SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 718: Spm., om man har evalueret eller på anden måde samlet op på forsøgsordningen med befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål, der blev udrullet i en håndfuld kommuner som led i fordelingen af satspuljemidlerne i 2018, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Maj 2021

Evaluering af pulje til forsøgs-

ordning med befordring af men-

nesker med en demensdiagnose

Tværgående evalueringsrapport

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 718: Spm., om man har evalueret eller på anden måde samlet op på forsøgsordningen med befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål, der blev udrullet i en håndfuld kommuner som led i fordelingen af satspuljemidlerne i 2018, til social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

Resumé ........................................................................................................................................................ 3

Baggrund og formål .................................................................................................................................... 6

2.1

2.2

Formål med evalueringen .......................................................................................................... 6

Læsevejledning ........................................................................................................................... 7

Tilgang og grundlag .................................................................................................................................... 8

3.1

3.2

Tilgang til evalueringen .............................................................................................................. 8

Datagrundlag ............................................................................................................................. 11

Implementeringsevaluering ..................................................................................................................... 14

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

Organisering af befordringsordningerne ................................................................................ 15

Målgruppens behov og anvendelse af ordningen ................................................................... 19

Kendskab til befordringsordningerne ..................................................................................... 23

Tilgængelighed af befordringsordningerne ............................................................................ 25

Inddragelse af borgere og pårørende ...................................................................................... 28

Fleksibilitet i befordringsordningerne .................................................................................... 29

Kompetencer hos chaufførerne ............................................................................................... 31

Er befordringsordningen implementeret efter hensigten? .................................................... 33

Virkningsevaluering ................................................................................................................................. 36

5.1

5.2

5.3

Virkning for borgerne ............................................................................................................... 36

Virkning for de pårørende ........................................................................................................40

Skaber befordringsordningen de ønskede virkninger? .......................................................... 41

Omkostningsvurdering............................................................................................................................. 43

6.1

6.2

6.3

Vurdering af omkostninger i de ti deltagerkommuner .......................................................... 43

Omkostninger ved udbredelse af ordningen ........................................................................... 45

Opsamling på omkostningsvurdering ..................................................................................... 49

Bilag ........................................................................................................................................................... 50

Bilag 1: Dataindsamling ........................................................................................................................... 50

Bilag 2: Spørgeskemaer ............................................................................................................................ 50

1 Resumé

1.1 Baggrund og formål

Mennesker med en demenssygdom udfordres på deres kognitive evner til at orientere sig og finde

rundt, og der kan opstå udfordringer med at genkende omgivelser, afstandsbedømme og transportere

sig. Borgere med demens kan derfor få behov for hjælp til befordring. Sundhedsstyrelsen har gennem

satspuljeaftalen 2018-2021 iværksat en forsøgsordning med befordring af borgere med demens, hvor

formålet er at give mennesker med en demensdiagnose, som bor i eget hjem, mulighed for at få befor-

dring til fritidsformål, herunder besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle tilbud mv. 10 kommu-

ner har fået midler fra befordringspuljen, herunder Esbjerg, Faxe, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Nordfyn,

Randers, Sorø, Struer, Svendborg og Varde Kommune. Sundhedsstyrelsen har valgt PwC som ekstern

evaluator af befordringsordningen.

Denne rapport indeholder en evaluering af befordringsordningen. Evalueringen består af tre dele; en

implementeringsevaluering, en virkningsevaluering og en omkostningsvurdering. Formålet med imple-

menteringsevalueringen er at belyse, hvorvidt befordringsordningen er implementeret efter hensigten i

de ti kommuner, der har været en del af forsøgsordningen, samt hvilke forhold, der henholdsvis har

hæmmet og fremmet en god implementering af befordringsordningen. Formålet med virkningsevalue-

ringen er at undersøge, om befordringsordningen har haft den ønskede virkning for borgere og pårø-

rende, hvorfor, samt under hvilke omstændigheder. Omkostningsvurderingen belyser, hvad det har ko-

stet at implementere og drive befordringsordningen i de deltagende kommuner, samt hvad det vil koste

at udbrede befordringsordningen til hele landet.

1.2 Metode og datagrundlag

Der er anvendt et mixed-methods-design i evalueringen, hvor der er inddraget forskellige metoder og

datakilder, herunder spørgeskemaer, interviews, selvevalueringer fra kommunerne og administrative

data.

Der er indsamlet spørgeskemabesvarelser fra borgere og pårørende i forbindelse med opstart i befor-

dringsordningen, og når borgeren er udgået fra ordningen eller i forbindelse med den afsluttende eva-

luering. Det har været et særligt opmærksomhedspunkt at indsamle besvarelser fra borgere med de-

mens, hvilket blandt andet hænger sammen med, at demens er en progredierende sygdom, hvor de æl-

dre bliver dårligere over tid og i nogle tilfælde ikke har kunnet indgå i evalueringen.

Der er desuden indsamlet spørgeskemabesvarelser fra medarbejdere og chauffører, der har været til-

knyttet ordningen, ligesom der er gennemført interviews med borgere, pårørende, medarbejdere og

chauffører på tværs af kommunerne. Endelig er der indsamlet selvevalueringer, som er udfyldt af nøg-

lepersoner i kommunerne samt administrative data om antallet af kørte ture, antal borgere, der har be-

nyttet ordningen, omkostninger ved ordningen mv.

Samlet set vurderes datagrundlaget for evalueringen at være tilstrækkeligt og dækkende i forhold til de

forskellige perspektiver, som evalueringen skal belyse.

1.3 Implementeringsevaluering

Implementeringsevalueringen har belyst en række parametre, som vurderes at have betydning for god

implementering af befordringsordningen, herunder:

Organisering:

Størstedelen af kommunerne har valgt et regionalt trafikselskab som leverandør af

kørslen, mens enkelte har indgået samarbejde med et taxaselskab eller et lokalt trafikselskab. Tilmel-

ding/visitation til ordningen sker i de fleste af kommunerne i forbindelse med demenskonsulenternes

besøg i hjemmene

–

andre tiltag har dog også været i brug i kommunerne. Den konkrete kørsel bestilles

enten telefonisk eller online ved trafikselskabet eller kommunen, hvor der i nogle tilfælde er oprettet et

særligt telefonnummer til dette. Der er forskel på serviceniveauet i ordningerne på tværs af kommu-

nerne, herunder variation i, om borgerne er alene i bilen (solokørsel) eller kører sammen med andre,

mulighed for en gratis medrejsende, geografisk område for kørsel, ventetid i forbindelse med kørslen,

tidspunkt på døgnet/ugen ordningen kan benyttes samt pris, og antallet af ture.

Anvendelse:

Befordringsordningen er i otte af de ti kommuner opstartet i 2019, og er her anvendt af

126 borgere, som i alt har kørt 1.219 ture. I 2020, hvor kendskabet til ordningen er udbredt yderligere,

har 308 borgere på tværs af de ti kommuner anvendt ordningen og kørt i alt 3.815 ture. Der har været

begrænset efterspørgsel efter ledsagelse under kørslen, hvilket blandt andet hænger sammen med, at

det under befordringspuljen ikke har været muligt at få ledsagelse til den aktivitet, som borgeren køres

til.

Kendskab:

Demenskonsulenterne (nogle steder kaldet demenskoordinatorerne) har været centrale i

udbredelsen af kendskabet til ordningen. En række andre tiltag, herunder informationspjecer, opslag

på sociale medier, information på kommunens hjemmeside, annoncering i lokalaviser mv. har desuden

været anvendt til at udbrede kendskab til ordningen, ligesom personalet i hjemmeplejen i nogle kom-

muner har fortalt om ordningen i forbindelse med at de har udført opgaver i borgernes hjem.

Tilgængelighed:

Kommunerne har på forskellig vis arbejdet for at gøre befordringsordningen lettil-

gængelig for målgruppen, fx ved at gøre bestilling af kørsel enkel, sikre at afhentningen af borgeren fo-

regår trygt og sikkert, lette opkrævningen af egenbetaling mv. Kommunerne har arbejdet med en række

konkrete tiltag for at øge tilgængeligheden, herunder udarbejdet vejledninger til bestilling af kørsel, gi-

vet mulighed for assistance til bestilling fra demenskonsulenter, oprettet særligt telefonnummer til be-

stilling, sikret præcision i afgangs- og ankomsttidspunkter, lettet opkrævning af egenbetaling, givet

borgerne mulighed for gratis medrejsende samt sikret borgerne solokørsel. Borgere og pårørende vur-

derer på tværs af kommunerne, at det er let at anvende befordringsordningen.

Inddragelse:

Kommunerne har i mindre grad haft fokus på at inddrage borgerne direkte i tilpasnin-

gen af befordringsordningen

–

dog er der på forskellige måder taget højde for målgruppens behov i

etablering og tilpasning af ordningen i kommunerne. Fx giver mange kommuner udtryk for, at demens-

konsulenterne, som jævnligt er i dialog med målgruppen, har et godt indtryk af deres ønsker og behov,

og brugerinddragelsen derfor sker herigennem, ligesom enkelte kommuner har afholdt opstartsmøder,

hvor flere interessenter har været samlet og kunne give input til ordningen. Kommunerne oplever dog,

at det i mindre grad er vigtigt for borgere og pårørende at blive inddraget i tilpasningen af ordningen.

Fleksibilitet:

De ti forsøgskommuner har alle arbejdet for at gøre befordringsordningen fleksibel for

målgruppen. Kommunerne har særligt lagt vægt på, at ordningen skal kunne benyttes både i hverdage,

weekender, morgen og aften. Derudover har størstedelen af kommunerne haft fokus på at gøre det mu-

ligt for borgerne at bestille kørsel med kort varsel. Borgerne og de pårørende oplever i høj grad, at be-

fordringsordningen er fleksibel og kan tilpasses deres behov.

Kompetencer:

Kommunerne har enten selv eller gennem trafikselskabet arbejdet for at sikre, at

chaufførerne har relevante kompetencer. Tålmodighed, viden om demenssygdommen, samt at chauffø-

rerne er rolige og kan skabe tryghed for borgerne og forstå deres behov, vurderes at være centrale kom-

petencer at besidde for chaufførerne.

Samlet set vurderes befordringsordningen i vidt omfang at være implementeret efter hensigten i kom-

munerne. Enkelte kommuner har dog ikke implementeret ordningen i fuld overensstemmelse med kri-

terierne i befordringspuljen, og covid-19-nedlukningerne i nogen grad hæmmet anvendelsen af ordnin-

gen.

En række faktorer vurderes på tværs af kommunerne at have

fremmet

implementeringen af befor-

dringsordningen, herunder tæt inddragelse af demenskonsulenterne i ordningen, enkle procedurer og

høj grad af fleksibilitet, mulighed for solokørsel, hvor borgeren er alene i bilen, fokus på udbredelse af

kendskab til ordningen, samt at chaufførerne har relevante kompetencer.

Særligt covid-19-nedlukningen vurderes at have

hæmmet

implementeringen af befordringsordningen,

ligesom ventetid i forbindelse med kørsel og manglende information til chaufførerne om, at borgerne

har en demensdiagnose har hæmmet implementeringen og dermed i nogen grad begrænset anvendel-

sen af befordringsordningen

I eventuel fremtidig tilrettelæggelse af lignende tilbud kan det være relevant at overveje mulighederne

for ledsagelse, bredden af målgruppen for ordningen og hvilke formål, borgerne kan blive kørt til.

1.4 Virkningsevaluering

Evalueringen peger på, at borgere og pårørende i høj grad er tilfredse med mulighederne i befordrings-

ordningen. Borgerne er i overvejende grad trygge ved at anvende ordningen, og de pårørende er trygge

ved, at de gør det. Evalueringen indikerer desuden, at ordningen bidrager til, at borgerne kan have et

mere aktivt fritidsliv og socialt liv, og der ses indikationer på, at ordningen kan bidrage til at øge trivsel

for både borgere og pårørende.

Virkningerne for borgerne med demens er blandt andet, at de oplever frihed og selvstændighed ved

ikke at være afhængige af deres pårørende i forhold til kørsel. Borgerne peger desuden på, at mulighe-

den for at komme ud af hjemmet og få fælles oplevelser med deres pårørende er med til at øge deres

trivsel. Virkningerne for borgerne kan fremmes ved at øge borgernes selvstændighed, fx ved at gøre det

nemt at bestille kørslen, så borgerne selv kan gøre det.

Virkningerne for de pårørende ses blandt andet ved, at de oplever aflastning og en lettere hverdag, når

de ikke altid er ansvarlige for at køre deres pårørende med demens til fritidsaktiviteter og sociale aktivi-

teter. De pårørende peger ligesom borgerne på, at muligheden for at komme ud af hjemmet og få fælles

oplevelser er med til at øge deres trivsel. Virkningerne for de pårørende kan fremmes ved at lette hver-

dagen så meget som muligt, fx ved, at de gratis kan rejse med i bilen, eller at kørslen er nem for dem at

bestille.

Faktorer, der øger tryghed og forudsigelighed vurderes generelt at have fremmet virkningerne af befor-

dringsordningen, herunder at chaufføren ankommer præcist på aftalt tidspunkt, at borgerne kan få

hjælp fra chaufføren, og at der ikke er andre passagerer med i bilen. Covid-19-nedlukningen vurderes

at have hæmmet virkningerne, idet de deraf begrænsede muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter og

sociale aktiviteter også begrænser muligheden for, at befordringen kan skabe trivsel.

1.5 Omkostningsvurdering

Under befordringsordningen har kommunerne haft omkostninger til kørsel, ledsagelse og administra-

tion mv. Omkostningerne til kørsel og ledsagelse har været dækket af befordringspuljen, mens kommu-

nerne selv har skullet finansiere administration og andre omkostninger i forbindelse med ordningen.

Der har derudover været omkostninger for borgerne med demens, pårørende og trafik- og taxaselska-

ber i forbindelse med ordningen. Borgerne og de pårørende har blandt andet haft omkostninger ved

egenbetaling for kørslen, mens trafik- og taxaselskaberne har haft omkostninger til administration og i

nogle tilfælde kompetenceudvikling mv.

Omkostningerne varierer på tværs af kommuner

–

det skyldes forskelle på antal borgere, der har an-

vendt ordningen, hvor mange ture, borgerne har kørt og serviceniveau i ordningerne. På tværs af kom-

muner har kørsel i gennemsnit kostet 239 kr. pr. tur i 2020, og hver enkelt borger i ordningen har i

gennemsnit kørt for 2.968 kr. i 2020. Omkring 10 pct. af målgruppen for befordringsordningen (bor-

gere med en demensdiagnose, der bor i eget hjem) har på tværs af kommuner anvendt ordningen.

En scenarieberegning viser, at det vil koste mellem 2,3 mio. kr. og 8,2 mio. kr. at udbrede befordrings-

ordningen til hele landet. Dette er dog formentlig underestimeret pga. covid-19, der har hæmmet an-

vendelsen af ordningen

–

både i forhold til hvor mange borgere, der har brugt ordningen, og hvor

mange ture, de har kørt.

2 Baggrund og formål

Demens påvirker hverdagen betydeligt både for de personer, som får demensdiagnosen, og for deres

pårørende. Mennesker med en demenssygdom udfordres på deres kognitive evner til at orientere sig og

finde rundt, og der kan opstå udfordringer med at genkende omgivelser og afstandsbedømme. Derfor

kan borgere med demens have problemer med selv transportere sig eller benytte offentlige transport-

midler. For at borgere med demens kan have et aktivt socialt liv og fritidsliv, trækker det ofte store

veksler på pårørende, der i mange tilfælde bliver chauffører og ledsagere for deres pårørende med de-

mens, og derfor ikke har meget frirum til sig selv.

Mennesker med demens kan derfor få behov for hjælp til befordring. Sundhedsstyrelsens forsøgsord-

ning med befordring af mennesker med en demensdiagnose er en del af satspuljeaftalen på ældreområ-

det for 2018-2021. Formålet med forsøgsordningen er at give mennesker med en demensdiagnose, som

bor i eget hjem, mulighed for at få befordring til fritidsformål, herunder besøg hos venner og familie,

indkøb, kulturelle tilbud mv. Forsøget skal desuden bidrage til at afklare, hvilke muligheder og forud-

sætninger målgruppen har for at benytte ordningen, herunder i hvor høj grad de har behov for ledsa-

gelse i forbindelse med kørslen. 10 kommuner har fået midler fra befordringspuljen, herunder Esbjerg,

Faxe, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Nordfyn, Randers, Sorø, Struer, Svendborg og Varde Kommune.

Forsøgsordningen er opstartet medio 2019 og skulle, jf. det oprindelige puljeopslag, afsluttes ultimo

2020. Grundet forsinkelse på udmøntning af puljen og covid-19 er forsøgsordningen dog forlænget til

ultimo september 2021. PwC gennemfører evalueringen af ordningen for Sundhedsstyrelsen primo

2021, og evalueringen er således baseret på kommunernes erfaringer med ordningen frem til februar

2021.

Der er opstillet en række kriterier for forsøgsordningen, herunder:

•

Målgruppen omfatter borgere, som har en demensdiagnose og bor i eget hjem. Ordningen om-

fatter således ikke borgere, der endnu ikke er udredt eller borgere, som bor i plejebolig.

Ordningen kan anvendes til

fritidsformål,

og kan derfor ikke anvendes til lægebesøg, hospitals-

besøg, visiterede tilbud som fx træning i kommunalt regi mv.

Ordningen giver mulighed for ledsagelse under kørslen op til 15 timer om måneden, hvor ledsa-

gelsen kan starte i borgerens entre. Ledsagelse gennem ordningen omfatter udelukkende ledsa-

gelse under kørsel og ikke til den aktivitet, borgeren skal transporteres til.

Hver borger har gennem forsøgsordningen mulighed for at køre 104 enkeltture årligt, hvilket

svarer til antallet af ture, der tilbydes med individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæm-

mede.

Forsøgskommunerne fastlægger selv strukturen for egenbetaling af kørslen (fx betales der en

pris pr. km, en fast pris pr. tur osv.), som ikke må være væsentligt højere end den almindelige

takst for kollektiv trafik.

•

2.1 Formål med evalueringen

Evalueringen af befordringspuljen omfatter tre dele; en implementeringsevaluering, en virkningsevalu-

ering og en omkostningsvurdering. Formålet med de tre dele fremgår af figuren nedenfor.

Implementeringsevaluering

Virkningsevaluering

Omkostningsvurdering

kos-

Formål: At belyse, hvorvidt

Formål: At belyse, om

Formål: At belyse, hvad det

befordringsordningen er blevet

etableret efter hensigten samt

hvilke forhold der henholdsvis

fremmer og hæmmer en god

implementering.

befordringsordningen har

den ønskede virkning for

borgere og pårørende,

hvorfor og under hvilke

omstændigheder.

ter at implementere og drive for-

søgsordningen i de deltagende

kommuner, samt hvad det vil

koste at udbrede forsøgsord-

ningen til resten af landet.

Evalueringen har både et tværgående og et individuelt perspektiv. Denne rapport belyser det tværgå-

ende perspektiv, hvor der er fokus på, hvorvidt befordringsordningen samlet set er implementeret, vir-

ker og har et realistisk omkostningsniveau på tværs af de ti forsøgskommuner. Det individuelle per-

spektiv har fokus på hver enkelt kommunes resultater. Det er belyst i lokale evalueringer af de ti befor-

dringsordninger, hvor der er udarbejdet lokale evalueringsrapporter til kommunerne. Der er udarbej-

det syv lokale evalueringsrapporter for de kommuner, hvor der er indsamlet tilstrækkeligt data til en

lokal evaluering

2.2 Læsevejledning

Rapporten indledes med et kapitel, der beskriver evalueringstilgangen og datagrundlaget for den. Her-

efter følger et kapitel, der omfatter resultater vedrørende implementeringen af ordningen. Det er cen-

tralt først at se på, om befordringsordningerne er implementeret efter hensigten i de ti kommuner for

at kunne vurdere, om de har de ønskede virkninger. I lyset af resultaterne i forhold til implementering

af ordningerne, ses der således på resultater vedrørende virkning i det efterfølgende kapitel. Afslut-

ningsvist følger et kapitel, hvor omkostningerne i forbindelse med ordningerne belyses. Kapitlerne in-

deholder følgende elementer:

•

Kapitel 3: Tilgang og grundlag:

I dette kapitel præsenteres PwC’s tilgang til evalueringen af

henholdsvis implementering, virkning og omkostninger samt evalueringens datagrundlag.

