Social- og Ældreministeriet
Anmodning om bidrag til SOU alm. del - spm. 702
6. juni 2021
Social- og Ældreministeriet har i en e-mail af 4. juni 2021 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af SOU alm. del - spm. 702.
Ankestyrelsen skal hertil oplyse følgende:
Ankestyrelsens beslutning om ikke at rejse en tilsynssag om
Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard
Den 12. januar 2021 bad Ankestyrelsen Brønderslev Kommune om en
udtalelse og om særligt at redegøre for, om kommunens
kvalitetsstandarder for borgerstyret personlig assistance (BPA) og
kontant tilskud
–
efter kommunens opfattelse
–
er i overensstemmelse
med den forvaltningsretlige grundsætning om, at en myndighed ikke
lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en
skønsmæssig afvejning (skøn under regel).
Den 1. februar 2021 fremsendte Brønderslev Kommune de tre
kvalitetsstandarder på BPA-området, der havde været gældende i
perioden fra organisationernes henvendelse i september 2018 til nu og
oplyste, at kvalitetsstandarden bliver brugt som en vejledning til
borgerne om, hvilket serviceniveau de som minimum kan forvente.
Kommunen oplyste endvidere, at den altid foretager en konkret og
individuel sagsbehandling, og at kvalitetsstandarden ikke betyder, at
der ikke kan bevilges ydelser ud over det, der fremgår af den.
Kommunen oplyste i den forbindelse, at der er flere eksempler på
sager i kommunen, hvor der er bevilget ydelser, der ligger ud over det
udgangspunkt, der fremgår af kvalitetsstandarden.
J.nr. 21-24836
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00