Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2419965_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 11351
Doknr.
414710
Dato
28-04-2021
Til Social- og Ældreudvalget
Den 22. oktober 2020 afgav Social- og Ældreudvalget en beretning, hvor
udvalget pålagde mig at afsøge mulighederne for et formaliseret nordisk
samarbejde om international adoptionsformidling. På den baggrund kontaktede
Ankestyrelsen d. 23. november 2020 adoptionsmyndigheder i Finland, Island,
Norge og Sverige.
Ankestyrelsen bad i henvendelsen om at modtage de nordiske landes
bemærkninger og overvejelser om at indgå i et formaliseret samarbejde om
international adoptionsformidling mellem de nordiske adoptionsformidlende
organisationer og de nordiske centralmyndigheder. Ankestyrelsen bad desuden
de nordiske centralmyndigheder om input til, hvordan man eventuelt kan
udbygge, formalisere eller på anden måde styrke det samarbejde, der allerede
eksisterer mellem de nordiske formidlende organisationer og de nordiske
centralmyndigheder.
Ankestyrelsen har nu modtaget svar fra de nordiske adoptionsmyndigheder.
Sammenfattende ser de nordiske lande flere udfordringer ved en fælles nordisk
adoptionsformidling. Udfordringerne er bl.a., at de nordiske lande har fastsat
forskellige vilkår for godkendelse af adoptionsansøgere, og at de nordiske
formidlende organisationer er selvstændige organisationer (retssubjekter), der
er akkrediteret af de enkelte nordiske myndigheder.
Derudover vil det i en nordisk konstellation kunne fremstå uklart for
afgiverlandene, hvilke lande de samarbejder med, og hvilket land det konkrete
barn bortadopteres til. Et fælles nordisk samarbejde vil dermed afhænge af, om
de enkelte afgiverlande vil acceptere at samarbejde med en nordisk union.
Flere af de nordiske adoptionsmyndigheder påpeger desuden, at mange
forhold bør undersøges og drøftes nærmere, før en beslutning om en fælles
nordisk formidlingsmodel kan træffes, og at de aktuelt tislutter sig den
eksisterende model for adoptionsformidling.
Selvom de nordiske adoptionsmyndigheder udtrykker forskellige grader af
åbenhed for videre drøftelser, står det klart, at sådanne alene vil bero på dansk
initiativ, herunder også afdækning af mulige løsninger på de nævnte
udfordringer.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 717: Spm. om udviklingen i arbejdet med at etablere et formaliseret nordisk samarbejde om adoption, som ministeren pålægges i beretning af almen art nr. 1, til social- og ældreministeren
2419965_0002.png
Jeg er meget enig med mine nordiske kolleger i, at en fælles nordisk
adoptionsformidling vil rumme store udfordringer, og jeg ser derfor ikke reelt
potentiale i at arbejde videre med en fælles nordisk formidlingsmodel.
I tilbagemeldingen fra de øvrige adoptionsmyndigheder indgår også en række
forslag til, hvordan det eksisterende samarbejde mellem både de nordiske
centralmyndigheder og de nordiske formidlingsorganisationer kan styrkes.
Jeg vil på den baggrund bede Ankestyrelsen have fokus på mulighederne for at
udbygge dette samarbejde, og jeg vil derudover bede Ankestyrelsen om at
orientere DIA om de forslag, der vedrører en styrket samarbejde mellem
formidlingsorganisationerne.
Til orientering vedlægger jeg Ankestyrelsens sammenfattende tilbagemelding
fra de nordiske adoptionsmyndigheder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2