SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om en svensk kommune f.eks. kan vælge at anbringe børnene uden for hjemme i Sverige, hvis en familie, hvor børnene er danske statsborgere, vælger at flytte fra Sverige tilbage til Danmark, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 4735

Doknr.

434546

Dato

25-06-2021

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 8. juni 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 712 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 712:

”Vil

ministeren i forlængelse af SOU alm. del - spørgsmål 711 oplyse, om en

svensk kommune f.eks. kan vælge at anbringe børnene uden for hjemme i

Sverige, hvis en familie, hvor børnene er danske statsborgere, vælger at flytte

fra Sverige tilbage til Danmark, eller om sagen i så fald skal overgives til de

danske myndigheder, hvis forældremyndighedsindehaverne bor i Danmark? Vil

ministeren oplyse, hvilke proces der er i sådanne sager, herunder hvilke hjælp

og støtte forældre bosat i Danmark er berettiget til, hvis børnene er anbragt i

Sverige, men forældrene er flyttet tilbage til Danmark?”

Svar:

Danmark har inkorporeret Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der bl.a.

indeholder regler om (international) kompetence og samarbejde mellem lande i

sager om beskyttelse af børn i internationale situationer, herunder i

anbringelsessager. Social- og Ældreministeriet er dansk centralmyndighed i

henhold til konventionen.

Det følger af konventionens artikel 5, at udgangspunktet er, at myndighederne i

den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted (dvs. bopæl), har

kompetence til at træffe afgørelse om beskyttelsesforanstaltninger omfattet af

konventionen, herunder anbringelse af børn uden for hjemmet.

Hvis et eller flere børn i en familie har bopæl i eksempelvis Sverige, er det

således som udgangspunkt de relevante svenske myndigheder, som efter

konventionen har kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse uden for

hjemmet.

Konventionens artikel 8 og 9 giver i visse situationer mulighed for overførsel af

kompetence til en myndighed i en anden kontraherende stat i bl.a.

anbringelsessager. Efter disse artikler kan kompetence til at træffe afgørelse

om beskyttelsesforanstaltninger over for et barn således overføres til en

myndighed i en anden stat, hvis det er til barnets bedste, og begge staters

myndigheder er enige heri. Det kan fx være kompetence til at træffe afgørelse

om anbringelse uden for hjemmet.

Efter artikel 8 kan overførelsen ske ved, at den myndighed, der har

kompetencen, henvender sig til en myndighed i en anden konventionsstat og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 712: Spm., om en svensk kommune f.eks. kan vælge at anbringe børnene uden for hjemme i Sverige, hvis en familie, hvor børnene er danske statsborgere, vælger at flytte fra Sverige tilbage til Danmark, til social- og ældreministeren

beder denne om at påtage sig kompetencen. Den stats myndighed, som

anmodningen rettes til, kan kun overtage kompetencen, hvis den mener, at

dette er bedst for barnet.

På samme måde giver artikel 9 myndighederne i en anden konventionsstat end

den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, mulighed for at anmode

den kompetente myndighed i barnets sædvanlige opholdsstat om at få tillagt

kompetence. Den myndighed, der anmoder om at få overført kompetencen, må

først behandle sagen, når den kompetente myndighed positivt har accepteret

at overføre kompetencen til den pågældende myndighed.

I Danmark er det kommunerne, som behandler anmodninger om

kompetenceoverførsel i anbringelsessager.

Afgørelse om at fremsætte, acceptere eller afslå en anmodning om at overtage

kompetencen i en anbringelsessag træffes af kommunalbestyrelsen. Der er

tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvorfor de almindelige regler

om partshøring mv. skal iagttages. Kommunens afgørelse kan indbringes for

Ankestyrelsen af personer og myndigheder med en retlig interesse i sagen.

Der spørges desuden til forældres mulighed for at modtage støtte i tilfælde,

hvor forældrene bor i Danmark, mens børnene er anbragt i et andet land. Hvis

forældrene har et støttebehov, er der forskellige muligheder for at modtage

hjælp. Servicelovens generelle bestemmelser på voksenområdet kan således

være relevante, ligesom andre lovgivninger kan være relevante afhængigt af,

hvilket støttebehov der er tale om.

Med venlig hilsen

Astrid Krag