Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2294817_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10903
Doknr.
335507
Dato
02-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 74 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V).
Spørgsmål nr. 74:
”Vil
ministeren redegøre for, om indholdet af den nyeste evaluering af Familieretshu-
set er tilfredsstillende og i benægtende fald, hvad ministeren agter at igangsætte for at
evaluere Familieretshuset yderligere?”
Svar:
Som anført i svaret på Social- og Indenrigsudvalgets alm. del spørgsmål nr. 73, er det
familieretlige system endnu ikke blevet evalueret. Det fremgår ligeledes af svaret, at
VIVE har offentliggjort en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med det familieret-
lige system. Denne viser ganske vist, at forældrene på flere punkter er mindre tilfredse
nu end tidligere. Men det er væsentligt at hæfte sig ved, at VIVE peger på, at det er for
tidligt at tilskrive reformen den lave tilfredshed.
I begyndelsen af 2021 vil en brugerrejseanalyse gennemført af Oxford Research for
Familieretshuset give viden om, hvordan en fuldt implementeret reform opleves af
familierne. Analysen omfatter 70 familier i Hovedstadsområdet, hvis uenighed er
håndteret i et forløb, der kan defineres som
”fuld
reform”.
Undersøgelsen vil give et indblik i, hvordan udvalgte familier oplever den familieretli-
ge reform. Men for at evaluere det familieretlige system som helhed er der behov for,
at systemet er færdigimplementeret. Jeg ser således frem til at se resultatet af evalue-
ringen af systemet i 2023, som følger af aftalen om ét samlet familieretligt system af
marts 2018.
Med venlig hilsen
Astrid Krag