Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4683
Doknr.
457301
Dato
26-08-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 706 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 706:
”Dansk
familieret afkobler spørgsmålet om skyld for konflikt, og retten til
samvær med barnet. I Forældreansvarsvejledningen (VEJ nr. 10064 af
20/12/2020) fremgår, ”Skyldsspørgsmålet
har ikke betydning for vurderingen af
samværsspørgsmålet, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at
fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten. Det
afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og
ikke, hvem konflikten skyldes.” Vil ministeren redegøre for denne
bestemmelses historiske udvikling i dansk ret og den tidligere retsstilling, og
samtidig redegøre for, hvorvidt de andre nordiske lande og Tyskland regulerer
skyldspørgsmålet i samværsager, herunder om der kan lægges vægt på hvem
der forårsager konflikten?”
Svar:
Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at barnet har ret til begge forældre.
Derfor fastsættes og aftales der i størstedelen af de sager, som det
familieretlige system behandler, samvær mellem barnet og den forælder, som
barnet ikke bor hos. Afgørelser efter loven skal dog altid træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og hensynet til barnet står over alle andre hensyn,
herunder hensynet til forældrene. Derfor har skyldsspørgsmålet ikke betydning
for vurderingen af samvær.
Med lov nr. 387 af 14. juni 1995 (lov om forældremyndighed og samvær) blev
adgangen til at afslå at fastsætte samvær eller til at ophæve samvær udvidet,
idet den hidtidige ophævelsespraksis forekom for tilbageholdende. Ifølge loven
kunne det daværende statsamt afslå eller ophæve samvær, hvis det var
påkrævet af hensyn til barnet.
Det fremgår af forarbejderne til loven, at afslag eller ophævelse af samvær bl.a.
kunne begrundes i, at samværet på grund af forældrenes indbyrdes forhold var
eller ville blive meget konfliktfyldt.
I betænkning nr. 1475 (2006),
”Barnets perspektiv”,
afgivet af Udvalget om
Forældremyndighed og Samvær, der fremlagde udkast til
forældreansvarsloven, blev praksis for afslag og ophævelse af samvær
beskrevet. Af betænkningen fremgår bl.a. følgende:
”Skyldspørgsmålet har ikke
1