Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2436897_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4683
Doknr.
457301
Dato
26-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 706 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 706:
”Dansk
familieret afkobler spørgsmålet om skyld for konflikt, og retten til
samvær med barnet. I Forældreansvarsvejledningen (VEJ nr. 10064 af
20/12/2020) fremgår, ”Skyldsspørgsmålet
har ikke betydning for vurderingen af
samværsspørgsmålet, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at
fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten. Det
afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og
ikke, hvem konflikten skyldes.” Vil ministeren redegøre for denne
bestemmelses historiske udvikling i dansk ret og den tidligere retsstilling, og
samtidig redegøre for, hvorvidt de andre nordiske lande og Tyskland regulerer
skyldspørgsmålet i samværsager, herunder om der kan lægges vægt på hvem
der forårsager konflikten?”
Svar:
Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til begge forældre.
Derfor fastsættes og aftales der i størstedelen af de sager, som det
familieretlige system behandler, samvær mellem barnet og den forælder, som
barnet ikke bor hos. Afgørelser efter loven skal dog altid træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og hensynet til barnet står over alle andre hensyn,
herunder hensynet til forældrene. Derfor har skyldsspørgsmålet ikke betydning
for vurderingen af samvær.
Med lov nr. 387 af 14. juni 1995 (lov om forældremyndighed og samvær) blev
adgangen til at afslå at fastsætte samvær eller til at ophæve samvær udvidet,
idet den hidtidige ophævelsespraksis forekom for tilbageholdende. Ifølge loven
kunne det daværende statsamt afslå eller ophæve samvær, hvis det var
påkrævet af hensyn til barnet.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at afslag eller ophævelse af samvær bl.a.
kunne begrundes i, at samværet på grund af forældrenes indbyrdes forhold var
eller ville blive meget konfliktfyldt.
I betænkning nr. 1475 (2006),
”Barnets perspektiv”,
afgivet af Udvalget om
Forældremyndighed og Samvær, der fremlagde udkast til
forældreansvarsloven, blev praksis for afslag og ophævelse af samvær
beskrevet. Af betænkningen fremgår bl.a. følgende:
”Skyldspørgsmålet har ikke
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om redegørelse for den historiske udvikling i dansk ret og den tidligere retsstilling i bestemmelsen skyldspørgsmålet i samværsager m.v., til social- og ældreministeren
2436897_0002.png
betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under
sagsbehandlingen
endsige umuligt
at fastslå, hvem af forældrene, der
bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således,
hvordan konflikten påvirker barnet og
ikke, hvem denne skyldes.”
Ministeriet har til brug for redegørelse om retstilstanden i de andre nordiske
lande og Tyskland, anmodet om og modtaget bidrag fra de nævnte lande.
De hørte myndigheder i Finland, Island, Sverige og Tyskland har oplyst, at
skyldsspørgsmålet ikke er relevant for vurderingen af, om der skal være
samvær.
De norske myndigheder har oplyst, at der ved afgørelse om samvær efter
norsk ret bl.a. skal
lægges vægt på ”bedst muligt samlet forældrekontakt”,
barnets alder, tilknytning til nærmiljø og i øvrigt barnets bedste. I vurderingen af
”bedst
mulig samlet forældrekontakt” kan det tillægges vægt, hvem af
forældrene, som er mest positiv ift. samvær med den anden forælder. Dette
skal dog vurderes ud fra en konkret vurdering af hensynet til barnets bedste i
hver enkelt sag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
[Her anføres bilagsnummer og -titel for hvert vedlagt bilag, adskilt med linjeskift.]
2