SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 3/6-21 om sag i Brønderslev Kommune vedrørende kvalitetsstandarder for kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance (BPA), til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samråd om hjælperordninger

–

SOU

alm. del

–

samrådsspm. AC-AD

Den 3. juni 2021 kl. 14:00-15:00

SOU

Ca. 12 minutter.

Besvare samrådsspm. AC-AD

Samrådsspørgsmål AC-AD stillet efter ønske fra

Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Samrådsspørgsmål AC

”Vil

ministeren redegøre for den lange sagsbehandlingstid i

Ankestyrelsen på næsten 2 �½ år i sag vedrørende

kvalitetsstandarder for kontant tilskud og borgerstyret

personlig assistance (BPA), og finder ministeren, at så lange

sagsbehandlingstider er en rimelig behandling af udsatte

borgere? Der henvises til SOU alm. del -

bilag 271?”

Samrådsspørgsmål AD

”Mener

ministeren, at Ankestyrelsen i tilstrækkelig grad har

undersøgt, om Brønderslev Kommune har foretaget de

nødvendige individuelle vurderinger af behovet for at have

hjælpere med på sygehuset, når kommunen i en

orienteringsskrivelse af 30. september 2020 til udsatte

borgere skriver, at enten betaler regionen, eller også betaler

man selv for en handicaphjælper? Der henvises til SOU alm.

del - bilag 271?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 700: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 3/6-21 om sag i Brønderslev Kommune vedrørende kvalitetsstandarder for kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance (BPA), til social- og ældreministeren

[Indledning]

Tak for motivationen til stilleren af samrådsspørgsmålene

–

og også tak for at sætte fokus på servicelovens

hjælperordninger i tilknytning til borgerens indlæggelse.

Servicelovens hjælperordninger er nogle helt centrale

ordninger i den danske handicappolitik.

De hjælper nemlig nogle af de allermest udsatte borgere

med størst hjælpebehov.

Formålet med ordningerne med

kontant tilskud til ansættelse

af hjælpere

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

efter

§§ 95 og 96

–

bedre kendt som hjælperordningerne - er at

skabe mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere

med et omfattende hjælpebehov.

Vi snakker altså her om nogle af de allermest udsatte

borgere, der har brug for denne helt særlige hjælp.

Det er borgere, der har så massive hjælpebehov, at de ikke

selv er i stand til at gøre mange af de ting, vi andre hver dag

tager for givet, f.eks. lave et måltid mad eller tage en tur på

café eller i biografen.

En anden årsag til, at hjælperordningerne er en så vigtig

hjørnesten i handicappolitikken, hænger sammen med

relationen mellem hjælper og bruger.

For mennesker med en hjælperordning, som har nogle helt

særlige behov for hjælp, eller som f.eks. har kommunikative

vanskeligheder og derfor kommunikerer via aftalte tegn,

kropssprog eller gestik, er det helt centralt at have et fast og

stabilt hold af hjælpere, som kan bistå borgeren i hverdagen.

Det gælder selvfølgelig også i forbindelse med indlæggelser

på hospitalet og ved hjemkomsten efter endt behandling.

Derfor er jeg også glad for, at vi her i dag får lejlighed til at

drøfte kommunernes praksis omkring opsigelse af hjælpere i

hjælperordninger i forbindelse med borgernes indlæggelse.

De to samrådsspørgsmål hænger sammen på den måde, at

de begge tager afsæt i en sag, hvor Ankestyrelsen som

tilsynsmyndighed har set på Brønderslev Kommunes

kvalitetsstandard for hjælperordninger, bl.a. kommunens

praksis for opsigelse af hjælpere ved indlæggelse. Jeg vil

derfor besvare dem i én indledende tale.

[Samrådsspørgsmål AC

–

redegørelse for

sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen]

Først bliver jeg i samrådsspørgsmål AC bedt om at redegøre

for sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen på næsten 2 �½ år i

sagen om Brønderslev Kommunes kvalitetsstandarder for

hjælperordninger.

Jeg vil lige indledningsvis pointere, at sagen her ikke er en

klagesag over kommunens afgørelse om hjælp til en konkret

borger, men derimod en sag, hvor tilsynet i Ankestyrelsen er

blevet bedt om at beslutte, hvorvidt der er grundlag for at

rejse en tilsynssag.