Kapitel 4: Implementeringsevaluering:

I dette kapitel præsenteres resultater vedrørende

implementering af befordringsordningen i de ti kommuner. Kapitlet er struktureret efter en

række parametre, som vurderes at være relevante for god implementering af befordringsordnin-

gen, herunder organisering af befordringsordningen i kommunerne, anvendelsen af ordningen,

kendskab til ordningen blandt borgere og pårørende, vurderinger af tilgængelighed af ordnin-

gen, inddragelse af målgruppen i tilpasning af ordningen, fleksibilitet i ordningen og kompeten-

cer hos chaufførerne, som varetager kørslen. Kapitlet ser afslutningsvist på, hvilke faktorer, der

henholdsvis har fremmet og hæmmet en god implementering af befordringsordningen og der

udledes læring på tværs.

Kapitel 5: Virkningsevaluering:

I dette kapitel præsenteres resultater vedrørende virknin-

gen af befordringsordningen for borgere og pårørende, herunder tilfredshed med befordrings-

ordningen, hvorvidt borgere med demens i højere grad deltager i fritidsaktiviteter og sociale ak-

tiviteter, borgernes tilfredshed med deres fritidsliv og sociale liv, borgernes overordnede trivsel,

samt hvorvidt de pårørende oplever, at befordringsordningen øger deres trivsel og aflaster dem.

Kapitlet ser afslutningsvist på, hvilke faktorer, der har fremmet og hæmmet virkningerne, og

der udledes læring på tværs.

Kapitel 6: Omkostningsvurdering:

I dette kapitel præsenteres resultater vedrørende om-

kostninger forbundet med befordringsordningerne. Der ses på, hvad de enkelte ture har kostet,

hvor meget hver enkelt borger har kørt osv., samt hvad det vil koste at udbrede befordringsord-

ningen til hele landet.

•

De syv kommuner, der har modtaget en lokal evaluering, er Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Kolding, Randers, Struer, Svendborg og Varde Kom-

mune.

3 Tilgang og grundlag

I dette afsnit beskrives de anvendte evalueringstilgange og datagrundlaget for evalueringen.

3.1 Tilgang til evalueringen

PwC tager udgangspunkt i en række relevante evalueringstilgange for at belyse de tre ovennævnte for-

mål. Tilgangen til de tre delevalueringer uddybes nedenfor.

Implementeringsevaluering

For at evaluere om, de ti kommuner har etableret og implementeret befordringsordningen efter hensig-

ten, samt hvilke forhold der henholdsvis fremmer og hæmmer en god implementering af befordrings-

ordningen, har vi valgt at anvende to forskellige tilgange inden for implementeringslitteraturen, dels

”implementation science ”-litteraturen,

som omhandler fidelitetsanalyse

–

dvs. graden hvormed en

indsats er implementeret i henhold til indsatsens programmanual eller indsatsbeskrivelse

–

og dels

litteraturen vedrørende analyse af ”policy implementation”, som omhandler indkredsning af både bar-

rierer og understøttende forhold for en god implementering

Tilsammen kan disse to implementeringsstrategier belyse, hvorvidt en indsats er implementeret efter

hensigten, og om der er bestemte forhold, der har betydning for implementeringen. Vi gennemfører

således en analyse med henblik på at undersøge, hvordan de ti kommuner har implementeret deres be-

fordringsordning, samt en analyse af understøttende forhold for god implementering, herunder hvilke

faktorer der henholdsvis har fremmet og hæmmet implementeringen af befordringsordningen i de ti

kommuner. Herunder besvares følgende spørgsmål:

•

Hvordan har kommunerne organiseret deres befordringsordning?

Hvor mange borgere har anvendt ordningen, og hvor meget har de brugt den?

Hvordan har kommunerne udbredt kendskab til ordningen?

Hvordan har kommunerne arbejdet med at gøre ordningen tilgængelig for målgruppen?

Hvordan har kommunerne inddraget borgere og pårørende i tilpasningen af ordningen?

Hvordan har kommunerne arbejdet med at gøre ordningen fleksibel for målgruppen?

Hvordan har kommunerne sikret, at chaufførerne har de rette kompetencer til at varetage kør-

sel af målgruppen?

Hvilke forhold har henholdsvis fremmet og hæmmet implementeringen af befordringsordnin-

gen?

Virkningsevaluering

For at evaluere, om befordringsordningerne i de ti kommuner har den ønskede virkning for målgrup-

pen, har vi valgt en hypotesetestende tilgang til virkningsevalueringen. Her har vi indledningsvist i pro-

jektet udarbejdet en forandringsteori (se figur 1 nedenfor), der beskriver, hvordan befordringsordnin-

gen forventes at skabe virkning for borgerne, samt hvilken virkning, den forventes at skabe. Foran-

dringsteorien er kvalificeret og valideret med de involverede kommuner på en workshop i august 2019.

På baggrund af forandringsteorien har vi udledt konkrete forventninger til, hvordan befordringsord-

ningen virker, som vi har testet i både spørgeskemaer og interviews. Virkningsevalueringen besvarer

følgende spørgsmål:

•

Hvilke virkninger har befordringsordningen for borgerne?

•

Giver befordringsordningen borgerne øgede muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter

og sociale aktiviteter?

Oplever borgerne, at deltagelse i fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter forbedrer deres

fritidsliv og sociale liv?

Fixsen, D. et al (2005): Implementation Research: A Synthesis of the Literature.

Winter, S. C. & Nielsen, V. L. (2008): Implementering af Politik.

•

Medvirker et bedre fritidsliv og socialt liv til, at borgernes trivsel øges?

Oplever de pårørende, at deres pårørende med demens i højere grad trives?

Oplever de pårørende, at befordringsordningen aflaster dem og gør deres hverdag let-

tere?

Medvirker aflastning og en lettere hverdag til, at de pårørendes trivsel øges?

Hvilke virkninger har befordringsordningen for de pårørende?

Figur 1: Forandringsteori for befordringsordningen

Opstartsfasen

Transportløs-

ninger er

tilgængelige

for borgere

med demens

Forandringsfasen

Borgere med

demens har et

behov for

hjælp til

befordring

Borgere med

demens kan få

hjælp til

transport til

aktiviteter

Borgere med

demens

kender til

befordrings-

tilbud

Befordrings-

ordninger er

fleksible for

borgere med

demens

Chauffører og led-

sagere har de rette

kompetencer ift. at

arbejde med borg-

ere med demens

Borgere med

demens er trygge

ved at benytte

befordringstilbud

Borgere

med

demens

anvender

befordrings-

tilbud

Borgere med

demens har

mulighed for at

deltage i sociale

aktiviteter

Borgere med

demens har et

bedre socialt liv

Borgerne med

demens trives

Borgere med

demens har

mulighed for at

deltage i

fritidsaktiviteter

Borgere med

demens oplever

at være en del

af et fællesskab

Borgerne med

demens er glade

i hverdagen

Borgere med

demens opnår

den højest mulige

livskvalitet

Alternative udfald

Befordringsordningen har ingen betydning

for borgere med demens deltagelse i sociale

aktiv iteter og fritidsaktiviteter

Hjælpens karakter gør, at borgere med

demens bliv er opmærksomme på

deres nedsatte funktionsniveau

Borgere med demens bliver

utry gge ved at anvende

befordringstilbuddet

Borgere med demens

anv ender ikke

tilbuddet

Deltagelse i social aktiv iteter og

fritidsaktiv iteter skaber en oplevelse af

social utilstrækkelighed

Borgere med demens får en

oplev else af ensomhed

Antagelser

HVIS borgere med demens har et behov for hjælp til

befordring, SÅ kan de få hjælp til transport til

aktiviteter, FORDI der er et politisk ønske om, at

hjælpe borgere med demens med befordring, jf.

satspuljeaftalen på ældreområdets 12 initiativer (2018)

HVIS borgere med demens er trygge ved

befordringsordningen, SÅ vil de anvende den,

FORDI tryghed, genkendelighed, forudsigelighed

og overskuelighed mindsker borgere med demens

niveau af stress og fremmer dermed lysten til at

anvende befordringstilbud

HVIS borgere med demens anvender

befordringstilbud, SÅ har de mulighed for at

deltage i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter,

FORDI de på en tilgængelig, fleksibel og tryg måde

får mulighed for at blive transporteret til de

aktiviteter, de ønsker at deltage i.

HVIS borgere med demens deltager i sociale

aktiviteter og fritidsaktiviteter, SÅ får de et bedre

socialt liv og oplever at være en del af et fællesskab,

FORDI deltagelse i sociale aktiviteter og

fritidsaktiviteter mindsker følelsen af ensomhed og

skaber en samhørighed med andre mennesker

HVIS borgere med demens oplever et bedre socialt

liv OG borgere med demens oplever at være en del

af et fællesskab, SÅ vil borgere med demens i

højere grad trives og være glade i hverdagen,

FORDI forskning viser, at det at have et godt

socialt netværk har en beskyttende effekt i forhold

til kognitive funktioner og således kan sænke

risikoen for forværring af demenssymptomer,

hvilket øger borgernes trivsel

HVIS borgere med demens kan få hjælp til transport til

aktiviteter, OG borgere med demens kender til

befordringstilbud, OG transportløsninger er

tilgængelige og fleksible OG chauffører og ledsagere har

de rette kompetencer SÅ vil borgere med demens være

trygge ved at anvende befordringstilbuddet, FORDI

forudsigelighed samt personale med de rette

kompetencer kan skabe en tilknytning til borgere med

demens, hvilket fremmer oplevelsen af tryghed og tillid

i relationen

Kilder:

1 ) Nationalt V idencenter for Demens (201 9): Metoder til pleje og omsorg

2) Christensen, Mads (2015): Tryghed og omsorg etr den bedste medicin for demente patienter (i Sygeplejersken)

3) Crooks, Valerie et. al (2007): Social Network, Cognitive Function, and Dementia Incidence Among Elderly Women

HVIS borgere med demens trives og er glade i

hverdagen, SÅ vil de opnå en høj livskvalitet,

FORDI borgerens niveau af trivsel og glæde i

hverdagen er definerende for livskvaliteten

Omkostningsvurdering

For at vurdere, hvad befordringsordningerne har kostet, og hvad det vil koste at udbrede ordningen til

hele landet, har vi valgt en tilgang til omkostningsvurderingen, som indeholder to centrale elementer.

Første element omhandler en kortlægning af omkostningerne forbundet med befordringsordningen i

de ti deltagerkommuner. Denne kortlægning danner baggrund for det andet element, som omhandler

estimering af omkostninger ved udbredelse af ordningen.

3.2 Datagrundlag

Det er centralt, at evalueringen giver et solidt og retvisende billede af, hvordan befordringsordningerne

i kommunerne er blevet implementeret, virker og hvilke omkostninger, der er forbundet hermed. Der-

for har vi valgt et Mixed Methods design til både implementerings- og virkningsevalueringen, hvor vi

har anvendt forskellige metoder og datakilder, herunder både spørgeskemaer, interviews, selvevalue-

ringer fra kommunerne og indsamling af administrative data. Dette betyder, at vi opnår en større sik-

kerhed for resultaternes gyldighed, når de samme tendenser genfindes på tværs af datakilder. Figuren

nedenfor illustrerer de forskellige datakilder, der anvendes i evalueringen.

Figur 2: Evalueringens datakilder

Spørgeskema

Interview

Evalueringens

datagrundlag

Selvevaluering

Administrative data

Det ses af figuren, at evalueringen anvender data fra henholdsvis spørgeskemaer, interviews, selvevalu-

eringer fra kommunerne og administrative data. Datakilderne uddybes nedenfor.

Spørgeskemaundersøgelser

Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt borgere med demens, pårørende til borgere med

demens samt medarbejdere, der har været tilknyttet befordringsordningen, herunder projektledere,

demenskonsulenter/-koordinatorer, ledsagere mv. i kommunerne samt chauffører fra de involverede

trafikselskaber.

Blandt borgere med demens og deres pårørende er der gennemført henholdsvis en opstartsmåling og

en opfølgningsmåling. Formålet er at belyse, hvilke virkninger befordringsordningen har for borgere og

pårørende, herunder om ordningen bidrager til, at borgerne oplever at have et mere aktivt fritidsliv og

socialt liv efter at have benyttet ordningen. Opstartsmålingerne er indsamlet i forbindelse med borger-

nes opstart i ordningen, mens opfølgningsmålingerne er indsamlet, enten når borgeren udgår fra ord-

ningen eller i forbindelse med den afsluttende evaluering. Spørgeskemaundersøgelserne blandt borgere

med demens og deres pårørende er indsamlet i perioden efteråret 2019 til februar 2021. Dataindsam-

lingsmetoden er uddybet yderligere i bilag 1.

I nogle kommuner er der indsamlet et begrænset antal besvarelser af spørgeskemaer blandt borgere

med demens og i nogle tilfælde også deres pårørende. Det skyldes blandt andet, at antallet af borgere,

der har anvendt befordringsordningen, har været lavere end forventet pga. covid-19-nedlukning. Der-

udover har kommunerne haft udfordringer med at indsamle besvarelser blandt målgruppen

–

særligt

ved opfølgningsmålingen, hvor flere borgere i perioden af forskellige årsager er blevet for fysisk og/el-

ler psykisk svage til at anvende ordningen. I analysen af spørgeskemaresultaterne skal der således tages

forbehold for, at de baserer sig på forholdsvis få respondenter i forhold til målgruppens samlede stør-

relse. Nedenfor ses et overblik over antallet af indsamlede besvarelser blandt borgere med demens og

deres pårørende.

Tabel 1: Overblik over dataindsamlingen

–

borgere og pårørende

Respondentgruppe

Antal besvarelser af spørgeskema

Opstart

Opfølgning

112

Borgere med demens

Pårørende til borgere med demens

158

163

Der er også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i kommunerne. Formålet

med dette er at indhente de involverede medarbejderes vurderinger af implementeringen af befor-

dringsordningen, samt vurderinger af, hvilke virkninger, ordningen har for borgerne. Spørgeskemaet er

sendt ud til projektlederen i kommunen, som efterfølgende har videredistribueret til relevante personer

i den pågældende befordringsordning herunder demenskonsulenter/-koordinatorer i kommunen,

chauffører hos kørselsleverandøren mv. På baggrund af medarbejdernes indledende tilkendegivelser af

deres funktion (fx projektleder, demenskonsulent, chauffør mv.) er de blevet stillet spørgsmål med re-

levans for dem. Chauffører i trafikselskaberne er således ikke blevet spurgt om, hvordan kommunen

har udbredt kendskab til befordringsordningen mv. Dataindsamlingen er gennemført i januar-februar

2021.

Nedenfor ses et overblik over antallet af besvarelser indhentet blandt de forskellige medarbejdergrup-

per på tværs af kommunerne. Det skal her nævnes, at det ikke har været meningsfuldt at indsamle be-

svarelser fra chauffører i alle befordringsordningerne. Det skyldes, at de enkelte chauffører i nogle ord-

ninger har kørt et meget begrænset antal ture med borgere med demens og derfor i mindre grad kan

vurdere virkningerne af ordningen.

Tabel 2: Overblik over dataindsamlingen

–

medarbejdere

Respondentgruppe

Projektleder

Demenskonsulent/-koordinator

Chauffør

Ledsager

Andet*

I alt

Antal besvarelser af spørgeskema

*) Andet omfatter bl.a. fx ældrekonsulenter, videnspersoner på demensområdet, kontaktpersoner i trafikselskaber, admini-

strative medarbejdere i kommunerne mv.

Interviews

Der er gennemført interviews for at nuancere, supplere og uddybe perspektiverne fra spørgeskemaun-

dersøgelsen. Der er gennemført interviews med en række forskellige interviewpersoner på tværs af

kommunerne. Projektlederen er i alle ti kommuner interviewet. Herudover har vi i samarbejde med

projektlederen identificeret andre relevante interviewpersoner, herunder demenskonsulenter/-koordi-

natorer, chauffører, kørselskoordinatorer, andre administrative medarbejdere mv., ligesom projektle-

derne har formidlet kontakt til borgere og pårørende. I nogle kommuner har det ikke været muligt at

interviewe borgere med demens

–

her har enten demenskonsulenterne/-koordinatorerne eller de pårø-

rende vurderet, at borgerne har været for svage til at deltage i et interview. Alle kommuner er dog re-

præsenteret i interviewene, og grundlaget for at analysere implementering og virkning af befordrings-

ordningen i de enkelte kommuner vurderes således forholdsvis dækkende.

Interviewene er gennemført med en semistruktureret tilgang for at sikre, at alle relevante temaer for

evalueringen belyses samtidig med, at der gives plads til, at de enkelte interviewpersoner kan bringe

andre overvejelser og perspektiver i spil end dem, der på forhånd er defineret. Der er både gennemført

fokusgruppeinterview og enkeltinteview med henblik på at indsamle perspektiver fra så bred en kreds

som muligt. Grundet covid-19-nedlukning er alle interviews gennemført virtuelt. Interviewene er gen-

nemført i februar 2021.

Nedenfor ses et overblik over antallet af interviews, der er gennemført med de forskellige respondent-

grupper:

Borgere med demens:

15 interviews

Pårørende:

44 interviews

Medarbejdere:

17 interviews med i alt 35 medarbejdere

Selvevaluering og administrative data

Alle kommuner har udfyldt en selvevaluering, som omhandler, hvorvidt de planlagte elementer i befor-

dringsordningen er oprettet og bliver anvendt regelmæssigt. Kommunerne har her modtaget en skabe-

lon med angivelse af de efterspurgte oplysninger og har således haft mulighed for at drøfte svarene in-

ternt og finde frem til informationerne. Kommunerne har ligeledes udfyldt en skabelon med admini-

strative data vedrørende omfang af anvendelse og omkostninger til ordningen. Selvevalueringerne og

administrative data er indsamlet i februar 2021.

Vurdering af evalueringens grundlag

Opsummerende er der i forbindelse med evalueringen gennemført interviews og indsamlet spørgeske-

mabesvarelser fra borgere med demens, pårørende til borgere med demens og medarbejdere i kommu-

nerne. Derudover er der indsamlet selvevalueringer og administrative data fra alle kommunerne.

I forhold til borgere med demens skal det forholdsvis lave antal opfølgningsskemaer ses i lyset af, at de-

mens er en progredierende sygdom, hvor de ældre bliver dårligere over tid, hvilket har medført, at

nogle borgere ikke har været i stand til at udfylde opfølgningsspørgeskemaet, fordi deres funktionsni-

veau er blevet dårligere, siden de startede i ordningen. Nogle borgerne er desuden flyttet i plejebolig i

perioden og er således udgået fra målgruppen. Endelig er nogle borgere afgået ved døden i forsøgsperi-

oden. I lyset af disse omstændigheder og målgruppens forudsætninger vurderes det samlet set, at data-

grundlaget kan anvendes til at belyse borgernes perspektiv i evalueringen.

Der er er gennemført både opstartsmåling og opfølgningsmåling med en stor andel af de pårørende,

ligesom der er gennemført forholdsvis mange interview med pårørende. Samlet set vurderes grundlaget

for at belyse de pårørendes perspektiv i evalueringen som dækkende.

I forhold til medarbejdere i kommunerne er der gennemført interviews og indhentet spørgeskemabe-

svarelser fra relevante personalegrupper i kommunerne. Det har her været muligt at indsamle data fra

hovedparten af de involverede medarbejdere og datagrundlaget vurderes her at være solidt. Ift.at be-

lyse medarbejdernes perspektiv.

Samlet set vurderes datagrundlaget for evalueringen således at være tilstrækkeligt og dækkende ift. de

forskellige perspektiver, som evalueringen skal belyse.

4 Implementeringsevaluering

Formålet med dette kapitel er at belyse, hvordan befordringsordningerne er implementeret i de ti for-

søgskommuner. For at gøre dette ses der på en række parametre, som vurderes at have betydning for

god implementering af befordringsordningen. Jf. forandringsteorien for befordringsordningen, skal

ordningen først oprettes og organiseres under inddragelse af målgruppens behov, hvorefter der kan ud-

bredes kendskab til ordningen. Ordningen skal være tilgængelig og fleksibel for målgruppen, og chauf-

førerne skal have de rette kompetencer for at skabe tryghed ved ordningen. Når borgerne er trygge ved

befordringstilbuddet, vil de begynde at anvende det. Disse parametre undersøges i de nedenstående

afsnit, hvorefter der afslutningsvist samles op på implementeringen af ordningen på tværs af kommu-

nerne. Endelig belyses faktorer, der henholdsvis har fremmet og begrænset implementeringen af befor-

dringsordningerne i kommunerne, og der udledes en række generelle læringspunkter. I analyserne an-

vendes alle evalueringens datakilder, herunder spørgeskemaundersøgelser, interviews, selvevaluerin-

ger og administrative data.

