Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4686
Doknr.
432833
Dato
08-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 703 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 703:
”Er det ministerens holdning, at der over tid er sket en praksisændring i
kommunerne vedr. kommunernes vedtagne kvalitetstandarder for kontant
tilskud og borgerstyret personlig assistance ift. tidligere, således at borgere
med BPA-ordninger
er ringere stillet i dag end tidligere?”
Svar:
Social- og Ældreministeriet ligger ikke inde med oplysninger om kommunernes
praksis vedrørende kommunernes vedtagne kvalitetsstandarder for
servicelovens hjælperordninger.
Men ifølge lovgivningen skal kommunernes kvalitetsstandarder, for bl.a.
servicelovens hjælperordninger anvendes til at vejlede borgerne om, hvilket
serviceniveau de som minimum kan forvente. Der skal imidlertid altid foretages
en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og kvalitetsstandarderne
skal fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger det.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der i Social- og Ældreministeriet er igangsat et
internt arbejde med at se på væsentlige problemstillinger omkring
servicelovens hjælperordninger samt mulige løsningsforslag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1