdig evaluering.

Som sagt er der ikke taget forskud på konklusionerne.

Det er fortsat en vigtig opgave at udvikle en model for

specialeplanlægning, der kan favne områdets kompleksitet.

Og det er derfor også stadig en del af opgaven både at se på

den nuværende planlægning og organisering af

handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen, at se

på den nationale vidensdeling og sikre den mest

hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og

regioner. Det har regeringen aftalt, da vi skrev

forståelsespapir og indgik Finanslovsaftalen for 2020

–

det står vi ved.

[Evalueringen er en historisk milepæl på socialområdet]

Regeringen gik til valg på at igangsætte evalueringen, og vi

har efterfølgende aftalt det med Enhedslisten, SF og

Radikale Venstre i forståelsespapiret, fordi interessenterne

og brugerorganisationer

–

siden kommunalreformen tilbage i

2007

–

har udtrykt bekymring for, at der er sket en

afspecialisering af socialområdet, at vigtig viden er gået tabt,

og at højt specialiserede tilbud er forsvundet.

Med kommunalreformen blev der iværksat en række

initiativer med henblik på at sikre opretholdelsen af

specialiseret viden og tilbud fx etablering af rammeaftaler og

specialrådgivningsfunktionen VISO. Som opfølgning på

evalueringen af kommunalreformen i 2013 blev den

nationale koordinationsstruktur (NATKO) oprettet til at sikre

det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud

til borgere på det mest specialiserede social- og

specialundervisningsområde.

De iværksatte initiativer har imidlertid ikke været

tilstrækkelige i forhold til bekymringen for afspecialisering,

ligesom det heller ikke har været muligt at be- eller afkræfte,

hvorvidt der reelt er sket en afspecialisering.

Jeg er derfor stolt af, at regeringen sammen med Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet

har igangsat en omfattende evalueringen af området, som

bidrager med et overblik og en viden om området, som vi

ikke tidligere har haft. Allerede nu har vi via evalueringen

fået etableret helt ny viden fx om uddannelse blandt

medarbejdere på døgntilbud

–

det er faktisk ret vildt at tænke

over, at vi ikke tidligere har haft viden om det. Og vi har fået

mere viden om den kommunale visitation, brugen af botilbud

samt den geografiske dækning af tilbud på området.

Som en del af evalueringen har Socialstyrelsen været i gang

med at afprøve en specialiseringsmodel på det

specialiserede socialområdet

–

det er altså en historisk

milepæl på området, fordi vi får en ny type viden om

målgrupperne og specialiseringsgrader på tilbuddene.

Modellen er i gang med at blive evaluereret og forventes

færdig efter sommerferien. Derefter skal Socialstyrelsen

komme med bud på en justeret model for

specialeplanlægning på det specialiserede socialområde.

Med evalueringen tager vi et vigtigt første skridt og skaber et

nationalt overblik over målgrupper og tilbud på området. Med

det overblik i hånden skal vi indrette området sådan, at vi er

sikre på, at alle får den bedst mulige støtte til at leve et godt

liv.

Med forslag til en model i hånden

–

og med al den øvrige

viden, som bliver skabt i forbindelse med evalueringen af det

specialiserede socialområde, tror jeg, at vi kommer til at stå

med de nødvendige byggeklodser, som kan bidrage til, at vi

får støbt et stærkere fundament for det specialiserede

socialområde.

Hvis vi skal styrke det specialiserede område, forudsætter

det, at vi har bedre viden om området. I dag ved vi ikke nok

om de tilbud, der er på området og vi ved ikke, om

tilbuddene dækker behovet.

Evalueringen bidrager med nødvendig og fundamental

viden, som kan danne grundlag for, at vi indretter området,

så borgeren får den bedst mulige hjælp og støtte.

Vi skal sikre, at de rigtige tilbud er der for de

forskellige målgrupper, og at der ikke er højt specialiserede

tilbud og indsatser, der forsvinder.

I den sammenhæng er det vigtigt for mig også at

understrege, som jeg gjort før, at det er et langt sejt træk at

løfte det specialiserede socialområde. Det kommer til at tage

tid, og der findes ikke én snuptagsløsning.

[B 139]

Jeg synes i øvrigt, at vi under 1. behandlingen af

borgerforslaget havde en rigtig god drøftelse, som blandt

andet understregede, at det er et utrolig komplekst område

med mange gensidige afhængigheder. Mange partier

tilkendegav således også under behandlingen, at vi med

evalueringen får ny og værdifuld viden, som kan bidrage til

den videre udvikling af området.

Jeg glæder mig derfor til, at vi får evalueringen senere på

året, så vi kan forsætte de gode drøftelser om udviklingen af

området.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg håber, at dagens samråd

har været med til at få ryddet nogle af misforståelserne i

kølvandet på Økonomiaftalen af vejen. Evalueringen er ikke

aflyst, og Økonomiaftalen skal ses i lyset af, at det er vigtigt

for regeringen sikre, at mennesker med handicap tilbydes en

helhedsorienteret indsats så tæt på borgerne som muligt.

Konklusionerne på Evalueringen af det specialiserede

socialområde er bestemt ikke skrevet på forhånd. Så ville vi

ikke have sat evalueringen i gang. Vi ville ikke have skrevet

det i forståelsespapiret efter valget i 2019 og i

Finanslovsaftalen for 2020. Og Socialdemokratiet ville ikke

selv have foreslået evalueringen som en del af vores

handicappolitiske udspil i valgkampen.

Regeringen leverer på sine løfter, når det handler om at

styrke velfærden i kommunerne. Og regeringen har sammen

forståelsespapir-partierne igangsat en ambitiøs evalueringen

af det specialiserede socialområde, som kan blive

startskuddet til at få skabt et stærkere

–

mere vidensbaseret

–

fundament for området. Og det har vi brug for.

Tak for ordet.