Centrale pointer fra implementeringsevalueringen

•

Størstedelen af kommunerne har valgt et regionalt trafikselskab som leverandør af kørslen, mens en-

kelte har indgået samarbejde med et taxaselskab eller et lokalt trafikselskab.

Demenskonsulenterne/-koordinatorerne har været centrale i at udbrede kendskabet til ordningen.

Tilmelding/visitation til ordningen sker i de fleste af kommunerne i forbindelse med demenskonsulen-

terne/-koordinatorernes besøg i hjemmene

–

andre tiltag har dog også været i brug i kommunerne.

Kørslen bestilles enten telefonisk eller online ved trafikselskabet eller kommunen

–

i nogle tilfælde ved

at ringe på et særligt oprettet telefonnummer.

Der er forskel på serviceniveauet i ordningerne på tværs af kommunerne

–

herunder variation i solokør-

sel vs. samkørsel, mulighed for en gratis medrejsende, geografisk område for kørsel, ventetid, tidspunkt

på døgnet/ugen ordningen kan benyttes, pris, og maksimalt antal ture.

Borgere og pårørende vurderer på tværs af kommunerne, at befordringsordningen i høj grad er lettil-

gængelig og fleksibel.

Kommunerne har i mindre grad haft fokus på at inddrage borgerne direkte i tilpasningen af befor-

dringsordningen

–

dog er der på forskellige måder taget højde for målgruppens behov i etablering og

tilpasning af ordningen i kommunerne.

Kommunerne har enten selv eller gennem trafikselskabet arbejdet for at sikre, at chaufførerne har rele-

vante kompetencer - tålmodighed, viden om demenssygdommen, samt at chaufførerne er rolige og kan

skabe tryghed for borgerne og forstå deres behov, vurderes at være centrale kompetencer at besidde for

chaufførerne.

Befordringsordningen er i 2019 og 2020 blevet anvendt af henholdsvis 126 og 307 borgere, som har kørt

henholdsvis 1.219 og 3.815 ture.

Der er været et minimum af efterspørgsel efter ledsagelse under kørslen.

Befordringsordningen vurderes i vidt omfang at være implementeret efter hensigten i kommunerne

–

dog har enkelte kommuner ikke implementeret ordningen i fuld overensstemmelse med kriterierne i

befordringspuljen. Særligt inddragelse af demenskonsulenter/-koordinatorer, enkle procedurer og høj

grad af fleksibilitet, mulighed for solokørsel, fokus på udbredelse af kendskab samt at chaufførerne har

relevante kompetencer, vurderes at have

fremmet

implementeringen. Ventetid, mangel på information

til chaufførerne om borgerens demensdiagnose samt covid-19 vurderes at have

hæmmet

implemente-

ringen.

I eventuel fremtidig tilrettelæggelse af lignende tilbud kan det være relevant at overveje mulighederne

for ledsagelse, bredden af målgruppen for ordningen og hvilke formål, borgerne kan blive kørt til.

•

4.1 Organisering af befordringsordningerne

Evalueringen belyser, hvordan befordringsordningen er organiseret i de ti forsøgskommuner. Der ses

på valg af leverandør af kørsel, hvordan borgere tilmeldes/visiteres til ordningen, muligheder ift. bestil-

ling, afhentning, egenbetaling mv., samt serviceniveau i ordningen.

Leverandør af kørslen

Kommunerne har i forbindelse med befordringspuljen anvendt tre forskellige leverandørtyper:

1. Regionalt trafikselskab (7 kommuner)

2. Lokalt trafikselskab (1 kommuner)

3. Taxaselskab (2 kommuner).

Tabellen nedenfor viser et overblik over kommunernes konkrete valg af kørselsleverandør.

Tabel 3: Oversigt over kommunernes valg af leverandører

Kommune

Faxe

Sorø

Faaborg-Midtfyn

Svendborg

Nordfyns

Randers

Kolding

Varde

Struer

Esbjerg

Udbyder af kørsel

Movia

Fynbus

Midttrafik

Sydtrafik

Sydjysk Befordring

Terndrup Taxa/Struer Thyholm Taxa

Esbjerg Taxa

Kategori

Regionalt trafikselskab

Lokalt trafikselskab

Taxa

Kommunerne har haft forskellige overvejelser i forbindelse med valg af leverandør. Mange af de kom-

muner, der samarbejder med et regionalt trafikselskab, lagde vægt på, at der i forvejen eksisterede et

samarbejde med trafikselskaberne om flextrafik og handicapkørsel. Kommunerne, der har valgt et ta-

xaselskab eller et lokalt trafikselskab har særligt lagt vægt på at gøre ordningen fleksibel for målgrup-

pen. Citaterne til højre og nedenfor illustrerer nogle af kommunernes overvejelser i forbindelse med

valg af leverandør.

”Vi

kontaktede første det regionale trafiksel-

skab. De kunne ikke tilbyde det produkt, vi

ønskede. Vi ville have sikkerhed for, at bor-

geren bliver hentet præcist på det tidspunkt,

der bliver angivet. Derudover ville vi sikre

borgerne solokørsel.”

Medarbejder

”Vi

prøvede først at se, om vi havde noget

lokalt

–

et lille taxafirma, eller noget i den

stil. Det var der umiddelbart ikke, så vi

tænkte hurtigt, at vi skulle have fat i det re-

gionale trafikselskab. Vi kunne se, at befor-

dringsordningen kunne ligge op ad noget af

den øvrige visiterede kørsel i kommunen, så

vi ville få en samarbejdspartner der vidste

hvad det handlede om fra start.

Medarbejder

Tilmelding/visitation til ordningerne

Som nævnt indledningsvist skal borgerne have en demensdiagnose og bo i eget hjem for at være i mål-

gruppen for ordningen

Borgerne skal derfor visiteres til eller tilmeldes befordringsordningen.

På tværs af de ti forsøgskommuner er der arbejdet med forskellige løsninger i forhold til, hvordan bor-

gerne bliver tilmeldt eller visiteret til befordringsordningen. Størstedelen af kommunerne har valgt, at

demenskonsulenterne/-koordinatorerne kan bevillige ordningen direkte til borgerne i forbindelse med

hjemmebesøg. Dette opleves på tværs af kommunerne positivt, både fordi bevillingen kan gives på ste-

det og ikke skal godkendes af en visitator, og fordi demenskonsulenterne/-koordinatorerne kender bor-

gerne og kan give den nødvendige information og skabe tryghed omkring at bruge ordningen.

Selve tilmeldingen sker i størstedelen af kommunerne ved, at borgerne selv eller med hjælp fra de-

menskonsulenterne udfylder et ansøgningsskema med de oplysninger, som skal formidles videre til

kørselsleverandøren.

En enkelt kommune har valgt, at borgerne ikke skal visiteres af en medarbejder for at kunne anvende

befordringsordningen, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: Selvvisitation

Randers Kommune har valgt, at borgerne selv kan visitere sig ind i befordringsordningen,

og borgerne kan således ringe og bestille kørsel uden forudgående kontakt til kommunen.

Når borgeren bestiller den første tur, følger en kommunal medarbejder op på, om

borgeren er i målgruppen for befordringsordningen. Kommunen har valgt denne tilgang

for at gøre ordningen så tilgængelig som muligt for målgruppen ved at minimere

eventuelle barrierer i form af visitation og tilmelding.

En enkelt kommune har valgt, at borgerne skal ansøge om ordningen med brug af NemID

–

enten

hjemmefra eller ved fremmøde i kommunens borgerservice. Her har en udfordring dog været, at bor-

gerne har svært ved selv at håndtere NemID, og at medarbejderne grundet GDPR ikke må assistere

borgerne hermed. Den pågældende kommune har dog i starten af 2021 fundet en løsning, hvor medar-

bejderne kan ansøge på vegne af borgerne i forbindelse med hjemmebesøg via kommunens omsorgssy-

stem.

I forbindelse med tilmelding/visitation til ordningen, vurderes det i nogle kommuner særskilt, hvilke

hjælpemidler, borgeren visiteres til at kunne medbringe i bilen (fx kørestol), hvilken assistance fra

chaufføren, der er behov for, om der er behov for ledsagelse mv. Kommunerne, der samarbejder med

taxaselskaber om befordringen tilbyder som udgangspunkt en gratis medrejsende og hjælp fra chauffø-

ren.

På tværs af kommunerne er der forskel på, hvordan kvalitetsstandarden for ordningen er formuleret.

Nogle kommuner har fastlagt yderligere inklusionskriterier til målgruppen for ordningen, herunder har

to kommuner krav om, at der ikke må være en bil til rådighed i husstanden, eller at borgeren grundet

sin demenssygdom ikke er i stand til selv at køre bil, anvende almindelige kollektive transportmidler

eller har pårørende, der har mulighed for at køre for borgeren. En enkelt kommune stiller krav om, at

borgerne skal være selvhjulpne i forhold til personlig pleje, samt at borgerne via understøttende dialog

er i stand til at formulere personlige håb, drømme og ønsker. Enkelte borgere har i forsøgsperioden an-

vendt kørselsordningen til visiterede tilbud i kommunen, ligesom borgere under udredning for demens

i få tilfælde har anvendt ordningen.

Bestilling af kørsel

Når leverandørerne af kørsel er identificeret i kommunerne, skal der indgås aftaler eller etableres syste-

mer til bestilling af kørslen. Kommunerne har valgt forskellige tilgange til, hvordan kørslen bestilles, jf.

figuren nedenfor, der viser et overblik over kommunernes modeller. Det ses af figuren, at kørslen i stør-

stedelen af kommunerne bestilles ved at ringe til trafikselskabet eller bestille online på trafikselskabets

hjemmeside. I to kommuner er der oprettet et særligt telefonnummer til bestilling af kørsel, og i en

kommune bestilles kørslen ved kommunens kørselskontor. Der er desuden forskel på, i hvor god tid,

kørslen skal bestilles, jf. oversigten.

Kommune

Sorø

Faxe

Svendborg

Nordfyn

Faaborg-Midtfyn

Kolding

Randers

Esbjerg

Taxa

Struer

Lokalt

trafikselskab

Varde

Bestilling

Seneste tidspunkt

for bestilling

Regionalt

trafikselskab

Direkte ved trafikselskab

–

online eller telefonisk

2 timer før ønsket

afgangstidspunkt

Ved kommunal medarbejder -

særligt oprettet telefonnummer

Ved taxaselskabet

–

særligt

oprettet telefonnummer

Ved taxaselskabet

–

hovednummer

Ved kommunens kørselskontor

Kl. 12 dagen inden øns-

ket afgangstidspunkt

Umiddelbart inden

kørslen ønskes

To dage inden ønsket

afgangstidspunkt

Egenbetaling

Kommunerne har i forbindelse med etablering af befordringsordningerne skullet fastlægge en struktur

for egenbetaling, som ikke må være væsentligt højere end den almindelige takst for kollektiv trafik.

Kommunerne har fastlagt forskellige takster og opkrævningsmetoder, jf. figuren nedenfor.

Kommune

Sorø

Faxe

Svendborg

Takst

Movias takster:

24 kr. for de første 5 km.

5-40 km: 2,40 kroner/km.

+40 km: 1,20 kroner/km.

Medlemsgebyr på 300 kr. årligt*

Fynbus takster:

40 kr. for de første 10 km.

Derefter 4 kr./km

Maks 150 kr. pr. tur

Opkrævning

Månedligt via betalingsservice

Nordfyn

Faaborg-Midtfyn

Kolding

Kontant til chaufføren

ved turen start

Sydtrafiks takster:

5,5 kr./km

–

min. 40 kr. pr. tur

Følger Midttrafiks prisberegner

- dog gratis inden for kommunen

2 kr. pr. km

Månedligt via betalingsservice

Randers

Esbjerg

Varde

Struer

Månedligt via betalingsservice

Kort eller kontant i bilen

Månedligt via betalingsservice

20 kr. pr. tur

–

uanset længde

Månedligt via betalingsservice

*) I Faxe Kommune dækker kommunen medlemsgebyret

–

borgerne betaler selv i Sorø Kommune.

Som det ses af oversigten ovenfor, er der forskel på både taksterne for egenbetaling, og hvordan beløbet

opkræves. I de syv kommuner, der har valgt det regionale trafikselskab som leverandør af kørslen, føl-

ger egenbetalingen trafikselskabets eksisterende takster for handicapkørsel. I en af disse kommuner er

kørsel inden for kommunens grænser dog uden beregning, hvis borgerne har pensionskort. I to kom-

muner betaler borgerne 2 kr. pr. km

–

egenbetalingen var oprindeligt sat til 3 kr. pr. km i den ene kom-

mune, men i kraft af, at borgerne blev opmærksomme på, at nabokommunen leverede kørsel til 2 kr.

pr. km, satte kommunen egenbetalingen ned til samme beløb. En enkelt kommune har valgt at have

fast pris pr. tur uanset længde på 20 kr. pr. enkelttur.

Beløbet til egenbetaling betales på forskellige måder i kommunerne. I de fleste kommuner betales det

månedligt via betalingsservice. I de fynske kommuner, hvor kørslen varetages af Fynbus, betales belø-

bet kontant til chaufføren ved turens start. I én kommune, hvor det lokale taxaselskab leverer kørslen,

betales der med kort eller kontanter i bilen som ved almindelig taxakørsel.

Serviceniveau

Kommunerne har i et vist omfang selv kunnet tilrettelægge ordningerne, herunder hvilket niveau af

service, der tilbydes borgere og pårørende. Kommunerne har under befordringspuljen kunnet få dæk-

ket omkostninger til kørsel og ledsagelse op til 15 timer om måneden. Der har været et krav om, at der

skal opkræves egenbetaling fra borgerne i forbindelse med kørslen. Egenbetalingen fra borgerne ikke

må være væsentligt højere end den almindelige takst for kollektiv trafik. Serviceniveau kan omfatte

flere elementer. På baggrund af analysen er en række centrale parametre for serviceniveau identifice-

ret, jf. punktopstillingen nedenfor. Kommunernes serviceniveau varierer på tværs af parametrene:

•

Solokørsel vs. samkørsel.

I syv ud af de ti kommuner bliver borgerne tilbudt solokørsel, hvor

borgerne og evt. ledsager/medrejsende er alene i bilen. Solokørsel indebærer desuden, at borgerne

bliver kørt den direkte vej mellem de ønskede adresser. I tre kommuner er befordringsordningen

en samkørselsordning, hvor der kan være andre passagerer med under kørslen. Turen er således

længere end den direkte vej mellem de ønskede adresser.

Mulighed for gratis medrejsende/ ledsager.

Kommunerne varierer i forhold til, i hvilket om-

fang det tilbydes, at en pårørende kan rejse gratis med i bilen. I en enkelt kommune opkræves et

beløb for, at der er en medrejsende i bilen på halvdelen af prisen på borgerens billet. I størstedelen

af kommunerne kan borgeren gratis tage en medrejsende med i bilen

–

borgerne skal dog i de fleste

kommuner visiteres til dette. I en enkelt kommune kan borgeren blive visiteret til to gratis medrej-

sende, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: To gratis medrejsende

•

Faxe Kommune har valgt at tilbyde borgerne op til to gratis medrejsende i forbindelse

med kørslen. Dette er valgt på baggrund af et ønske fra målgruppen, der blev

kommunikeret på et interessentmøde i forbindelse med opstart af befordringsordningen.

Her var målgruppen repræsenteret af Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, en enkelt

borger og en gruppe pårørende til borgere med demens, som vurderede, at nogle borgere

ikke ville kunne bruge ordningen, hvis der kun blev tilbudt én gratis medrejsende.

•

Geografisk område for kørsler.

Kommunerne varierer ligeledes i forhold til, i hvilket geogra-

fisk område, borgerne kan benytte sig af befordringsordningen. Halvdelen af kommunerne tilbyder

kørsel inden for et afgrænset område, fx i Region Syddanmark eller på Sjælland, mens de reste-

rende fem kommuner tilbyder kørsel i hele landet.

Ventetid.

Der er på tværs af befordringsordningerne forskel på, om borgerne afhentes på et præ-

cist tidspunkt, eller om trafikselskaberne oplyser et tidsmæssigt interval for ankomst af kørslen. I

de fleste kommuner, der samarbejder med et regionalt trafikselskab, angives et interval for an-

komsttidspunktet

–

dog er der indgået lokale aftaler i nogle kommuner, så borgernes aftentes præ-

cist.

•

•

Tidspunkt for kørsel.

Kommunerne har forskellige begrænsninger på, hvornår befordringsord-

ningerne kan anvendes

–

dog er der brede rammer for anvendelse i alle ti kommuner. Tre kommu-

ner tilbyder kørsel alle dage fra kl. 7:00 til 23:00 med udvidet køretid natten efter fredag, lørdag og

helligdage, hvor kørslen skal være påbegyndt senest kl. 02:00. De resterende syv kommuner tilby-

der kørsel på alle tidspunkter af døgnet på alle ugedage.

Pris.

Niveauet for egenbetaling varierer jf. afsnittet ovenfor. Det er dog ikke entydigt hvilke af

kommunerne, der tilbyder den laveste egenbetaling til målgruppen. En fast pris pr. tur på 20 kr. er

fx billig, hvis turen er lang, mens 20 kr. for en tur på få kilometer kan opleves dyr. Omvendt er beta-

lingen på 2 kr. pr. km billig for korte ture, mens de længere ture er dog dyrere her

–

en tur på 200

km vil fx koste 400 kr. For at prisen for turen ikke bliver for høj, har nogle kommuner maksimum-

priser for turene på fx 150 kr. pr. tur.

Loft over antal ture.

Størstedelen af kommunerne tilbyder borgerne 104 enkeltture pr. år, jf.

rammerne i befordringspuljen. Nogle kommuner har dog valgt at tilbyde borgerne mere end 104

ture årligt, mens en enkelt kommune har set de 104 ture pr. borger som et gennemsnit på tværs af

borgere, der er visiteret til befordringsordningen. Ingen borgere har dog kørt mere end 104 ture pr.

år.

•

Kommunerne har således organiseret befordringsordningerne forskelligt med forskellige leverandører

af kørslen, muligheder for bestilling, modeller for egenbetaling og serviceniveau. I afsnittet nedenfor

ses der nærmere på omfanget af anvendelsen af ordningen i kommunerne.

4.2 Målgruppens behov og anvendelse af ordningen

Evalueringen belyser ligeledes selve anvendelsen af ordningen, herunder målgruppens behov for hjælp

til kørsel til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, jf. kriterierne for forsøgsordningen. Derfor er bor-

gerne i forbindelse med opstarten i kørselsordningen blevet spurgt om, hvem der inden ordningen har

kørt dem til fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, jf. figur 3 nedenfor. Her angiver knap halvdelen af

de adspurgte borgere, at de er blevet kørt af en pårørende til fritidsaktiviteter, godt en femtedel har

transporteret sig selv, knap en femtedel er blevet kørt med bus, taxa eller flextrafik, og godt en ud af ti

svarer

”andre”.

I forhold til besøg hos venner og/eller familie angiver en væsentligt større andel, godt

tre ud af fire, at de er blevet kørt af en pårørende, mens en mindre andel angiver, at de har transporte-

ret sig selv (11 pct.) eller er blevet kørt med bus, taxa eller flextrafik (6 pct.). 7 pct. svarer

”andre”.

Figur 3: Kørsel af borgerne før befordringsordningen

Hvem har indtil

nu kørt dig til

fritidsaktiviteter?

Borgere

Hvem har indtil nu

kørt dig til besøg hos

venner og/eller familie?

22%

18%

48%

11%

n=157

11% 6%

76%

n=153

Jeg transporterer mig selv (bus, bil, cykel, til fods)

Jeg bliver kørt med bus, taxa eller flextrafik

Jeg bliver kørt af en pårørende

Andre*

*) Omfatter bl.a. naboer, frivillige, kørsel i egen bil mv.

Jf. figur 4 nedenfor, giver syv ud af ti pårørende udtryk for, at de inden befordringsordningen har været

ansvarlige for at køre deres pårørende med demens til fritids- og sociale aktiviteter. Godt halvdelen af

de pårørende giver i forlængelse heraf udtryk for, at de har haft et behov for hjælp til kørsel til fritids-

og sociale aktiviteter.

Figur 4: De pårørendes ansvar for kørsel og behov for hjælp

Har du, indtil nu, haft ansvaret

for at køre din pårørende til

fritids- eller sociale aktiviteter?

