Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2421050_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5026
Doknr.
439705
Dato
24-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 21. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 728 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 728:
”Vil ministeren kommentere artiklen “Sven døde inden hjælpemidlerne kom:
-
Det kan ikke være rigtigt, at mennesker
skal dø, inden kommunen vågner op”,
jf. jv.dk den 19. juni og redegøre for, om ministeren finder, at det er en rimelig
praksis, eller er ministeren enig i, at det ikke er en rimelig behandling?”
Svar:
Jeg kan godt sætte mig ind i den pårørendes frustration over, at hendes nu
afdøde mand ikke har modtaget hjælp i tide.
Borgere med behov for hjælpemidler skal naturligvis have den hjælp, som efter
en konkret og individuel vurdering modsvarer deres hjælpebehov. Og borgerne
skal naturligvis have hjælpen i tide.
Derfor fremgår det klart af § 3, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at
kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt
med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
For den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler borgerens
sag på stor betydning, herunder at sagsbehandlingen sker hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1