Til forskel for en klagesag over kommunens afgørelse om

hjælp til en konkret borger, adskiller denne sag sig på den

måde, at tilsynet påser om en kommune generelt har handlet

i strid med den lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder. Sagen her handler altså ikke om en konkret

borger, som har fået frataget eller nedsat sin hjælp.

Og der er dermed heller ikke en borger, der har siddet og

ventet på en afgørelse i den periode sagsbehandlingen har

pågået.

Omkring sagsforløbet har ministeriet indhentet en udtalelse

fra Ankestyrelsen, som har beskrevet tidsforløbet sådan, at

Dansk Handicap Forbund og Muskelsvindfonden henvender

sig til det kommunale tilsyn hos Ankestyrelsen den 12.

september 2018, og Klubben for Brugere og Hjælpere i

Nordjylland henvender sig den 14. maj 2019.

Der bliver løbende sendt forlængelsesbreve til

organisationerne, fordi den angivne forventede

sagsbehandlingstid ikke kan overholdes. Begrundelsen for

den forlængede sagsbehandlingstid i forlængelsesbrevene

er, at Ankestyrelsen har mange tilsynssager.

Den 12. januar 2021 hører Ankestyrelsen Brønderslev

Kommune, og den 22. marts afviser Ankestyrelsen at rejse

en tilsynssag.

Dermed bliver den samlede sagsbehandlingstid af

tilsynssagen i Ankestyrelsen på ca. 2 �½ år.

[Samrådsspørgsmål AC

–

rimeligheden af så lange

sagsbehandlingstider]

Dernæst bliver jeg i samme samrådsspørgsmål naturligt nok

spurgt, om så lange sagsbehandlingstider er en rimelig

behandling af udsatte borgere.

Og til det vil jeg blot sige:

Nej, en sagsbehandlingstid på 2 �½ år for en henvendelse

med ønske om at der rejses en tilsynssag er ikke

tilfredsstillende.

Og det er Ankestyrelsen også enig i og har i øvrigt beklaget

det over for organisationerne.

Ankestyrelsen har i den forbindelse oplyst til ministeriet, at

styrelsen hele tiden bestræber sig på at nedbringe

sagsbehandlingstiden i tilsynet.

Sagsbehandlingstiden på de 2 �½ år for henvendelsen fra

organisationerne er heller ikke udtryk for den almindelige

sagsbehandlingstid i tilsynet.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i tilsynssager var

13,7 uger i 2020.

Ankestyrelsen har ud over tilførsel af ekstra

sagsbehandlingsressourcer på flere måder det seneste

halve år ændret organiseringen af tilsynet. Der er f.eks.

etableret en visitationsprocedure, som er med til at sikre, at

sager af overordnet, generel betydning identificeres, så

sagsbehandlingen kan gå i gang straks eller hurtigt efter, at

sagerne er indkommet.

Til sidst vil jeg som noget meget væsentligt understrege, at

den utilfredsstillende lange sagsbehandlingstid i

Ankestyrelsens tilsyn ikke har betydet, at borgere i

Brønderslev Kommune har været frataget muligheden for at

få den hjælp, som de har krav på efter loven.

Borgere, der i perioden har modtaget afgørelser fra

kommunen om deres hjælperordninger, har således haft

mulighed for at klage over afgørelserne til Ankestyrelsen

som øverste klageinstans på socialområdet.

[Samrådsspørgsmål AD

–

Har Ankestyrelsen i

tilstrækkelig grad undersøgt Brønderslev Kommunes

praksis]

Hvis vi så går over til samrådsspørgsmål AD, så bliver jeg

spurgt, om jeg mener, at Ankestyrelsen i tilstrækkelig grad

har undersøgt, om Brønderslev Kommune har foretaget de

nødvendige individuelle vurderinger af behovet for at have

hjælpere med på sygehuset, når kommunen i en

orienteringsskrivelse af 30. september 2020 til udsatte

borgere skriver, at enten betaler regionen, eller også betaler

man selv for en handicaphjælper.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det fremgår af den

skrivelse fra september 2020, som der henvises til i

spørgsmålet, at kommunen altid foretager en konkret og

individuel vurdering, sådan som det også er beskrevet i

sagens øvrige oplysninger, som jeg her om lidt vil

gennemgå.

Jeg kan også se i sagen, at Ankestyrelsen i sin udtalelse til

Brønderslev Kommune har noteret sig, at kommunen nu vil

genbesøge formuleringerne i sin kvalitetsstandard, fordi

kommunen ikke har sat skøn under regel, men at man

fejlagtigt kan få det indtryk, når man læser

kvalitetsstandarden.