Har I, indtil nu, haft et behov

for hjælp til kørsel til fritids-

og sociale aktiviteter?

15%

32%

53%

21%

70%

Nej

Ved ikke

Nej

Ved ikke

Pårørende

n = 128

Pårørende

n = 126

De pårørende er i spørgeskemaet blev spurgt om, hvorvidt deres på-

rørende med demens tidligere har fået tilbudt kørsel til fritidsaktivi-

teter eller sociale aktiviteter. Jf. figur 5 til højre giver en femtedel af

de pårørende udtryk for, at deres pårørende med demens tidligere

har fået tilbudt kørsel.

I forlængelse heraf oplevede de pårørende i nogen grad, at den tidli-

gere kørselsordning kunne tilpasses deres behov, samt at mulighe-

derne i ordningen var tilfredsstillende, jf. figur 6 nedenfor. På de to

spørgsmål svarer halvdelen af de pårørende enten i meget høj grad

eller i høj grad. De pårørende var i høj grad trygge ved at lade deres

pårørende med demens anvende den tidligere ordning. Her svarer

godt to tredjedele af de pårørende, at de i meget høj grad eller i høj

grad har været trygge ved at lade deres pårørende med demens

bruge kørselsordningen. Godt halvdelen af de pårørende oplevede

desuden, at den tidligere kørselsordning i høj grad var fleksibel, jf.

figuren nedenfor.

De pårørendes efterspørgsel efter en befordringsordning understre-

ges af deres anvendelse af den tidligere kørselsordning.

Figur 5: Kørselsmuligheder

før befordringsordningen

Har din pårørende tidligere

fået tilbudt kørsel til fritids-

eller sociale aktiviteter?

20%

74%

Nej

Ved ikke

Pårørende

n = 161

Figur 6: De pårørendes tilfredshed med den tidligere kørselsordning

Har du som pårørende været

tilfreds med mulighederne i

den tidligere kørselsordning?

Oplever du, at kørselsordningen

har været tilpasset jeres behov?

Pårørende

n = 31

19%

31%

13%

22%

16%

19%

31%

18%

22%

Oplever du, at kørselsordningen

har været fleksibel?

Har du været tryg ved

at lade din pårørende

bruge kørselsordningen?

19%

34%

13%

25%

34%

16%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad, slet ikke

Ved ikke

Anvendelse af befordringsordningen

Kørselsordningen er blevet igangsat på forskellige tidspunkter i kommunerne. De fleste kommuner har

startet ordningen op i løbet af 2019, mens to kommuner først er begyndt i 2020. Nedenfor ses et over-

blik over anvendelsen af ordningen på tværs af de ti kommuner i henholdsvis 2019 og 2020.

Tabel 4: Oversigt over anvendelsen af befordringsordningerne

Kommune

Faaborg-

Midtfyn

Nordfyn

Esbjerg

Struer

Kolding

Svendborg

Faxe

Sorø

Varde

Randers

I alt

Antal ture

2019

373

275

186

156

125

1.219

2020

1.020

957

214

534

107

391

440

3.815

Antal unikke

borgere

2019

2020

126

307

Gennemsnitligt an-

tal ture pr. borger

2019

2020

12,9

7,3

7,1

2,7

14,2

2,3

13,5

7,9

9,7

14,4

5,8

7,1

19,6

9,8

Antal timers

ledsagelse

2020

9,5

65,5

11,6

26,0

7,4

6,3

9,7

12,4

*) Ingen kommuner har brugt ledsagelse i 2019.

Det ses af tabellen, at kørselsordningen i løbet af 2019 er blevet benyttet af 126 borgere, og de har i alt

kørt 1.219 ture, hvilket svarer til, at borgerne i gennemsnit har kørt 9,7 ture. I 2020, hvor kendskabet til

ordningen blev udbredt yderligere, blev ordningen benyttet af 307 borgere, som i alt har kørt 3.815 ture

–

det svarer til, at borgerne i gennemsnit har kørt omkring 12 ture.

Der er forholdsvis stor variation i antallet af borgere, der har benyttet ordningerne. I 2019 blev ordnin-

gen benyttet 3 borgere i Nordfyns Kommune, mens 39 borgere anvendte ordningen i Esbjerg Kom-

mune. I 2020 varierede antallet af borgere fra 4 borgere i Nordfyn Kommune til 72 borgere i Faaborg-

Midtfyn Kommune. Der er ligeledes stor forskel på, hvor mange ture, borgerne har kørt. I 2019 blev der

kørt mellem 8 og 373 ture i kommunerne, og i 2020 varierede antallet af ture mellem 9 og 1.020 ture

på tværs.

Det ses desuden, at det gennemsnitlige antal ture pr. borger varierer mellem kommunerne. I 2019

kørte borgerne i Struer Kommune i gennemsnit 2,7 ture, mens de i gennemsnit kørte 26 ture i Sorø

Kommune. I 2020 kørte borgerne i Nordfyns Kommune i gennemsnit 2,3 ture, mens borgerne i Varde

Kommune kørte 19,6 ture i gennemsnit.

I tre kommuner har borgerne benyttet sig af ledsagelse i 2020, henholdsvis 3 timer i Sorø Kommune,

9,5 timer i Randers Kommune og 53 timer i Struer Kommune. I 2019 har ingen kommuner benyttet sig

af ledsagelse. Efterspørgslen efter ledsagelse under forsøgsordningens rammer har således været be-

grænset.

De store nedlukninger af samfundet i 2020 forbindelse med covid-19 har haft betydning for anvendel-

sen af kørselsordningen. Mange fritidsaktiviteter har været lukket ned, større arrangementer har været

aflyst, og særligt de ældre borgere i målgruppen for befordringsordningen, har været mere påpasselige

med besøg hos venner og familie. Borgerne har dog kunnet anvende ordningen til fx at købe ind, at

køre i skoven eller til stranden osv., ligesom flere har anvendt den til besøg hos deres familie og venner

i små forsamlinger. Det forventes dog, at anvendelsen af ordningen ville have været mere omfattende,

hvis der havde været bedre muligheder for gå til fritidsaktiviteter eller deltage i større sociale arrange-

menter.

Alle kommunerne giver i interviews udtryk for, at co-

vid-19-nedlukningen har påvirket anvendelsen af ord-

ningen betydeligt og oplever, at en forholdsvis begræn-

set del af målgruppen har benyttet sig af ordningen, jf.

citatet til højre.

”Vi så et klart dyk i anvendelsen, da det

hele lukkede ned i marts og april. Mange

pårørende har ikke turdet sætte borgerne

ind i en bil i corona-perioden.”

Medarbejder

Ledsagelse under befordringsordningen

Der er i befordringsordningen mulighed for at få ledsagelse fra en kommunal medarbejder under kørs-

len (15 timer om måneden). Størstedelen af kommunerne understreger dog, at der ikke har været stor

efterspørgsel efter denne type ledsagelse under forsøgsordningens rammer, hvilket underbygges af ta-

bellen i forrige afsnit, hvor det ses, at ledsagelse har været anvendt i tre kommuner i meget begrænset

omfang.

Det fremhæves, at hvis en borger har behov for ledsagelse under kørslen, vil borgeren typisk også have

behov for ledsagelse til selve aktiviteten, som borgeren bliver kørt til, fx at købe ind, finde omklæd-

ningsrummet i en sports- eller svømmehal eller finde tilbage til parkeringspladsen. Ledsagelse under

aktiviteten har ikke ligget inden for rammerne af befordringsordningen.

En enkelt kommune har derfor valgt at visitere enkelte borgere i ordningen til ledsagelse efter SEL §97,

hvor det både er muligt at få ledsagelse til kørsel og aktivitet, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: Øget anvendelighed af ordningen gennem mulighed for bevilliget ledsagelse

Faaborg-Midtfyn Kommune har arbejdet for at gøre befordringsordningen mere anvendelig ved

blandt andet at give borgerne mulighed for at blive visiteret til ledsagelse efter SEL §97, hvor

borgeren selv kan disponere over 15 timers ledsagelse om måneden til både kørsel og

aktiviteter. Der er visiteret ca. 10 borgere til denne type ledsagelse under befordringsordningen

i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Mange kommuner giver i forlængelse heraf udtryk for, at de har valgt at tilbyde en gratis medrejsende,

fx en ægtefælle eller nabo af netop denne grund, så borgerne har mulighed for at have en person med i

bilen, som både er til stede under kørsel og aktivitet.

Borgernes oplevelse af ordningen

Borgerne er i spørgeskemaet blevet spurgt til deres anvendelse af kørselsordningen. Det ses af borger-

nes svar, at borgerne, når de anvender befordringsordningen, i lidt højere grad oplever at kunne blive

kørt til fritidsaktiviteter end tidligere, jf. figur 7 nedenfor. I forhold til besøg hos venner og/eller familie

oplever borgerne i mindre grad at blive kørt ved anvendelse af ordningen. Dette kan hænge sammen

med, at covid-19-nedlukningen har sat begrænsninger for både fritidsaktiviteter og særligt sociale akti-

viteter og besøg.

Borgerne er desuden en smule mindre glade for at blive kørt til fritidsaktiviteter og besøg hos venner og

familie ved opfølgningen, hvilket kan hænge sammen med, at borgerne før oplevede en tryghed i, at de-

res pårørende kørte dem eller fulgtes med dem i offentlig transport.

Efter at have anvendt befordringsordningen oplever borgerne i højere grad end tidligere, at de kan

blive kørt til de fritidsaktiviteter og besøg hos venner og/eller familie, som de gerne vil til. Det kan indi-

kere, at befordringsordningen giver borgerne bedre muligheder for at have et aktivt fritidsliv og socialt

liv. Ved anvendelse af ordningen oplever borgerne i lidt højere grad at få den hjælp, de har brug for un-

der kørslen

–

dette kan hænge sammen med, at chaufførerne har de rette kompetencer til at hjælpe

borgerne, men også, at de pårørende, der ofte er med i bilen, bedre kan hjælpe borgerne, hvis de ikke

selv er chauffører.

Figur 7: Borgernes anvendelse af kørselsordningen

Bliver du ofte kørt til fritidsaktiviteter?

(med bus, taxa eller flextrafik)*

2,7

2,8

Bliver du ofte kørt til besøg hos venner og/eller

familie? (med bus, taxa eller flextrafik)*

3,6

2,5

3,2

3,6

4,3

Borgere

Bliver du kørt til de fritidsaktiviteter og besøg hos

venner og/eller familie, som du gerne vil til?

Er du glad for at blive kørt til fritidsaktiviteter

og besøg hos venner og/eller familie?

(med bus, taxa eller flextrafik)*

Har du under kørslen fået

den hjælp, du har brug for?

Opstartsmåling (n=155)

Opfølgningsmåling (n=63)

4,1

4,3

4,4

*) opfølgningsmåling

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af borgernes

besvarelser på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

4.3 Kendskab til befordringsordningerne

Evalueringen belyser, hvordan og i hvilket omfang kommunerne har udbredt kendskab til befordrings-

ordningen.

På tværs af kommunerne er der anvendt en række forskellige tiltag til at udbrede kendskabet til befor-

dringsordningen, herunder:

•

Demenskonsulenter/-koordinatorer på hjemmebesøg: Demenskonsulenterne/-koordinatorerne

fremhæves i alle kommuner som centrale i at udbrede kendskab til ordningen, når de er på besøg i

hjemmene og har mulighed for at drøfte ordningen med borgere og pårørende.

Temadage/informationsmøder for målgruppen: Flere kommuner har afholdt informationsmøder i

forbindelse med opstart af befordringsordningen, hvor borgere og pårørende kunne få information

om ordningen. Derudover har nogle kommuner gjort opmærksom på ordningen i forbindelse med

temadage om demens, hvor målgruppen har fået information om forskellige tilbud i kommunen.

•

Informationspjecer: Størstedelen af kommunerne har udarbejdet pjecer med information om ord-

ningen, herunder vejledning til bestilling af kørslen, som kan udleveres til målgruppen, når der in-

formeres om ordningen.

Information på kommunens hjemmeside: Nogle kommuner har skrevet om ordningen på deres

hjemmeside, hvor ordningen optræder på listen over tilbud til borgere med demens i kommunen.

Opslag på sociale medier: Flere kommuner har udbredt kendskab til ordningen gennem opslag på

kommunens facebookside.

Annonce i lokalavis: Enkelte kommuner har annonceret i lokale aviser for ordningen for at nå mål-

gruppen.

Formidling i forbindelse med pårørendegrupper: I nogle kommuner har personalet, der faciliterer

pårørendegrupper, givet de pårørende information om ordningen i forbindelse med disse møder.

Personalet i hjemmeplejen på hjemmebesøg: Flere kommuner har arbejdet for at udbrede kend-

skab til ordningen til personalet i hjemmeplejen, som dermed kan hjælpe med at udbrede og vedli-

geholde målgruppens kendskab til ordningen, når de er på besøg i hjemmene.

Nyhedsbrev: Formidling af information om ordningen i nyhedsbreve, fx fra kommunens demens-

center eller fra andre tilbud til borgere med demens.

Formidling gennem Alzheimerforeningen: Enkelte kommuner har inddraget Alzheimerforeningen,

som ofte er i tæt kontakt med målgruppen, i at udbrede kendskab til ordningen.

Brev i e-Boks til alle borgere i målgruppen: En enkelt kommune har udsendt brev i e-Boks til alle

borgere i målgruppen for befordringsordningen, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: Brev i e-Boks

Varde Kommune har sendt et brev i E-Boks til alle borgere i målgruppen for

befordringsordningen (som er kendt af demenskonsulenterne), hvor der reklameres for

ordningen og gives information. Kommunen understreger, at tiltaget har virket særligt

godt i forhold til at nå bredt ud i udbredelsen af kendskab til ordningen.

Størstedelen af de pårørende giver i spørgeskemaet og interviews udtryk for, at de har fået kendskab til

ordningen gennem kommunens demenskonsulenter/-koordinatorer.

Der er variation i medarbejdernes vurderinger af,

hvor stor en andel af den samlede målgruppe, der

har kendskab til befordringsordningen, jf. figur 8

til højre. Her ses det, at knap en femtedel af med-

arbejderne vurderer, at 75-100 pct. af målgruppen

har kendskab til ordningen, 13 pct. vurderer, at

50-74 pct. af målgruppen har kendskab til ordnin-

gen, og knap tre ud af ti vurderer, at det gælder

25-49 pct. af målgruppen. En lille femtedel vurde-

rer, at under 25 pct. af målgruppen har kendskab

til ordningen. Dertil kommer knap en femtedel af

medarbejderne, der svarer

”ved

ikke” til spørgs-

målet.

I de enkelte kommuner ses der også forholdsvis

stor variation i medarbejdernes vurderinger af,

hvor mange i målgruppen, der har kendskab til

befordringsordningen. Det kan skyldes, at medar-

bejderne i kraft af deres forskellige funktioner har

forskellige udgangspunkter for at vurdere kend-

skabet til ordningen.

Figur 8: Medarbejdernes vurdering af kend-

skab til befordringsordningen i målgruppen

Hvor stor en andel af den samlede

målgruppe (borgere med demens og deres

pårørende) i din kommune vurderer du har

kendskab til befordringsordningen?

19% 19%

19%

13%

29%

Under 25 pct. af målgruppen

25-49 pct. af målgruppen

50-74 pct. af målgruppen

75-100 pct. af målgruppen

Ved ikke/ ikke relevant

Medarbejdere

n = 62

De pårørende er i spørgeskemaet blevet spurgt om, i hvilket om-

fang de oplever at have fået tilstrækkelig information om mulighe-

derne for at benytte kørselsordningen. Jf. figur 9 nedenfor oplever

de pårørende i høj grad at have fået tilstrækkelig information. Det

ses af figuren, at størstedelen af de pårørende i meget høj grad el-

ler i høj grad oplever at have fået tilstrækkelig information om mu-

lighederne i kørselsordningen. Dette underbygges af citatet til

højre.

”Demenskonsulenten fortalte

os om ordningen

–

jeg synes,

vi har fået den information,

der var behov for.”

Pårørende

Dog giver enkelte pårørende i interviews udtryk for, at det har været vanskeligt at finde information om

ordningen og efterspørger, at der gøres mere for at udbrede kendskabet til ordningen.

Figur 9: Information om kørselsordningen

Oplever du, at I er blevet informeret tilstrækkeligt om mulighederne for

at benytte kørselsordningen?

Opstartsmåling

(n=163)

29%

46%

10% 6%

Pårørende

Opfølgningsmåling

(n=112)

40%

29%

10%

10% 2% 10%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

4.4 Tilgængelighed af befordringsordningerne

Evalueringen har ligeledes fokus på, hvad kommunerne har gjort for at gøre befordringsordningen let-

tilgængelig for målgruppen, samt hvordan borgere og pårørende oplever tilgængeligheden af ordnin-

gen. Det kan blandt andet dreje sig om at gøre bestilling af kørsel enkel, sikre at afhentningen af borge-

ren foregår trygt og sikkert, lette opkrævningen af egenbetaling mv.

Kommunerne har på forskellige måder arbejdet for at gøre befordringsordningen lettilgængelig for bor-

gere og pårørende, jf. afsnittet om organisering, hvor de forskellige muligheder og tilpasninger i ord-

ningerne er berørt. Kommunerne har konkret arbejdet med følgende tiltag for at øge tilgængeligheden:

•

Udarbejdelse af flyers/pjecer med enkel vejledning til bestilling af kørsel for at gøre det så nemt

som muligt at bestille kørslen.

Give mulighed for assistance fra demenskonsulenter/-koordinatorer eller hjemmepleje til be-

stilling af kørsel, jf. boksen nedenfor.

Oprettelse af særligt telefonnummer til bestilling, så borgere og pårørende ikke skal viderestil-

les fra et hovednummer eller forklare, at de ønsker at bestille kørsel under befordringsordnin-

gen.

Bestilling ved kommunal medarbejder, så målgruppen direkte kommer i kontakt med en per-

son, der kender til befordringsordningen.

Sikre præcision i ankomsttidspunkter af kørslen for at minimere utryghed og skabe forudsige-

lighed for borgerne.

Lette opkrævning af egenbetalingen, fx ved at opkræve beløbet til egenbetaling via betalingsser-

vice, så borgerne ikke skal have kontanter med i bilen.

Give borgerne mulighed for en gratis medrejsende, så de kan få deres ægtefælle, nabo mv. med

i bilen og på den måde skabe tryghed om kørslen.

•

•

Sikre borgerne solokørsel, så de bliver kørt den direkte vej mellem de ønskede adresser og ikke

skal forholde sig til andre passagerer i bilen.

Eksempel: Assistance fra hjemmeplejen ved bestilling af kørsel

Kolding Kommune har arbejdet med at øge kendskabet til befordringsordningen blandt

personalet i hjemmeplejen

–

både så hjemmeplejen kan hjælpe med at udbrede

kendskabet til ordningen blandt målgruppen og så personalet kan assistere borgerne

under bestilling af selve kørslen. Kommunen oplever, at dette medvirker til at øge

tilgængeligheden af ordningen.

I spørgeskemabesvarelser og interviews giver borgerne ud-

tryk for, at befordringsordningen er tilgængelig for dem

–

de oplever i høj grad at kunne blive hentet, når de vil, at

chaufføren er god at snakke med, samt at de glæder sig til at

blive hentet, jf. figur 10 nedenfor. Enkelte borgerne giver

desuden i interviews udtryk for, at de oplever, at det er

nemt at bestille kørsel, jf. citatet til højre.

”Det er nemt at bestille –

man ringer

bare til en sød dame, som tager imod

besked, og så kommer bussen.”

Borger med demens

Figur 10: Borgernes oplevelser af tilgængelighed af befordringsordningen

Kan du blive hentet,

når du vil?

Er chaufføren/ledsageren

god at snakke med?

Glæder du dig til at

blive hentet?

4,2

4,1

Borgere

n=62

Borgere

n=62

Borgere

n=62

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af borgernes besvarelser på en

skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

De pårørende oplever også, at befordringsordningen er lettilgængelig, og oplever i høj grad, at det er

nemt at bestille kørsel, at afhentningen sker på det aftalte tidspunkt, samt at det er nemt at betale for

kørslen, jf. figur 11 nedenfor og citatet til højre.

Figur 11: Tilgængelighed af befordringsordningen

I hvilken grad vurderer du,

at befordringsordningen er

lettilgængelig for mål-

gruppen i din kommune?

28%

20%

38%

36%

20%

37%

20%

31%

44%

10%

27% 29%

Oplever du, at kørselsordningen er lettilgængelig i forhold til:

Bestilling

Afgang fra og

ankomst til hjemmet

Opkrævning af

egenbetaling

27%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Ved ikke

Medarbejdere

n = 60

Pårørende

n = 111

Pårørende

n = 111

Pårørende

n = 110

Det ses af figuren, at knap tre fjerdedele af de på-

rørende oplever, at befordringsordningen i meget

høj grad eller i høj grad er lettilgængelig i forhold

til bestilling af kørslen. Dette underbygges i inter-

views, hvor størstedelen af de pårørende giver ud-

tryk for, at det er nemt at bestille kørsel. Bestilling

af kørsel opleves særligt nemt, når borgere eller

pårørende kan ringe op og med det samme tale

med en person, der kender til befordringsordnin-

gen.

Enkelte pårørende oplever dog også udfordringer

med at bestille kørslen. Det fremhæves, at det kan

være en udfordring at skulle indtaste forskellige

oplysninger for at blive viderestillet korrekt, jf. ci-

tatet til højre. Det kan ligeledes være en udfordring

at bestille kørsel online, idet nogle i målgruppen

ikke er vant til og trygge ved at bruge teknologi. En-

kelte ægtefæller til borgere med demens giver i for-

længelse heraf udtryk for, at de har haft behov for

hjælp fra deres børn eller børnebørn til at håndtere

bestillingen. Dette underbygges af citatet til højre.

Tre ud af fire pårørende oplever i meget høj grad el-

ler i høj grad, at afhentning og aflevering af borge-

ren foregår på en god måde. I interviews giver ho-

vedparten af de pårørende udtryk for, at kørslen

som regel ankommer på det aftalte tidspunkt, jf. ci-

tatet til højre.

Enkelte pårørende har dog oplevet, at der kan være

ventetid, eller at kørslen ankommer før tid. Som

nævnt ovenfor, er der forskel på kommunernes ser-

viceniveau i forhold til ventetid, idet nogle kommu-

ner som udgangspunkt tilbyder et interval for af-

hentning af borgeren, fx fra 15 minutter før det be-

stilte tidspunkt til 30 minutter efter, mens andre

har prioriteret afhentning på et præcist tidspunkt.

”Man skal tage stilling og indtaste rigtig me-

get, inden man kommer igennem telefonen til

et rigtigt menneske. Og hvis man ikke indta-

ster alt det, man bliver spurgt om, afbrydes

forbindelsen. Det er rigtig uheldigt for en æl-

dre dame som min mor

–

hun vil rigtig gerne

kunne bestille kørsel, men er nu så forvirret

over alle spørgsmålene, at hun ikke længere

kan finde ud af det. Det ville være en stor

hjælp, hvis man kunne ringe og komme igen-

nem til en person med det samme!”

Pårørende

”Sidst havde

jeg store problemer med at be-

stille

–

det var lidt besværligt. Men de andre

to gange gik det nemt.”

Pårørende

”Vi står altid klar i vinduet og kigger efter

dem, og når de så holder udenfor, smutter vi

ud. De kommer nogenlunde på det aftalte

tidspunkt. Det er kun gået galt en enkelt

gang.”

Pårørende

Dette opleves af nogle borgere og pårørende som et

problem, hvilket underbygges af medarbejderne, der

i nogle tilfælde har oplevet udfordringer med, at bor-

gerne bliver sat af, før en aktivitet begynder og skal

vente alene på en parkeringsplads, eller at chauffø-

ren ankommer, før borgeren er klar til at tage af

sted, jf. citatet til højre.

”Vi har fx oplevet, at bilen kom før borgeren,

der var på besøg hos sin familie, havde spist

færdig. Vi har også oplevet, at en borger

blev afleveret til en aktivitet en halv time før

tid og skulle stå og vente alene.”

Medarbejder

De pårørende oplever i forholdsvis høj grad, at ord-

ningen er lettilgængelig i forhold til opkrævning af beløbet til egenbetaling, jf. figur 11 ovenfor. Dette

underbygges i interviews med de pårørende, hvor de fleste oplever, at det er nemt at betale beløbet til

egenbetaling. Enkelte giver udtryk for, at særligt det at skulle betale med kontanter i bilen kan være en

udfordring for borgere med demens, hvis de ikke har pårørende med. Det foretrækkes her, at betalin-

gen foregår automatisk, så borgeren ikke selv skal håndtere betalingen, hvilket citatet nedenfor under-

bygger.

”Jeg ville ønske, at man

kunne få min mors betalingskort oprettet, så

hun automatisk bliver trukket, når køreturen er slut. Jo mere dement

hun bliver, jo sværere bliver det at håndtere betalingen. Hvis jeg be-

stiller en tur, hvor jeg ikke er i nærheden af hende, kan jeg være be-

kymret

for, om hun husker at få penge eller kort med på sigt.”

Pårørende

Dog skal det understreges, at betaling med kort eller kontanter ikke opleves som en udfordring for alle.

Flere pårørende vurderer, at denne type betaling også kan fungere til målgruppen.

Medarbejderne i kommunen oplever ligeledes i høj grad, at befor-

dringsordningen er lettilgængelig

–

en tredjedel af medarbejderne

vurderer i meget høj grad eller i høj grad, at befordringsordningen er

lettilgængelig for målgruppen, jf. figur 11 ovenfor. Dertil kommer en

femtedel, som i nogen grad vurderer, at befordringsordningen er lettil-

gængelig. I interviews med medarbejderne underbygges det, at befor-

dringsordningen vurderes at være tilgængelig for målgruppen. Medar-

bejderne peger her på, at særligt muligheden for at kunne tilbyde bor-

gerne solokørsel og en gratis medrejsende er med til at fremme tilgæn-

geligheden, jf. citatet til højre.

”Når man bliver kørt fra

dør til dør, kan man over-

skue at komme af

sted.”

Medarbejder

4.5 Inddragelse af borgere og pårørende

Evalueringen har til formål at afdække, hvordan kommunerne har arbejdet med at inddraget målgrup-

pen for at understøtte en velfungerende befordringsordning. Derfor er det som om led i evalueringen

belyst, hvordan kommunerne har arbejdet med brugerinddragelse. Det kan fx være relevant at ind-

drage målgruppen i forbindelse med den indledende organisering af befordringsordningen, hvor mål-

gruppens perspektiver kan informere de indledende valg. Desuden kan det være relevant løbende at

inddrage perspektiver fra målgruppen i forhold til tilpasning og justering af ordningen, fx hvordan kør-

sel bestilles, betalingsmuligheder osv., så ordningen i størst muligt omfang er nem og fleksibel at an-

vende for borgere og pårørende. Inddragelsen kan ske på mange måder

–

herunder gennem demens-

konsulenter, som kan formidle borgernes ønsker, gennem kommunens Seniorråd, gennem informati-

ons-/temamøder for målgruppen mv.

På tværs af kommunerne er det generelle billede, at der i mindre grad har været fokus på direkte at ind-

drage målgruppen i tilpasning af befordringsordningen. Kommunerne har dog på forskellige måder

forsøgt at tage højde for målgruppens behov. Fx giver mange kommuner udtryk for, at demenskonsu-

lenterne/-koordinatorerne, som jævnligt er i dialog med målgruppen, har et godt indtryk af deres øn-

sker og behov, og brugerinddragelsen derfor sker herigennem. Derudover lægger mange kommuner

vægt på, at befordringsordningen er etableret med høj grad af fleksibilitet, hvilket giver mulighed for

individuel tilpasning til borgernes behov, så borgerne på den måde er inddraget i, hvordan deres egen

kørsel foregår.

En enkelt kommune har i forbindelse med udviklingen af ordningen inddraget kommunens Ældreråd

og Handicapråd for at repræsentere målgruppens interesser.

Derudover har flere kommuner afholdt opstartsmøder, hvor flere interessenter har været samlet og

kunnet give input til ordningen.

Endelig er der på baggrund af konkrete ønsker fra målgruppen eksempler på, at kommunerne har ud-

arbejdet en overskuelig vejledning til bestilling af kørsel, givet mulighed for to gratis medrejsende samt

justeret beløbet til egenbetalingen og måden hvorpå dette betales, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: Tilpasning af egenbetaling efter ønske fra målgruppen

Svendborg Kommune har på baggrund af, at borgerne oplevede det som en udfordring

at betale med kontanter i bilen, arbejdet for at gøre det muligt at fremsende regninger

for kørslen, så borgerne undgår at skulle håndtere kontanter i forbindelse med

egenbetalingen. Kommunen giver udtryk for, at målgruppen oplever det meget positivt,

at der lyttes til deres ønsker og behov.

I enkelte kommuner har målgruppen desuden udtrykt ønsker om at kunne få kørsel til andre formål

end fritid og sociale aktiviteter, fx lægebesøg. Dette har dog ikke været muligt for kommunerne at efter-

komme under vilkårene for puljen.

Medarbejderne vurderer i nogen grad, at borgere med

demens og deres pårørende bliver inddraget i tilpasnin-

gen af befordringsordningen, jf. figuren til højre. Det ses,

at 17 pct. i meget høj grad eller i høj grad vurderer, at,

målgruppen bliver inddraget, mens knap en femtedel

svarer i nogen grad. Knap en tredjedel af medarbejderne

vurderer i mindre grad eller slet ikke, at målgruppen

inddrages.

I interview underbygges dette, og medarbejderne vurde-

rer, at det i mindre grad er vigtigt for borgere og pårø-

rende at blive inddraget i tilpasningen af ordningen, idet

de oplever, at de pårørende sjældent har ressourcer til at

engagere sig i andet end at tage sig af deres pårørende

med en demenssygdom. Dette understøttes af citatet ne-

denfor.

”Inddragelse

er ikke så vigtigt for de

pårørende. Mange bruger rigtig

mange kræfter på at passe én med en

demenssygdom, så nogle gange er

der bare ikke plads til mere.”

Medarbejder

Figur 12: Medarbejdernes vurdering

af inddragelse af målgruppen

I hvilken grad vurderer du, at borgere

med demens og deres pårørende bliver

inddraget i tilpasning af befordrings-

ordningen i din kommune?

33% 12%

18%

23%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Medarbejdere

n = 57

4.6 Fleksibilitet i befordringsordningerne

Evalueringen belyser også fleksibiliteten i kommunernes befordringsordninger. Der er her fokus på,

hvordan kommunerne har arbejdet med at gøre befordringsordningen fleksibel for målgruppen, fx ved,

at kørslen kan bestilles med kort varsel (se evt. afsnittet om bestilling af kørsel på side 13), samt hvor-

dan fleksibiliteten opleves af målgruppen.

De ti forsøgskommuner har alle arbejdet for at gøre befor-

dringsordningen fleksibel for målgruppen. Kommunerne

har særligt lagt vægt på, at ordningen skal kunne benyttes

både i hverdage, weekender, morgen og aften, jf. citatet til

højre. Derudover har størstedelen af kommunerne haft fo-

kus på at gøre det muligt for borgerne at bestille kørsel med

kort varsel.

De pårørende giver i spørgeskemabesvarelser udtryk for, at

ordningen i høj grad opleves som fleksibel, og at den kan

tilpasses deres behov, jf. figur 13 nedenfor, hvor gennem-

snittene af de pårørendes besvarelser er på 4,2 på en skala

fra 1-5 på begge spørgsmål. De pårørende oplever i høj grad,

at det er muligt at anvende kørselsordningen, når de ønsker

det. I tillæg hertil er de pårørende i høj grad tilfredse med

mulighederne i kørselsordningen, ligesom de oplever, at de-

res pårørende med demens er glade for ordningen, jf. figur

13. Dette understøttes af citatet til højre, hvor en borger gi-

ver udtryk for altid at kunne blive hentet, når det ønskes.

”Det er vigtigt med fleksibilitet, fx

man kan bruge ordningen hele døg-

net alle dage og ikke bare på hver-

dage fra 8-16.”

Medarbejder

”Jeg kan altid blive hentet, når jeg

vil. Der er ingen problemer.”

Borger med demens

Når der sammenlignes med de pårørendes vurderinger af

tidligere kørselsordninger (side 18), fremgår det, at de pårørende i højere grad oplever, at den nuvæ-

rende befordringsordning er fleksibel og kan tilpasses deres behov, ligesom de i højere grad er tilfredse

med mulighederne i den nuværende ordning.

Figur 13: De pårørendes vurderinger af kørselsordningen

Er du som pårørende tilfreds med

mulighederne i kørselsordningen?

Oplever du, at kørselsordningen

kan tilpasses jeres behov?

Pårørende

n = 110

4,4

4,2

1,4

Oplever du, at kørsels-

ordningen er fleksibel?

Oplever I ofte, at det ikke er muligt

at anvende kørselsordningen?

Oplever du, at din pårørende

er glad for kørselsordningen?

4,3

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af de pårørendes

besvarelser på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

Enkelte pårørende giver dog udtryk for, at det kan være en ud-

fordring, når kørslen skal bestilles i forholdsvis god tid for at

være sikker på at kunne blive kørt på det ønskede tidspunkt, jf.

citatet til højre.

Muligheden for at bestille kørsel med kort varsel vurderes af

både de pårørende og medarbejdere i kommunerne at være en

fordel for målgruppen

–

det giver mulighed for spontane afta-

ler, hvis borgeren har overskud til det. Boksen nedenfor og de to

citater understøtter dette.

”Det ville være dejligt, hvis man

kunne ringe samme dag og be-

stille kørslen. Det mangler vi.”

Pårørende

Eksempel: Bestilling af kørsel med kort varsel

Struer og Esbjerg Kommuner, som begge samarbejder med et taxaselskab om

befordringen, kan tilbyde borgerne, at kørslen kan bestilles helt frem til det ønskede

afgangstidspunkt. Begge kommuner giver udtryk for, at denne løsning er valgt for at

sikre størst mulig fleksibilitet for målgruppen

–

og at dette var en central grund til, at

de valgte at indgå samarbejde med et taxaselskab om befordringen.

”Man skal

ikke bestille på forhånd og

sidde og vente. Det er så fleksibelt og

brugervenligt, som det kan være.”

Medarbejder

”Det er

vigtigt at ordningen er fleksibel

og tilpasset dagens behov. Der er taxa

god til at sikre den fleksibilitet.”

Medarbejder

Figur 14: Medarbejdernes

vurdering af fleksibilitet

I hvilken grad vurderer du, at

befordringsordningen er fleksibel

for borgere med demens og deres

pårørende i din kommune?

11%

33%

11%

39%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad, slet ikke

Ved ikke

Medarbejderne giver både i spørgeskemabesvarelser og in-

terviews udtryk for, at de oplever, at befordringsordningen

er fleksibel og kan tilpasses målgruppens behov. Jf. figur 14

til højre vurderer knap tre ud af fire medarbejdere, at befor-

dringsordningen i meget høj grad eller i høj grad er fleksibel

for borgere med demens og deres pårørende. Medarbej-

derne understreger i interviews, at fleksibilitet i ordningen

er centralt for at tilgodese målgruppens behov.

Medarbejdere

n = 57

4.7 Kompetencer hos chaufførerne

Det kan kræve særlige kompetencer at arbejde med borgere med demens

–

særligt hos chaufførerne,

der har en vigtig rolle i befordringsordningen. Evalueringen belyser derfor kompetencerne hos chauffø-

rerne.

De ti forsøgskommuner har alle været opmærksomme på, at kørsel med borgere med demens kan

kræve særlige kompetencer. Kommunerne har derfor på forskellige vis arbejdet for, at chaufførerne har

de nødvendige kompetencer.

I de fleste af de kommuner, der valgt det regionale trafikselskab som leverandør af kørslen, er trafiksel-

skabet ansvarlig for chaufførernes kompetenceniveau. Kommunerne peger her på, at chaufførerne gen-

nem trafikselskaberne har modtaget undervisning (fx kurser, skriftligt materiale mv.) i at håndtere for-

skellige borgergrupper, herunder borgere med funktionsbegrænsninger af forskellig karakter. Hos flere

trafikselskaber trækkes der desuden på en mindre pulje af chauffører til befordringsordningen, hvor

det kun er de chauffører, der i forvejen er chauffører under handicapkørselsordningen, der kan tildeles

turene med borgere med demens.

Kommunerne, der har valgt et taxaselskab eller et lokalt trafikselskab til at varetage kørslen har ligele-

des sikret sig, at chaufførerne har de nødvendige kompetencer

–

enten ved selv at tilbyde undervisning

eller benytte sig af en pulje af chauffører med erfaring med målgruppen.

En enkelt kommune har valgt at tilbyde alle chauffører, der kører under befordringsordningen, et de-

mensvenkursus, jf. boksen nedenfor.

Eksempel: Demensven-kursus til alle taxachauffører

Esbjerg Kommune har prioriteret, at alle chauffører, der kører med borgere med

demens under befordringsordningen, skal have været på demensven-kursus. Kurset på

ca. 45 minutter afholdes af en medarbejder fra kommunen efter behov. Omkring 150

chauffører har været på kurset, og taxaselskabet fremhæver, at der er stor interesse

blandt chaufførerne for at modtage undervisningen.

I interviews giver både medarbejderne i kommu-

nerne og chaufførerne selv udtryk for, at særligt

tålmodighed er en vigtig kompetence at besidde,

når man er chauffør for borgere med demens.

Herudover er det vigtigt, at chaufførerne er rolige

og kan skabe tryghed for borgerne, samt lytte til

og forstå borgernes behov og skabe en god stem-

ning under kørslen. Endelig er det centralt at

have viden om demenssygdommen.

Ifølge chaufførerne selv kan flere elementer bi-

drage til, at borgerne får en god oplevelse med kørs-

len, jf. citaterne til højre. For flere borgere er køretu-

ren en oplevelse i sig selv, og chaufførerne påpeger,

at borgerne ofte gerne vil tale om landskab, bygnin-

ger mv., som passeres på vejen. Chaufførerne påpe-

ger, at det ofte fungerer godt at tale om dagligdags-

emner med borgerne og ikke gøre dem usikre ved at

spørge ind til konkrete detaljer under samtalen. Det

opleves også positivt at have musik i bilen, som bor-

gerne kan genkende. Desuden er det centralt, at

kørslen foregår roligt uden for høj hastighed eller

hårde opbremsninger.

Chaufførerne skal ligeledes være i stand til at

hjælpe borgerne med fx overtøj og sko, anvisning af

plads i bilen, spænde sele mv., ligesom borgerne

ofte har behov for hjælp til mundbind og visir. Det

understreges af chaufførerne, at det er vigtigt, at

dette sker på en rolig og værdig måde.

Et opmærksomhedspunkt er dog, at chaufførerne i

flere kommuner ikke får viden om, at borgeren, de

skal hente, har en demensdiagnose. Det kan være

en udfordring, fx hvis borgeren giver udtryk for at

være blevet kørt til en forkert adresse. Enkelte kom-

muner har oplevet problemer med dette, jf. citatet

til nedenfor.

”Borgeren tabte bukserne på vej ud til taxaen,

og så måtte vi lige have spændt livremmen.

Men det var en god oplevelse, og han var glad

og tilfreds, da han blev sat af.”

Chauffør

”Det er vigtigt med tålmodighed og omsorg.

Og så er det vigtigt at man ikke fræser af

sted.”

Chauffør

”Jeg sørger for at have musik i bilen, som jeg

synes, er godt for dem, fx Bent Fabricius

Bjerre. Jeg oplever, at de kan genkende mu-

sikken og kan sidde og nynne med og får en

god oplevelse med det.”

Chauffør

”Jeg henter dem altid i entreen. Jeg hjælper

dem med at finde deres nøgle og tjekker, at

de har slukket for lys og kaffemaskine. Jeg

hjælper dem med overtøj og sko og sørger

for, at de får deres taske med, inden vi går

ud til bilen.”

Chauffør

”Det står ikke på vores skærme, at borgeren har demens. Borgerne med demens

siger ofte sætninger, som gør, at vi kan fornemme det. Men det ville være en stor

hjælp at vide det på forhånd

– så er man mere på dupperne som chauffør.”

Chauffør

I interviews giver borgere og pårørende udtryk for stor tilfredshed med chaufførerne. Både borgere og

pårørende er trygge ved chaufførerne og oplever en stor opmærksomhed og villighed til at hjælpe fra

chaufførerne, hvilket også ses i citaterne nedenfor.

”Chaufførerne er for det meste søde

og flinke til at hjælpe. De kører ikke,

før jeg står i køkkenvinduet og vinker

til

dem. Det er trygt og dejligt.”