Der er ikke noget i sagen, der giver mig grund til at sætte

spørgsmålstegn ved Ankestyrelsens undersøgelse.

Det baserer jeg på de oplysninger, der fremgår af SOU alm.

del

–

bilag 271 og Ankestyrelsens udtalelse til ministeriet.

Ankestyrelsen har over for ministeriet bl.a. oplyst, at

Muskelsvindfonden og Klubben for Brugere og Hjælpere i

Nordjylland har tilkendegivet, at det fremgik af Brønderslev

Kommunes kvalitetsstandard, at udbetalingerne til

hjælperordninger stoppes med dags varsel, hvis borgeren

bliver indlagt på sygehus.

Ankestyrelsen bad herefter Brønderslev Kommune om en

udtalelse, herunder for, om kommunens kvalitetsstandarder

for hjælperordningerne

–

efter kommunens opfattelse

–

er i

overensstemmelse med den forvaltningsretlige

grundsætning om, at en myndighed ikke må opstille regler,

der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning

(skøn under regel).

Kommunen oplyste til Ankestyrelsen, at kvalitetsstandarden

bliver brugt som en vejledning til borgerne om, hvilket

serviceniveau de som minimum kan forvente.

Kommunen oplyste endvidere, at den altid foretager en

konkret og individuel sagsbehandling, og at

kvalitetsstandarden ikke betyder, at der ikke kan bevilges

ydelser ud over det, der fremgår af den. Kommunen oplyste i

den forbindelse, at der er flere eksempler på sager i

kommunen, hvor der er bevilget ydelser, der ligger ud over

det udgangspunkt, der fremgår af kvalitetsstandarden.

Endelig oplyste kommunen, at den ville foretage en

gennemgang af kvalitetsstandarden på området for at

vurdere, om der er vendinger, der kan omformuleres, så

forståelsen bliver bedre.

Ankestyrelsen vurderede på den baggrund, at kommunens

kvalitetsstandard ikke var ulovlig, og rejste derfor ikke en

tilsynssag.

Ankestyrelsen har oplyst til ministeriet, at det kontor i

Ankestyrelsen, der behandler konkrete kommunale

klagesager om hjælperordninger, var inddraget i vurderingen

af indholdet af kvalitetsstandarden og kommunens svar.

Ankestyrelsen har også oplyst, at de som tilsynsmyndighed

som udgangspunkt lægger en kommunes oplysninger om

faktum og kommunens praksis, f.eks. om anvendelse af

kvalitetsstandarder i de konkrete sager, til grund ved

behandlingen af sagen.

Kommunen har, som det også fremgår af SOU alm. del

–

bilag 271, over for Ankestyrelsen oplyst følgende:

”Spørgsmålet omkring medtagning af hjælpere under

indlæggelse bliver også behandlet konkret og individuelt fra

borger til borger. Der har været en udbredt misforståelse ved

nogle BPA-borger i kommunen, der havde fået indtryk af, at

Brønderslev Kommune opsiger hjælpere når en BPA-borger

indlægges.

Dette er aldrig sket og har ifølge kommunen heller aldrig

været formidlet ud til BPA-borgerne.”

Ankestyrelsen har oplyst til ministeriet, at styrelsen har lagt

denne oplysning til grund ved vurderingen af, at der ikke var

anledning til at rejse en tilsynssag.

[Afrunding]

Hvis jeg så skal samle lidt op her til sidst:

Så har sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen på

henvendelsen været utilfredsstillende.

Jeg vil også sige, at selv om der ikke fra Ankestyrelsens side

er vurderet grundlag for at rejse en tilsynssag mod

Brønderslev Kommune, så påpeges udfordringen omkring

medtagelse af hjælpere under indlæggelse helt generelt af

interessenterne på området.

Denne udfordring indgår derfor også i det interne arbejde,

som jeg har igangsat på området, hvor vi kortlægger

problematikker og kommer med bud på løsningsforslag.

Og jeg har også rejst udfordringen

–

og vil bringe den op

igen - i partnerskabet om tillid og retssikkerhed på

handicapområdet. Det er jo som bekendt i dette forum, jeg

sammen med KL, DH og Dansk Socialrådgiverforening

forsøger at finde frem til konstruktive løsninger på forskellige

problemstillinger på handicapområdet.

Tak for ordet.