Borger med demens

”Taxachaufførerne har været fanta-

stiske. De er meget opmærksomme

på at hjælpe

– med selen og andet.”

Pårørende

4.8 Er befordringsordningen implementeret efter hensigten?

Formålet med implementeringsevalueringen er, som nævnt ovenfor, at belyse, hvordan befordrings-

ordningen er implementeret i kommunerne, og om ordningerne er implementeret efter hensigten. Som

det fremgår af forandringsteorien, har implementeringsevalueringen fokus på, hvordan kommunerne

har etableret og organiseret befordringsordningen, udbredt kendskab, gjort ordningen tilgængelig og

fleksibel, inddraget målgruppen og sikret, at chaufførerne har de rette kompetencer til at køre med bor-

gere med demens. Endelig er der fokus på selve anvendelsen af ordningen.

Nedenfor vurderes det, i hvilket omfang befordringsordningen for hver af ovennævnte parametre er

implementeret efter hensigten på tværs af de ti forsøgskommuner. Herefter følger en analyse af fakto-

rer, der kan fremme og hæmme en god implementering af befordringsordningen.

Etablering og organisering af befordringsordningen

Alle ti kommuner har implementeret ordningen efter hensigten, men på forskellig vis. Kommunerne

har alle etableret en befordringsordning, herunder indgået aftaler med trafikselskaber om befordrin-

gen, etableret muligheder for bestilling af kørsel, opkrævning af egenbetaling mv. Kommunerne har

formuleret forskellige kvalitetsstandarder for de lokale ordninger, hvor følgende elementer varierer på

tværs:

•

Afgrænsning af målgruppen:

Målgruppen for befordringsordningen er borgere med en de-

mensdiagnose, som bor i eget hjem. To af de ti kommuner har tilføjet et krav om, at der ikke må

være en bil til rådighed i borgerens husstand, og at borgerne ikke må have mulighed for at blive

kørt af en pårørende eller benytte kollektiv trafik, mens en enkelt kommune kræver, at borgerne er

selvhjulpne i forhold til personlig pleje samt kan formulere håb, ønsker og drømme. I én kommune

har enkelte borgere, der er under udredning for demens benyttet befordringsordningen.

Kørselsformål:

Borgerne har under befordringsordningen mulighed for at få kørsel til fritidsfor-

mål. Enkelte borgere er dog blevet kørt til visiterede tilbud i kommunen, lægebesøg mv. Kommu-

nerne kan dog have svært ved at overvåge, hvad borgerne kører til, idet bestilling af kørsel for de

fleste kommuners vedkommende sker direkte ved trafikselskabet.

Antal ture:

Gennem befordringsordningen tilbydes hver borger 104 enkeltture pr. år. To kommu-

ner har dog ikke begrænset borgernes kørsel, mens en enkelt kommune har set de 104 ture som et

gennemsnit på tværs af visiterede borgere. Der er dog ingen borgere, der faktisk har kørt over 104

ture i kommunerne.

•

Kommunerne har således generelt organiseret befordringsordningen efter hensigten, mens der i en-

kelte tilfælde har været udvidede kvalitetsstandarder for ordningerne.

Udbredelse af kendskab

For at borgerne kan anvende befordringstilbuddet, er det centralt, at de kender til det, og kommunerne

har med forskellige tiltag arbejdet for at udbrede kendskab til ordningen. I nogle kommuner vurderes

størstedelen af målgruppen at kende til befordringstilbuddet, mens der i andre kommuner er lagt en

mindre intensiv indsats for at udbrede kendskab. På baggrund af dette vurderes kommunerne i nogen

grad at være lykkedes med at udbrede kendskab til ordningen

–

dog er der i flere kommuner et potenti-

ale for at udbrede kendskabet yderligere for at fremme anvendelsen af ordningen.

Tilgængelighed af befordringsordningen

På tværs af kommunerne vurderes der at være væsentlige forskelle på i hvor høj grad, ordningerne er

implementeret efter hensigten om at sikre tilgængelighed. I de kommuner, hvor det har været nemt at

blive tilmeldt ordningen, bestille kørslen og betale for kørslen, er ordningen generelt blevet brugt mest.

Omvendt har der i nogle kommuner været forskellige barrierer for at bruge ordning, fx komplicerede

tilmeldingsprocedurer, høje priser mv. hvilket i to kommuner har medført mindre brug af ordningen.

Desuden har et højt serviceniveau generelt gjort ordningerne mere attraktive at bruge, fx hvis borgerne

har været sikret solokørsel, gratis har kunnet tage en medrejsende med, har kunnet køre i hele landet

osv.

Inddragelse af målgruppen

Kommunerne har i mindre grad arbejdet med at inddrage målgruppen direkte i tilpasningen af befor-

dringsordningen, men har i både etablering og løbende justeringer af ordningen taget højde for mål-

gruppens behov. På tværs af kommunerne vurderes befordringsordningen i nogen grad at være etable-

ret efter hensigten i forhold til at inddrage målgruppen for at understøtte en velfungerende befor-

dringsordning.

Fleksibilitet i ordningen

Befordringsordningen vurderes på tværs af kommunerne at være implementeret med en høj grad af

fleksibilitet for målgruppen i kraft af, at ordningen i alle kommuner kan benyttes det meste af døgnet

på alle ugedage. Dog er der forskel på, i hvor god tid, kørslen skal bestilles, og i nogle kommuner kan

borgerne i mindre grad spontant benytte tilbuddet på de tidspunkter, de ønsker det. I størstedelen af

kommunerne vurderes ordningen at være implementeret efter hensigten i forhold til at sikre fleksibili-

tet, mens ordningen i to kommuner er mindre fleksibel i forhold til seneste tidspunkt for bestilling af

kørsel.

Kompetencer hos chaufførerne

På tværs af kommunerne vurderes chaufførerne i høj grad at havde de rette kompetencer til at skabe

tryghed og varetage kørslen med borgere med demens. Kommunerne har enten etableret samarbejde

med et trafikselskab, der i forvejen er vant til at køre med borgere med demens eller selv tilbudt kom-

petenceudvikling af chaufførerne, fx demensvenkursus. I forhold til kompetencer vurderes befordrings-

ordningen derfor i forholdsvis høj grad at være implementeret efter hensigten.

Anvendelse af befordringstilbuddet

Befordringsordningen er i varierende omfang blevet anvendt i kommunerne, hvilket bl.a. hænger sam-

men med, hvordan kommunerne har implementeret ordningen på de forskellige parametre ovenfor.

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at anvendelsen også er betinget af en række kontekstfak-

torer, hvor særligt covid-19-pandemien har hæmmet anvendelsen af befordringsordningen i denne eva-

lueringsperiode, fordi borgene i mindre grad haft fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter at deltage i.

Derudover har borgerne i lav grad benyttet sig af ledsagelse under forsøgsordningens rammer, hvor det

kun er muligt at få ledsagelse under kørslen.

Samlet set vurderes befordringsordningen i vidt omfang at være implementeret efter hensigten i kom-

munerne. Nogle kommuner har dog ikke implementeret ordningen i fuld overensstemmelse med krite-

rierne i befordringspuljen, og covid-19-nedlukningerne af samfundet har hæmmet anvendelsen af ord-

ningen. Der er i nogle kommuner et potentiale i at udbrede kendskabet yderligere, ligesom nogle kom-

muner med fordel kan fremme tilgængeligheden, fx ved at sikre enkel tilmelding/visitation til ordnin-

gen, solokørsel, minimering af ventetid og brugervenlige systemer til bestilling og betaling af beløbet til

egenbetaling. Kommunerne kan desuden inddrage målgruppen yderligere i tilpasning af befordrings-

ordningen, ligesom fleksibiliteten kan fremmes ved, at kørslen kan bestilles med kort varsel. I forhold

til chaufførernes kompetencer vurderes ordningen at være implementeret efter hensigten i kommu-

nerne.

Faktorer, der kan fremme og hæmme en god implementering

På tværs af parametrene ovenfor kan der identificeres en række faktorer, der har medvirket til hen-

holdsvis at fremme og hæmme en god implementering af befordringsordningen i kommunerne.

Følgende faktorer vurderes at have bidraget til at

fremme

implementeringen af befordringsordningen:

•

Inddragelse af demenskonsulenter/-koordinatorer med faglig viden om målgruppen i de for-

skellige processer i forbindelse med opstart og drift af befordringsordningen.

Enkle procedurer og høj grad fleksibilitet i ordningerne, herunder at det er nemt at blive visite-

ret til, bestille og betale for kørsel, samt at der ikke betales for en ekstra medrejsende, at kørsel

kan bestilles kort varsel, og at kørslen kan foregå på alle tidspunkter af døgnet i hele landet.

Muligheden for solokørsel

–

betyder at borgerne i højere grad anvender ordningen, fordi de kan

overskue selve kørslen, når de er alene i bilen, og der ikke skal køres omveje.

Kontinuerligt fokus på at udbrede kendskabet til ordningen og bruge de relevante kanaler, her-

under demenskonsulenterne, der er i direkte kontakt med målgruppen.

At chaufførerne har de rette kompetencer, herunder tålmodighed, viden og erfaring med mål-

gruppen, samt at borgerne afhentes og følges til hoveddøren

–

medvirker til, at ordningen an-

vendes, særligt fordi det skaber tryghed og tillid til ordningen blandt både borgere og pårø-

rende.

•

Evalueringen har ligeledes identificeret en række faktorer, som kan

hæmme

en god implementering af

befordringsordningen, herunder:

•

Covid-19-nedlukning, hvor muligheden for at deltage i fritidsaktiviteter og større sociale arran-

gementer har været meget begrænset. Det forventes derfor, at ordningen ville have været an-

vendt mere, hvis der havde været bedre muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter og sociale

aktiviteter.

Ventetid i forbindelse med kørslen og/eller afhentning før aftalt tidspunkt kan skabe utryghed

for borgerne og medvirke til, at de i mindre grad anvender ordningen.

Manglende formidling af information til chaufføren om, at borgeren har en demensdiagnose

kan gøre det svært for chaufførerne at tilpasse kørslen til borgerens behov.

•

Læring på tværs

Opsummerende kan der på baggrund af implementeringsevalueringen identificeres en række generelle

læringspunkter, som kan være væsentlige at tage i betragtning i tilrettelæggelsen af eventuelt lignende

tilbud. Her er det vigtigt at understrege, at de lokale valg i kommunerne har haft stor betydning for im-

plementeringen og anvendelsen af ordningen, jf. afsnittene ovenfor. I tillæg til dette har kriterierne for

befordringspuljen haft betydning for, hvordan ordningen er blevet implementeret og anvendt, herun-

der:

•

Mulighed for ledsagelse.

På tværs af kommunerne har ledsagelse under kørslen i begrænset

omfang været efterspurgt, idet borgere med demens ofte også har behov for støtte under den

aktivitet, de bliver kørt til. Det vurderes derfor, at ordningen ville være anvendt mere, hvis der

også var mulighed for ledsagelse til selve aktiviteten

–

dette gælder både for borgere, der under

ordningen har haft en pårørende med som ledsager, og for borgere, der ikke har benyttet ord-

ningen, fordi de ikke har haft mulighed for at blive ledsaget af en pårørende.

Bredde af målgruppen.

For at øge anvendelsen af befordringsordningen kan man, hvis ord-

ningen forankres, overveje at udvide målgruppen, så flere borgere med demens kan få gavn af

befordringstilbuddet. Det kan fx være borgere med symptomer på demens, borgere under ud-

redning for demens og/eller borgere med demens, der bor i plejebolig.

Kørselsformål.

Hvis ordningen forankres i kommunerne, kan det ligeledes overvejes at ud-

vide rammerne for, hvad ordningen kan anvendes til

–

fx visiterede tilbud i kommunalt regi,

læge, hospital mv. med henblik på at fremme anvendelsen.

•

5 Virkningsevaluering

I dette kapitel undersøges hvilke virkninger, befordringsordningen har haft for de borgere med de-

mens, der har anvendt ordningen, ligesom der ses på, hvilke virkninger, ordningen har haft for de på-

rørende. Der tages udgangspunkt i den opstillede forandringsteori for indsatsen. Her forventes det, at

borgerne, når de er trygge ved at anvende ordningen, vil få bedre muligheder for at deltage i fritidsakti-

viteter og sociale aktiviteter, hvilket kan give dem et bedre fritidsliv og socialt liv og gøre, at de i højere

grad oplever at være en del af et fællesskab. Dette forventes at medvirke til, at borgerne opnår øget triv-

sel og er gladere i hverdagen, hvilket kan give borgerne mulighed for at opnå den højest mulige livskva-

litet.

Virkninger undersøges også for de pårørende

–

både fordi de pårørende er centrale i at understøtte

borgerne i processen beskrevet ovenfor, og fordi de pårørende ofte er ansvarlige for deres pårørende

med demens og kan have brug for aflastning i hverdagen.

Centrale pointer fra virkningsevalueringen

•

Borgerne er i overvejende grad trygge ved at anvende ordningen, og de pårørende er trygge ved, at de

gør det

Borgere og pårørende er i høj grad tilfredse med mulighederne i befordringsordningen

Ordningen bidrager til, at borgerne kan have et mere aktivt fritidsliv og socialt liv

Der ses indikationer på, at ordningen kan bidrage til at øge trivsel for både borgere og pårørende

Borgerne oplever en frihed og selvstændighed ved ikke at være afhængige af deres pårørende i forhold

til kørsel

–

faktorer, der fremmer borgernes selvstændighed vurderes at være med til at fremme virknin-

gerne af befordringsordningen, fx at borgerne selv kan bestille kørslen.

De pårørende oplever aflastning og en lettere hverdag

–

faktorer, der letter de pårørende hverdag vur-

deres at have fremmet virkningerne for de pårørende, fx at de gratis kan rejse med i bilen, eller at kørs-

len er nem for dem at bestille.

Borgere og pårørende peger på, at muligheden for at komme ud af hjemmet og få fælles oplevelser er

med til at øge deres trivsel.

Befordringsordningen vurderes samlet set at bidrage til, at borgerne kan have et mere aktivt fritidsliv og

socialt liv, hvilket som forventet medvirker til at skabe øget trivsel.

Faktorer, der fremmer tryghed og forudsigelighed vurderes generelt at have fremmet virkningerne af

befordringsordningen, herunder at chaufføren ankommer præcist på aftalt tidspunkt, at borgerne kan

få hjælp fra chaufføren og at der ikke er andre passagerer med i bilen.

Covid-19-nedlukningen vurderes at have hæmmet virkningerne, idet de deraf begrænsede muligheder

for deltagelse i fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter også begrænser muligheden for, at befordringen

kan skabe trivsel.

•

5.1 Virkning for borgerne

Evalueringen belyser, i hvilket omfang befordringsordningen skaber positive virkninger for borgerne.

Jf. forandringsteorien ses der på, om borgerne oplever, at anvendelse af ordningen giver dem mulighed

for at have et bedre fritidsliv og socialt liv, og om dette bidrager til at øge deres glæde i hverdagen, triv-

sel og livskvalitet.

”Jeg har en datter, der bor ude på landet

Borgerne giver i spørgeskemabesvarelser udtryk for,

med mand, børn og hunde. Hun har jo ikke

at befordringsordningen bidrager til, at de i højere

tid til at komme og hente mig

–

og så er det

grad kan have et aktivt fritidsliv og socialt liv, jf. fi-

jo virkelig dejligt, at jeg kan blive kørt op til

gur 15 nedenfor.

hende.”

Borger med demens

Dette illustreres også i citaterne til højre. Borgerne

oplever, at befordringsordningen giver dem mulig-

hed for i højere grad at deltage i de fritidsaktiviteter,

de gerne vil, samt at besøge venner og/eller familie

så meget, som de gerne vil. Borgerne er desuden en

smule gladere for deres fritidsliv ved opfølgnings-

målingen, end inden de fik hjælp til kørsel, ligesom

borgerne i høj grad er glade for at besøge venner

og/eller familie med brug af ordningen, jf. figur 15.

På spørgsmålet om, hvorvidt de samlet set har det

godt, svarer borgerne også mere positivt ved opfølg-

ningsmålingen, hvilket

kan

indikere, at befor-

dringsordningen bidrager positivt til borgernes triv-

sel.

I interviews giver borgerne udtryk for høj grad af til-

fredshed med ordningen, og flere peger på, at ord-

ningen bidrager til, at de kommer mere ud og får nye

indtryk og oplevelser, samt at ordningen giver en fø-

lelse af selvstændighed, fordi de kan tage af sted

uden at være afhængige af andre, jf. citaterne til

højre. Borgerne giver i overvejende grad udtryk for at

være trygge ved at benytte ordningen.

”Jeg føler

mig fri! Jeg kan gøre noget selv og

bestemmer selv, hvornår jeg vil køre.”

Borger med demens

”Ordningen gør, at vi kan komme frem og til-

bage til familie og venner til en rimelig pris.

Det kan faktisk ikke være bedre. Vi er ovenud

lykkelige for ordningen.”

Borger med demens

”Jeg er meget tryg ved at bruge ordningen.

Chaufførerne kører godt og er søde og

flinke.”

Borger med demens

Figur 15: Borgernes trivsel

Deltager du i de fritidsaktiviteter,

du gerne vil?

3,0

3,6

3,2

3,6

3,5

3,8

4,3

Besøger du dine venner og/eller

familie så meget, som du gerne vil?

Er du glad for dit fritidsliv?

Borgere

Er du glad for at besøge

venner og/eller familie?

3,6

3,9

Opstartsmåling (n = 149)

Opfølgningsmåling (n = 62)

4,3

Har du det samlet set godt?

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af borgernes

besvarelser på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

De pårørende oplever tilsvarende, at befordringsordningen i højere grad giver deres pårørende med

demens mulighed for at have et godt socialt liv, jf. figur 16 nedenfor. De pårørende oplever i lidt mindre

grad, at deres pårørende med demens har et godt fritidsliv efter at have anvendt ordningen, hvilket kan

skyldes, at covid-19-nedlukningen af samfundet har begrænset muligheden for fritidsaktiviteter i for-

søgsperioden, hvilket de pårørende også giver udtryk for i interviews.

De pårørende vurderer, at borgerne er en smule mere til-

fredse med deres fritidsliv og sociale liv, samt at de deltager i

de fritidsaktiviteter, de magter, og besøger venner og familie i

det omfang, de magter, når de anvender ordningen, hvilket

også underbygges af citatet til højre. Dette peger ligeledes på,

at befordringsordningen bidrager positivt til borgernes fri-

tidsliv og sociale liv.

”Ordningen gør, at min kone i hø-

jere grad kommer af sted

–

den

bidrager til, at hun kan få et soci-

alt liv.”

Pårørende

Figur 16: De pårørendes vurderinger af borgernes fritidsliv og sociale liv

Min pårørende har et aktivt fritidsliv

2,9

2,8

3,3

Min pårørende har et godt socialt liv

3,6

3,7

Min pårørende deltager i de fritids-

aktiviteter, som han/hun magter

Pårørende

4,1

3,7

Min pårørende besøger venner og/eller

familie i det omfang, han/hun magter

4,3

3,6

Min pårørende er tilfreds med sit fritidsliv

3,9

3,7

3,9

Opstartsmåling (n = 159)

Opfølgningsmåling (n = 108)

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af de pårørendes

besvarelser på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

Min pårørende er tilfreds med sit sociale liv

De pårørende oplever i forlængelse heraf, at deres pårørende med demens i højere grad trives ved op-

følgningsmålingen, jf. figur 17 nedenfor. Knap halvdelen af de pårørende (45 pct.) vurderede inden ord-

ningen, at deres pårørende med demens i meget høj grad eller i høj grad trivedes. Ved opfølgningsmå-

lingen gælder dette 55 pct. af de pårørende. I forlængelse heraf svarer færre pårørende, at deres pårø-

rende slet ikke eller i mindre grad trives efter at have anvendt ordningen. Dette indikerer ligeledes, at

borgernes trivsel er øget i forsøgsperioden. Her er det dog centralt at være opmærksom på, at udvikling

i trivsel kan tilskrives en lang række faktorer og ikke alene kan relateres til anvendelse af befordrings-

ordningen.

Figur 17: De pårørendes vurdering af borgernes trivsel

Oplever du, at din pårørende trives?

Opstartsmåling

(n=159)

Pårørende

36%

29%

21%

Opfølgningsmåling

(n=109)

16%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

39%

25%

I mindre grad, slet ikke

Ved ikke

15%

Medarbejderne i kommunerne vurderer, jf. figur 18 ne-

denfor, at både borgerne og de pårørende i høj grad er

tilfredse med mulighederne for befordring. På begge

spørgsmål svarer godt fire ud af fem medarbejdere, at de

i meget høj grad eller i høj grad er enige i udsagnene.

Dette illustreres ligeledes af citatet øverst til højre.

Knap tre fjerdedele af medarbejderne vurderer desuden,

at befordringsordningen i meget høj grad eller i høj grad

giver borgerne mulighed for at deltage i det antal fritids-

aktiviteter, som de gerne vil. I tillæg hertil vurderer næ-

sten fire ud af fem medarbejderne i meget høj grad eller i

høj grad, at befordringsordningen bidrager til at øge bor-

gernes trivsel. Dette underbygges af citatet nederst til

højre.

”Det er mit indtryk, at de

pårørende vir-

kelig er glade for ordningen. De synes,

det er lidt af en gave.”

Medarbejder

”Den

her ordning øger helt bestemt

trivslen blandt borgerne.”

Medarbejder

Figur 18: Medarbejdernes vurderinger af målgruppens tilfredshed

I hvilken grad vurderer du, at...

...borgerne er tilfredse

med mulighederne for

befordring?

13%

41%

38%

...de pårørende er

tilfredse med mulig-

hederne for befordring?

13%

38%

...befordringsordningen giver

borgerne mulighed for at

deltage i det antal fritids-

aktiviteter, som de gerne vil?

10%

18%

44%

28%

...befordringsordningen

bidrager til øge

borgernes trivsel?

14%

31%

42%

48%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

Ved ikke

Medarbejdere

n = 71

Medarbejdere

n = 71

Medarbejdere

n = 71

Medarbejdere

n = 71

Samlet set vurderer både borgere, pårørende og medarbejderes således, at befordringsordningen bidra-

ger til, at borgerne kan have et aktivt fritidsliv og socialt liv, og at dette medvirker til at øge borgernes

trivsel. Borgerne oplever desuden en frihed og selvstændighed ved ikke at være afhængige af deres

pårørende i forhold til kørsel, hvilket også kan medvirke til at fremme borgernes trivsel og livskvalitet.

5.2 Virkning for de pårørende

Evalueringen belyser også, i hvilket omfang befordringsordningen skaber positive virkninger for de på-

rørende. Det kan både være indirekte virkninger i kraft af, at de pårørende oplever, at deres pårørende

med demens har det bedre og kommer mere ud, samt virkninger, der mere direkte vedrører de pårø-

rende selv, som fx aflastning og lavere stressniveau i hverdagen.

I forbindelse med opstart i befordringsordningen forventede de

pårørende i høj grad, at ordningen ville gøre deres hverdag let-

tere, aflaste dem samt øge deres trivsel, jf. figur 18 nedenfor. Det

ses, at ordningen i vidt omfang har levet op til de pårørendes

forventninger

–

efter at have anvendt ordningen er de pårøren-

des vurderinger en smule lavere end deres indledende forvent-

ninger. Dog giver de pårørende udtryk for, at kørselsordningen i

høj grad gør deres hverdag lettere, aflaster dem, samt øger deres

trivsel, jf. figur 18 og citatet til højre.

De pårørende er ligeledes i høj grad trygge ved at lade deres pårø-

rende med demens anvende ordningen, jf. figur 19. Dette under-

bygges i interviews, hvor de pårørende giver udtryk for at være

trygge ved ordningen og chaufførerne, hvilket også ses af citatet

til højre. Desuden oplever de pårørende, at ordningen giver deres

pårørende med demens øgede muligheder for at have et aktivt

fritids- og socialt liv, ligesom de vurderer, at der i forholdvis høj

grad er relevante fritidsaktiviter for borgere med en

demensdiagnose i nærområdet til at opfylde dette behov, jf. figur

19.

”Ordningen har absolut gjort

min hverdag nemmere. Nu skal

jeg ikke bruge en fridag på at

hente og bringe min far, når han

skal besøge os.”

Pårørende

”Jeg er fuldstændig tryg ved

ordningen.”

Pårørende

Figur 19: De pårørendes trivsel og vurderinger

Kørselsordningen giver min pårørende øgede

muligheder for at have et aktivt fritids- og socialt liv

(forventning herom for opstartsmåling)

Kørselsordningen gør min hverdag lettere

(forventning herom for opstartsmåling)

4,2

4,0

4,5

4,2

Kørselsordningen aflaster mig

(forventning herom for opstartsmåling)

Pårørende

Kørselsordningen øger samlet set min trivsel

(forventning herom for opstartsmåling)

Er du tryg ved at lade din

pårørende anvende kørselsordningen?

Der er relevante fritidsaktiviteter i nærområdet

til borgere med en demensdiagnose

Opstartsmåling (n = 153)

Opfølgningsmåling (n = 109)

4,5

4,2

4,4

4,0

4,3

4,4

3,6

3,5

Note: Værdierne i figuren angiver gennemsnittet af de pårørendes

besvarelser på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad).

I interviews uddyber de pårørende, hvordan de

oplever, at kørselsordningen bidrager positivt til

deres egen trivsel. Mange ægtefæller til borgere

med demens har før ordningen været ansvarlige for

transport af deres pårørende med demens (enten i

egen bil eller i kollektiv trafik), og de pårørende

oplever en aflastning i kraft af, at de ikke skal køre

selv eller have ansvar for deres pårørende med

demens i offentlig transport, jf. citatet øverst til

højre.

For pårørende, hvor det fx er en far, mor eller

bedsteforælder, der har en demensdiagnose,

indebærer aflastningen primært, at deres pårørende

med demens kan besøge dem, uden at de pårørende

skal involveres i transporten, hvilket illustreres i

citatet i midten til højre.

I tillæg til aflastningen giver flere pårørende

desuden udtryk for, at befordringsordningen giver

dem mulighed for at komme ud og få fælles

oplevelser, hvilket bidrager til at øge trivslen for

både borger og pårørende, hvilket er illustreret i

citatet nederst til højre.

”Det

øjeblik, vi sætter os ind i bilen, skal jeg

ikke passe på ham, som jeg skal i toget eller

bussen. Jeg kan slappe af.”

Pårørende

”Min far kommer helt sikkert mere ud. Det er

de små ting i hverdagen, der ellers gør, at

man ikke får det gjort. Det er jo ikke noget

problem at lave mad til en ekstra, men hvis

vi også skal hente og bringe ham, kræver det

lige pludselig meget logistik. Kørselsordnin-

gen har lettet meget.”

Pårørende

”Hvis ikke vi havde ordningen, ville vi

være

bundet herhjemme, hvor vi bare sidder og

ser tv. Ordningen bidrager til, at vi kommer

ud og oplever noget.”

Pårørende

Samlet set er både borgere og pårørende således i høj grad tilfredse med mulighederne i befordrings-

ordningen, og der ses indikationer på, at ordningen kan bidrage til at øge trivsel for både borgere og

pårørende ved at give borgerne mulighed for et mere aktivt fritidsliv og socialt liv. Begge grupper peger

på, at muligheden for at komme ud af hjemmet og få oplevelser er med til at øge deres trivsel. Borgerne

oplever derudover en frihed og selvstændighed ved ikke at være afhængige af deres pårørende i forhold

til kørsel, mens de pårørende oplever en aflastning og tryghed i, at deres pårørende med demens kan

blive kørt af andre end dem selv

–

uanset om de selv er med i bilen eller ej.

5.3 Skaber befordringsordningen de ønskede virkninger?

Formålet med virkningsevalueringen er, som nævnt ovenfor, at belyse, hvilke virkninger befordrings-

ordningen har haft for borger med demens og deres pårørende. Som det fremgår af forandringsteorien,

har virkningsevalueringen fokus på, om befordringsordningen giver borgerne øgede muligheder for at

deltage i aktiviteter, om de oplever at have et bedre og mere aktivt fritidsliv og socialt liv, og endelig om

dette medfører, at de opnår øget trivsel og livskvalitet.

Nedenfor vurderes det, i hvilket omfang befordringsordningen på de ovennævnte parametre har skabt

de forventede virkninger på tværs af de ti forsøgskommuner. Herefter følger en analyse af faktorer, der

har fremmet og hæmmet virkningen af befordringsordningen.

Befordringsordningen vurderes, jf. afsnit 4.8, i vidt omfang at være implementeret efter hensigten i de

ti forsøgskommuner

–

dog har enkelte kommuner ikke implementeret ordningen i fuld overensstem-

melse med kriterierne i befordringspuljen. Desuden er befordringsordningen afprøvet under særlige

vilkår, hvor covid-19-nedlukningen af samfundet har spillet en rolle for anvendelsen af ordningen. Vur-

deringen af virkninger skal derfor ses i lyset af disse elementer.

Øgede muligheder for kørsel, et mere aktivt fritidsliv og socialt liv og øget trivsel

På tværs af de ti forsøgskommuner ses det, at befordringsordningen har bidraget til at give målgruppen

bedre muligheder for at blive kørt til de aktiviteter, de magter, og at borgerne, efter at have anvendt

ordningen, oplever at have et bedre fritidsliv og socialt liv. Der ses variationer på tværs af kommu-

nerne, men det generelle billede er, at befordringsordningen bidrager positivt til, at borgene kan del-

tage i de fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, som de har overskud til.

Det ses ligeledes, at både borgere selv, de pårørende og medarbejdere i kommunerne vurderer, at bor-

gernes trivsel øges, når de benytter befordringsordningen. Andre elementer påvirker naturligvis også

borgernes trivsel, men der ses tendenser til, at befordringsordningen har bidraget positivt til trivsel ved

at give borgerne en frihed og selvstændighed ved ikke at være afhængige af deres pårørende i forhold til

kørsel, samt mulighed for at blive beriget gennem deltagelse i aktiviteter og fællesskaber. De pårørende

oplever i tillæg hertil positive virkninger af ordningen i form af, at de bliver aflastet og får en lettere

hverdag.

Samlet set vurderes befordringsordningen således at bidrage til, at borgerne kan have et mere aktivt

fritidsliv og socialt liv, hvilket som forventet medvirker til at skabe øget trivsel. Når disse virkninger op-

træder i en situation, hvor anvendelsen af befordringsordningen har været påvirket af covid-19-nedluk-

ninger, forventes det således, at ordningen i endnu højere grad kan skabe positive virkninger, hvis der

er bedre forudsætninger for anvendelse

–

både i kraft af de valgte løsninger i implementeringen i kom-

munerne og bedre muligheder for at deltage i aktiviteter.

Faktorer, der har fremmet og hæmmet virkningerne af befordringsordningen

På baggrund af virkningsevalueringen kan der identificeres en række faktorer, der har medvirket til at

fremme og hæmme virkningerne af befordringsordningen i kommunerne, herunder:

•

Covid-19-nedlukningen har hæmmet virkningerne af befordringsordningen, idet de deraf be-

grænsede muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter også begrænser mu-

ligheden for, at befordringen kan skabe trivsel.

Faktorer, der fremmer tryghed og forudsigelighed har generelt fremmet virkningerne af befor-

dringsordningen. Det skyldes, at tryghed og forudsigelighed giver borgerne mulighed for at fo-

kusere deres energi på de fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, de skal deltage i, og dermed

få mest muligt udbytte af aktiviteterne. Disse faktorer omfatter blandt andet:

•

Chaufføren ankommer præcist på aftalt tidspunkt

Chaufføren kan hjælpe borgeren i forbindelse med kørslen

Der er ikke andre passagerer med i bilen.

•

Faktorer, der fremmer selvstændighed og frihed hos borgerne vurderes også at have fremmet

virkningerne af befordringsordningen. Det kan fx være, at borgerne selv kan bestille kørslen el-

ler have ledsager med, så borgerne i mindre grad er afhængige af deres pårørende.

Faktorer, der letter de pårørendes hverdag vurderes på tværs af kommunerne at have fremmet

virkningerne for de pårørende. Det kan fx være, at kørslen er nem at bestille for de pårørende,

at de gratis kan rejse med i bilen, eller at der, som en kommune har valgt at gøre, tilbydes ledsa-

gelse under både kørsel og aktivitet. Når kørselsordningen er nem at bruge i hverdagen, oplever

de pårørende den størst mulige aflastning, hvilket kan bidrage til at øge trivslen blandt de pårø-

rende.

•

Læring på tværs

Opsummerende kan der på baggrund af virkningsevalueringen identificeres en række generelle læ-

ringspunkter, som kan være væsentlige at tage i betragtning i tilrettelæggelsen af eventuelt lignende

tilbud for at fremme virkningerne.

•

Befordringsordningen kan med fordel tænkes sammen med eksisterende kommunale

kørselsordninger.

På baggrund af evalueringen forventes befordringsordningen at skabe trivsel,

når borgerne kan blive kørt til de aktiviteter, de ønsker. Derfor kan befordringsordningen med for-

del tænkes sammen med eksisterende kørselsordninger i kommunerne

–

fx findes der i flere kom-

muner kørselsordninger til læge og speciallæge, genoptræning, visiterede dagtilbud mv. Det kan her

være en fordel at samle kørselsordningerne ét sted med ét telefonnummer for at gøre det så nemt

som muligt for borgerne at bestille kørsel uanset hvilket formål, kørslen er til.

Perspektiverende er det også centralt at være opmærksom på, at borgerne med demens skal have rele-

vante fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter at køre til, for at befordringsordningen kan give de ønskede

virkninger. For at fremme virkningerne af kørslen, kan demenskonsulenterne/-koordinatorerne på be-

søg i hjemmene med fordel vejlede om at bruge de lokale tilbud til borgere med demens og hjælpe med

at udbrede kendskab til fritidsmuligheder.

6 Omkostningsvurdering

I dette kapitel analyseres omkostningerne forbundet med befordringsordningen i de ti forsøgskommu-

ner, og det estimeres, hvad det vil koste at udbrede befordringsordningen til hele landet. Her ses på

omkostninger i forbindelse med ordningen uanset om disse er finansieret af puljemidler eller af kom-

munen selv.

Centrale pointer fra omkostningsvurderingen

•

Kommunerne har haft omkostninger til kørsel, ledsagelse, administration mv. Omkostningerne til kør-

sel og ledsagelse har været dækket af befordringspuljen, mens kommunerne selv har skullet finansiere

administration og andre omkostninger i forbindelse med ordningen.

Der har derudover været omkostninger for borgerne med demens, pårørende og trafik- og taxaselskaber

i forbindelse med ordningen blandt andet i forbindelse med egenbetaling for kørslen (borgere og pårø-

rende) samt til evt. kompetenceudvikling og administration (trafik- og taxaselskaberne).

Omkostningerne varierer på tværs af kommuner

–

det skyldes forskelle på antal borgere, der har an-

vendt ordningen, hvor mange ture, borgerne har kørt og serviceniveau i ordningerne.

På tværs af kommuner har kørsel i gennemsnit kostet 239 kr. pr. tur i 2020.

Hver enkelt borger i ordningen har i gennemsnit kørt for 2.968 kr. i 2020.

10 pct. af målgruppen for befordringsordningen har på tværs af kommuner anvendt ordningen.

Et regneeksempel viser, at det vil koste mellem 2,3 mio. kr. og 8,2 mio. kr. at udbrede befordringsord-

ningen til hele landet. Dette er dog formentlig underestimeret pga. covid-19, der har hæmmet anvendel-

sen af ordningen

–

både i forhold til hvor mange borgere, der har brugt ordningen, og hvor mange ture,

de har kørt.

•

6.1 Vurdering af omkostninger i de ti deltagerkommuner

Driften af befordringsordningen medfører en række omkostninger i kommunerne, herunder har kom-

munerne haft omkostninger til:

•

Kørsel

Ledsagelse under kørslen

Administration

Kommunerne har gennem befordringspuljen kunnet få dækket omkostninger til kørsel og ledsagelse.

Omkostningerne til selve kørslen udgør størstedelen af omkostningerne ved ordningen. Derudover har

enkelte kommuner haft omkostninger til ledsagelse under kørslen, jf. afsnit 4.2. Endelig har kommu-

nerne haft omkostninger til administration af ordningen, visitation til ordningen, omkostninger til fx

informationsmaterialer til udbredelse af kendskab, udsendelse af spørgeskemaer (porto) mv. Kommu-

nernes omkostninger til administration har ikke været dækket af befordringspuljen.

Omkostningerne forbundet med befordringsordningen varierer på tværs af de ti kommuner. Det skyl-

des, at der er forholdsvis stor forskel på, hvor mange borgere, der har benyttet ordningen i kommu-

nerne, og hvor mange ture, borgerne har kørt. Desuden varierer kommunernes serviceniveau, jf. afsnit-

tet om organisering, hvilket også spiller en rolle i forhold til omkostningsniveauet på tværs.

Tabel 5 nedenfor viser et overblik over kommunernes omkostninger til befordringsordningerne. Tabel-

len viser de totale omkostninger i kommunerne, og hvordan omkostningerne fordeler sig til henholds-

vis kørsel, ledsagelse og administration. Da kommunerne ikke har kunnet få dækket omkostninger til

administration af befordringspuljen, har der ikke været et krav om, at de skulle fremsende opgørelser

over forbruget på denne post.

Tabel 5: Oversigt over kommunernes omkostninger til befordringsordningen

Kommune

Faaborg-Midtfyn

Nordfyn

Esbjerg

Struer

Kolding

Svendborg

Faxe

Sorø

Varde

Randers

I alt

2019*(kr.)

Totale

Heraf Heraf ad-

omkost-

kørsel ministra-

ninger

tion

96.340

3.652

120.895

2.655

31.377

22.961

86.093

64.407

428.381

96.340

3.652

75.736

2.655

31.377

16.438

86.093

53.368

365.6

6.523

11.039

62.721

Totale

omkost-

ninger

188.500

2.456

236.714

31.423

33.698

82.773

17.289

26.470

253.752

140.641

1.013.715

2020 (kr.)

Heraf

kørsel

ledsa-

gelse

185.000

2.456

192.214

22.234

33.698

82.773

14.637

12.300

253.752

112.136

911.199

Heraf ad-

ministra-

tion

3.500

44.500

45.159

9.189

1.170

3.505

13.864

2.652

13.000

25.000

88.652

Note: Ingen kommuner anvendte ledsagelse i 2019. Administration omfatter bl.a. omkostninger til at udsende spørgeskemaer

(porto), tryksager til brug i kommunikation til borgerne, administration af ordningen, visitation til ordningen mv.

*) Omkostningerne for 2019 er PL-reguleret til 2020-priser.

Det ses af tabel 5, at omkostninger til kørsel udgør størstedelen af omkostningerne i kommunerne.

Kommunerne brugte i 2020 godt 900.000 kr. på kørsel. Borgerne har i tre kommuner benyttet sig af

ledsagelse under befordringsordningen (kun i 2020), jf. afsnit 4.2.Det ses af tabellen, at de samlede

omkostninger til ledsagelse er 13.864 kr. Derudover har tre kommuner i 2020 samlet brugt 88.652. kr.

på administration, hvilket som nævnt overfor omfatter omkostninger til visitation og administration

mv. i kommunerne, udsendelse af spørgeskemaer (porto), tryksager til brug i kommunikation til bor-

gerne osv. De resterende syv kommuner har ikke fremsendt opgørelser over omkostninger forbundet

med administration, da der ikke har været et krav om at opgøre forbruget.

Det ses desuden af tabellen, at omkostningerne varierer på tværs af kommunerne. I 2019 var de totale

omkostninger til befordringsordningen 2.655 kr. i Struer Kommune, mens omkostningerne var

120.895 kr. i Esbjerg Kommune. I 2020 var Nordfyns Kommunes totale omkostninger 2.456 kr., mens

Varde Kommune brugte 253.753 kr. på befordringsordningen.

I tillæg til kommunernes omkostninger har en række andre aktører ligeledes haft omkostninger i for-

bindelse med ordningen, som ikke fremgår af tabel 5 ovenfor, herunder:

•

Borgerne, som har haft omkostninger i forbindelse med egenbetalingen til ordningen.

De pårørende, som har haft omkostninger ved ordningen, fx hvis de har skullet tage fri fra ar-

bejde for at ledsage borgerne, betale for at rejse med i bilen mv.

Taxa- og trafikselskaberne, som i nogle tilfælde kan have haft omkostninger, ud over hvad der

er dækket af betalingen fra kommunerne. Det kan fx være kompetenceudvikling af medarbej-

dere, særlig oprettet telefonlinje til bestillinger osv.

De store forskelle i omkostninger mellem kommunerne kan som nævnt forklares af flere forskellige ele-

menter, herunder, at antallet af borgere, der har anvendt ordningen, varierer mellem kommunerne,

ligesom der er forskel på, hvor mange ture, hver enkelt borger har kørt. For at få et billede af dette,

sammenholdes anvendelsen af ordningen i kommunerne med omkostningerne til kørsel for at se, hvad

kørsel i ordningen har kostet pr. borger og pr. tur, jf. tabel 6 nedenfor.

Tabel 6: Oversigt over gennemsnitlige omkostninger pr. tur og pr. borger for kommunerne

Kommune

Faaborg-Midtfyn

Nordfyn

Esbjerg

Struer

Kolding

Svendborg

Faxe

Sorø

Varde

Randers

I alt

Gennemsnitlig omkostning til

kørsel pr. tur (kr.)

2019*

2020

258

166

275

332

181

273

201

281

157

155

229

115

649

255

Gennemsnitlig omkostning til

kørsel pr. borger (kr.)

2019*

2020

3.322

1.217

1.942

885

2.569

614

2.707

2.223

1.532

2.237

1.331

820

12.688

2.492

105

1.163

427

2.740

8.609

2.668

274

239

2.653

2.968

*) Omkostningerne for 2019 er PL-reguleret til 2020-priser.

Det ses af tabellen, at der også her er forholdsvis stor variation mellem kommunerne. I 2019 havde

Sorø en gennemsnitlig omkostning til kørsel pr. tur på 105 kr., mens den gennemsnitlige omkostning til

kørsel pr. tur i Varde Kommune var 1.163 kr. Tilsvarende ses det i 2020, at Sorøs gennemsnitlige om-

kostning pr. tur var 115 kr., mens den var 649 kr. i Varde. I interview uddyber Varde Kommune, at de

forholdsvis høje omkostninger pr. tur hænger sammen med, at flere borgerne har kørt lange ture, fx til

Aarhus eller København, samt at serviceniveauet i ordningen er forholdsvis højt i kraft af, at der tilby-

des solokørsel, gratis medrejsende, afhentning på præcise tidspunkter og kørsel i hele landet.

Ses der på tværs af de ti kommuner, er der, som nævnt i afsnit 4.2, blevet kørt 3.815 ture i 2020 til en

samlet kørselsomkostning på 911.199 kr. Det giver en gennemsnitlig omkostning på tværs af kommu-

nerne på 239 kr. pr. tur.

I forhold til omkostninger pr. borger for kommunerne, ses der ligeledes store variationer mellem kom-

munerne. Det ses af tabel 6, at den gennemsnitlige omkostning pr. borger, der har anvendt ordningen i

2020, varierer fra 614 kr. pr. borger i Nordfyns Kommune til 12.688 kr. i Varde Kommune. De store

forskelle kan, som nævnt ovenfor blandt andet forklares af, at borgerne i Varde Kommune har kørt

lange ture, er alene i bilen og at niveauet for egenbetaling er forholdsvis lavt. På tværs af alle ti kommu-

ner har 307 borgere benyttet ordningen i 2020, hvilket som nævnt ovenfor har kostet 911.199 kr. til

kørsel. Det giver en gennemsnitlig omkostning pr. borger på tværs på 2.968 kr.

Samlet set er der således stor variation i, hvor mange borgere, der har brugt ordningen i kommunerne,

og hvor mange ture, disse borgere har kørt. Der er desuden store forskelle på, hvad hver enkelt tur og

hver enkelt borger har kostet på tværs af kommunerne. Forskellene kan blandt andet forklares af, at

kommunerne har forskellige serviceniveauer, herunder i hvilket geografisk område, borgerne må køre,

om de afhentes på præcise tidspunkter, om de tilbydes solokørsel mv., ligesom der er forskel på, hvor

stor en andel af den samlede pris på turen, der er dækket af egenbetalingen. Derudover er der lokale

forskelle på de aftaler, kommunerne har indgået med trafikselskaberne, herunder de specifikke priser,

hvilket også spiller en rolle i forhold til kommunernes omkostninger pr. tur og pr. borger.

6.2 Omkostninger ved udbredelse af ordningen

I dette afsnit estimeres det, hvad det vil koste at udbrede befordringsordningen til hele landet.

Andelen af målgruppen, der har anvendt befordringsordningen

For at vurdere hvilke omkostninger, der er forbundet med at udbrede befordringsordningen til hele

landet, er det først centralt at estimere, hvor stor en andel af den samlede målgruppe for befordrings-

ordningen, der faktisk har anvendt ordningen i de ti forsøgskommuner.

Målgruppen for befordringsordningen er jf. puljeopslaget borgere med en demensdiagnose, som bor i

eget hjem. Sundhedsdatastyrelsen estimerer i en analyse, at 62 pct. af borgere over 65 år med en de-

mensdiagnose bor i eget hjem.

Et estimat vil således være, at 62 pct. af de borgere, der har en demens-

diagnose i hver af forsøgskommunerne, bor i eget hjem og dermed er i målgruppen for befordringsord-

ningen. I de ti forsøgskommuner estimeres der at være 5.000 borgere med en demensdiagnose

, hvoraf

62 pct.

–

svarende til 3.100 borgere

–

er i målgruppen for befordringsordningen, jf. tabel 7 nedenfor.

Tabel 7: Oversigt over anvendelsen af befordringsordningen i 2020

Kommune

Antal borgere

med en de-

mensdiagnose

525

275

1.100

150

800

600

225

275

425

625

5.000

Estimeret antal

borgere i mål-

gruppen for be-

fordring

326

171

682

496

372

140

171

264

388

3.100

Antal bor-

gere der har

anvendt ord-

ningen

307

Andel af mål-

gruppen, der

har anvendt

ordningen

22%

10%

11%

10%

12%

10%

Faaborg-Midtfyn

Nordfyn

Esbjerg

Struer

Kolding

Svendborg

Faxe

Sorø

Varde

Randers

I alt

Af tabel 7 ses i første kolonne et estimat for, hvor mange borgere med en demensdiagnose, der er i hver

af de ti forsøgskommuner. Af disse borgere forventes 62 pct. at bo i eget hjem, jf. ovennævnte estimat,

og anden kolonne i tabellen viser således, hvor mange borgere, hver kommune forventeligt har i mål-

gruppen for befordringsordningen. Sammenholdes dette estimat med, hvor mange borgere, der faktisk

har anvendt ordningen (tredje kolonne i tabellen), kan andelen af målgruppen, der har anvendt ordnin-

gen i hver kommune estimeres. Det ses af kolonnen yderst til højre i tabellen, at andelen af målgrup-

pen, der har anvendt ordningen, varierer mellem kommunerne

–

fra 2 pct. i Nordfyn Kommune til 22

pct. i Faaborg-Midtfyn Kommune. På tværs af alle ti kommuner har 307 borgere ud af 3.100 i målgrup-

pen anvendt ordningen, hvilket svarer til, at ca. 10 pct. af den samlede målgruppe har anvendt ordnin-

gen.

Forudsætninger for beregning af omkostninger ved udbredelse

Der er en række centrale forudsætninger, som har betydning for, hvilke omkostninger, der er forbundet

med en eventuel udbredelse af befordringsordningen til hele landet. Disse fremgår af tabel 8 nedenfor.

Tabel 8: Forudsætninger

–

udbredelse af befordringsordningen

Forudsætning

Størrelse af målgruppen

Beskrivelse

Antallet af borgere i den samlede målgruppe har betydning for, hvor

mange, der potentielt kan benytte sig af befordringsordningen og

dermed, hvad det koster at udbrede ordningen. Ved en målgruppeaf-

græsning på borgere med en demensdiagnose, der bor i eget hjem,

estimeres der at være godt 25.000 borgere i målgruppen på lands-

plan. Udvides dette til at omfatte alle borgere med en demensdiag-

nose, vil den samlede målgruppe bestå godt 40.000 borgere.

Sundhedsdatastyrelsen (2016): Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget

hjem, 2014

Data er trukket fra esundhed.dk (Sundhedsdatastyrelsen). De nyeste opgørelser er anvendt (fra 2018). Nationalt Videnscenter for Demens

henviser ligeledes til Sundhedsdatastyrelsens tal i opgørelse af forekomsten af demens.

Data er trukket fra esundhed.dk (Sundhedsdatastyrelsen). De nyeste opgørelser er anvendt (fra 2018). Nationalt Videnscenter for Demens

henviser ligeledes til Sundhedsdatastyrelsens tal i opgørelse af forekomsten af demens.

Andel af målgruppen, der an-

vender ordningen

Andelen af målgruppen, der anvender ordningen, har betydning for,

hvad det koster at udbrede ordningen. I denne analyse ses en varia-

tion fra, at 2 pct. af målgruppen i kommunen, hvor ordningen er ble-

vet anvendt mindst, til 22 pct. i kommunen hvor ordningen er an-

vendt mest. Størrelsen på andelen af målgruppen, der anvender ord-

ningen kan hænge sammen med, hvor tilgængelig og fleksibel, ord-

ningen er, samt hvor intensivt, der er arbejdet med at udbrede kend-

skab til ordningen.

Antallet af ture, som hver enkelt borger kører, påvirker også det sam-

lede omkostningsniveau. Der ses en variation blandt kommunerne,

hvor borgerne har kørt 2,3 ture i gennemsnit i kommunen med fær-

rest ture pr. borger, mens der er kørt 19,6 ture pr. borger i kommu-

nen med flest ture pr. borger.

Prisen pr. tur spiller ligeledes ind på den samlede omkostning til ord-

ningen. Her ses en variation fra 115 kr. pr. tur i kommunen med la-

vest omkostning til 649 kr. pr. tur i kommunen med højest omkost-

ning pr. tur i 2020.

Serviceniveauet i befordringsordningen påvirker omkostningerne

forbundet med den. Hvis ordningen har et højt serviceniveau, hvor

borgerne fx er alene i bilen, kan køre i hele landet, ikke skal vente el-

ler afhentes før tid, samt har en lav egenbetaling, vil ordningen være

dyrere pr. tur og pr. borger for kommunerne, end hvis serviceni-

veauet er lavere.

Valget af leverandør af kørslen kan påvirke omkostningerne forbun-

det med ordningen. I denne analyse ses det, at den gennemsnitlige

omkostning til kørsel pr. borger pr. år er 2.150 kr. for de kommuner,

der har valgt et regionalt trafikselskab, mens omkostningen er 2.648

kr. pr. borger pr. år i de kommuner, der har valgt et taxaselskab. I

kommunen, der har valgt et lokalt trafikselskab som leverandør, er

omkostningen til kørsel pr. borger pr. år hele 12.688 kr. og således

væsentligt højere end omkostningen forbundet med henholdsvis

taxa- eller regionalt trafikselskab.

Antal ture pr. borger

Omkostning pr. tur

Serviceniveau, herunder:

•

Solokørsel vs. samkørsel

•

Geografisk område for

kørsel

•

Ventetid

•

Niveauet af egenbetaling

Leverandør af kørsel

Med udgangspunkt i disse forudsætninger, ser vi nedenfor på, hvad det vil koste at udbrede befor-

dringsordningen til hele landet under forskellige omstændigheder.

Omkostninger ved udbredelse af befordringsordningen

I de konkrete beregninger af, hvad det vil koste at udbrede befordringsordningen til hele landet, indgår

tre centrale parametre, der kan varieres på for at give et billede af, hvad befordringsordningen koster

under forskellige forudsætninger:

•

Antallet af borgere i målgruppen.

For at estimere den første parameter, antallet af borgere

i målgruppen i hele landet, trækkes på de datakilder, der blev anvendt ovenfor. Her ses det, at

der er 40.675 borgere med en demensdiagnose i hele Danmark

. Heraf forventes 62 pct. at bo i

eget hjem,

hvilket svarer til 25.219 borgere. Dette tal indgår i alle scenarierne, da målgruppeaf-

grænsningen holdes konstant.

Ibid.

Sundhedsdatastyrelsen (2016): Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget

hjem, 2014

•

Andel af målgruppen, der anvender ordningen.

På tværs af kommunerne har 10 pct. af

borgerne i målgruppen anvendt ordningen, og derfor anvendes 10 pct. som estimat i det gen-

nemsnitlige eksempel i figur 20 nedenfor. Denne andel varieres i scenarierne nedenfor.

Omkostninger til kørsel pr. borger pr. år for kommunerne.

Omkostningerne til kørsel

varierer mellem 614 kr. og 12.688 kr. pr. borger pr. år i kommunerne. Omkostningen på 12.688

kr. pr. borger pr. år ligger dog meget langt fra de resterende observationer i analysen. Kommu-

nen med næsthøjest omkostning til kørsel pr. borger pr. år har en omkostning på 2.707 kr. I

gennemsnitsberegningen anvendes derfor et gennemsnit af de ni kommuners omkostninger pr.

år, hvor den fjerntliggende observation på 12.688 kr. ikke indgår. Dette giver et gennemsnit på

2.291 kr. pr. borger pr. år, og denne værdi anvendes således som estimat nedenfor i beregnin-

gen af gennemsnitlige omkostninger pr. år. I de forskellige scenarier for udbredelse varieres der

på denne forudsætning.

•

Figur 20: Estimering af omkostninger ved udbredelse af befordringsordningen - gennemsnit

Antal borger i

målgruppen i hele

landet

Andel af mål-

gruppen, der

anvender ordningen

Omkostninger til kør-

sel pr. borger pr. år

Omkostninger pr. år

25.219

10 %

2.291 kr.

5,7 mio. kr.

Figur 20 ovenfor viser tilgangen til at estimere de gennemsnitlige omkostninger ved udbredelse af be-

fordringsordningen. Det ses i figuren, at omkostningerne pr. år vil være ca. 5,7 mio. kr., hvis 10 pct. af

målgruppen anvender ordningen, og omkostningen til kørsel pr. borger estimeres at være 2.291 kr. pr.

år.

Hvis den højeste pris på 12.668 kr. medtages i analysen, koster kørsel i gennemsnit 2.968 kr. pr. borger

pr. år, hvilket giver en årlig omkostning på omkring 7,4 mio. kr.

Da der er forholdsvis stor variation mellem kommunerne i forhold til både andelen af målgruppen, der

har anvendt ordningen og omkostninger til kørsel pr. borger, ser vi nedenfor på, hvordan omkostnin-

gerne til ordningen påvirkes, hvis forudsætningerne for beregningen justeres. Der ses på tre scenarier;

et minimumscenarie, hvor en lav andel af målgruppen anvender ordningen til en lav omkostning pr.

borger, et maksimumscenarie, hvor mange borgene anvender ordningen til en høj pris pr. borger samt

et scenarie, der illustrer omkostningerne ved forskellige leverandører af kørslen.

•

Scenarie 1: Lav grad af anvendelse og lave omkostninger til kørsel pr. borger.

Her ses

på, hvad det vil koste at udbrede befordringsordningen til hele landet under forudsætning af, at

ordningen anvendes i minimal grad og har minimale omkostninger pr. borger. Hvis det antages, at

7 pct. af målgruppen anvender ordningen til en gennemsnitlig omkostning til kørsel på 1.331 kr. pr.

borger pr. år, vil det koste ca. 2,3 mio. kr. årligt at udbrede ordningen.

Scenarie 2: Høj grad af anvendelse og høje omkostninger til kørsel pr. borger.

Her un-

dersøges det modsat, hvad det vil koste at udbrede befordringsordningen til hele landet under for-

udsætning af, at ordningen bliver anvendt meget og til høje omkostninger pr. borger. Hvis det anta-

ges, at 12 pct. af målgruppen anvender ordningen til en gennemsnitlig omkostning til kørsel på

2.707 kr. pr. borger pr. år, vil det koste ca. 8,2 mio. kr. årligt at udbrede ordningen.

Scenarie 3: Omkostninger ved henholdsvis taxaselskaber og regionale trafikselska-

ber.

Her undersøges det, hvad det vil koste at udbrede ordningen, hvis kørsel leveres af henholds-

vis et regionalt trafikselskab eller et taxaselskab. På tværs af de kommuner, der har anvendt et regi-

onalt trafikselskab som leverandør, har kørsel i gennemsnit kostet 2.150 kr. pr. borger pr. år. Hvis

det antages, at 10 pct. af målgruppen har anvendt ordningen, vil det koste ca. 5,4 mio. kr. årligt at

udbrede ordningen. Hvis der i stedet anvendes et taxaselskab som leverandør af kørslen, ses det i

•

analysen, at prisen pr. borger pr. år er 2.648 kr. Hvis det tilsvarende antages, at 10 pct. af målgrup-

pen anvender ordningen, vil det koste ca. 7 mio. kr. årligt at udbrede ordningen til hele landet.

Ovenstående scenerier er opstillet med henblik på at give et billede af, hvad det

kan

koste at udbrede

befordringsordningen til hele landet under forskellige forudsætninger. De forskellige elementer i bereg-

ningerne kan justeres både op og ned, hvilket medfører forskellige estimater og intervaller for omkost-

ningerne forbundet med udbredelse.

6.3 Opsamling på omkostningsvurdering

Samlet set peger scenarierne ovenfor på, at det vil koste mellem 2,3 mio. kr. og 8,2 mio. kr. årligt at ud-

brede befordringsordningen til hele landet.

Der er dog flere væsentlige forbehold for dette omkostningsinterval. Estimaterne er baseret på omkost-

ninger og anvendelse af befordringsordningen i en periode, hvor covid-19 har hæmmet mulighederne

for at deltage i fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. Derfor er både andelen af målgruppen, der har

anvendt ordningen og omkostning pr. borger formentligt underestimeret, idet flere borgere i målgrup-

pen forventeligt ville anvende ordningen og bruge den oftere, hvis fritidsaktiviteter og sociale aktivite-

ter havde været mere tilgængelige.

Derudover vil andelen af målgruppen, der anvender ordningen forventeligt blive højere over tid, hvis

ordningen forankres og kendskabet til ordningen kontinuerligt udbredes blandt målgruppen. Endelig

er det vigtigt at være opmærksom på, at der i scenarierne er taget udgangspunkt i omkostninger til kør-

sel. Hvis kriterierne for befordringsordningen ændres, så der fx er øgede muligheder for ledsagelse, el-

ler hvis der kan bevilliges kørsel til andet end fritidsformål, vil de samlede omkostninger for kommu-

nerne naturligvis også stige. Det samme gælder, hvis målgruppen udvides til også at omfatte borgere

med demens, der bor i plejebolig.

7 Bilag

Bilag 1: Dataindsamling

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelserne blandt borgere med demens og deres pårørende er gennemført i perio-

den efteråret 2019 til februar 2021. For at imødekomme målgruppens behov og funktionsniveau mest

muligt, er spørgeskemaerne indsamlet på tre forskellige måder:

Elektronisk spørgeskema med linklancering, hvor det har været muligt at åbne spørgeske-

maet på en computer, tablet eller smartphone. Dette er i flere kommuner blevet formidlet til

borgerne via e-Boks.

Papirspørgeskemaer, som medarbejdere har delt ud til borgere og pårørende og efterføl-

gende indsamlet, scannet ind og sendt til PwC.

Telefonopkald til borgere med demens eller deres pårørende, hvor kommunen har frem-

sendt kontaktoplysninger efter aftale med borgere og pårørende, hvorefter PwC har gen-

nemført telefoninterviews.

Selve spørgeskemaerne til borgere med demens og deres pårørende er udarbejdet og valideret i samar-

bejde med de 10 kommuner på en evalueringsworkshop afholdt i august 2019.

Spørgeskemaet til medarbejdere er udsendt via linklancering, hvor projektlederne i forsøgskommu-

nerne har formidlet et generelt link til spørgeskema til de medarbejdere, der har spillet en rolle i befor-

dringsordningen. Kommunerne har desuden, i det omfang, det har været muligt, videresendt linket til

spørgeskemaet til de involverede trafikselskaber med henblik på at indsamle besvarelser blandt chauf-

fører, der har kørt med borgere med demens. Denne indsamlingsmetode har den fordel, at linket til

spørgeskemaet kan formidles bredt, og at respondenter således ikke på forhånd skal identificeres med

navn og e-mailadresse. Omvendt er en ulempe, at det ikke er muligt at opgøre en svarprocent. Dataind-

samlingen er foregået i januar-februar 2021.

Bilag 2: Spørgeskemaer

I dette bilag ses de spørgeskemaer, som borgere, pårørende og medarbejdere har udfyldt i analysen.

Følgende fem spørgeskemaer ses nedenfor:

1. Opstartsskema

–

borgere med demens

2. Opfølgningsskema

–

borgere med demens

3. Opstartsskema

–

pårørende til borgere med demens

4. Opfølgningsskema

–

pårørende med demens

5. Medarbejderskema