Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2501102_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4553
Doknr.
461552
Dato
14-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 1. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 689 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 689:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange lignende tilfælde,
der har været på
landsplan igennem en årrække der henvises til artiklen "Sagen om Sofie er
ikke enkeltstående: Flere handicappede har lidt eller er døde i bad uden opsyn"
Vejle Amts Folkeblad den 4. juli 2020?”
Svar:
Jeg har nu indhentet redegørelser fra relevante myndigheder og aktører,
herunder KL, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager og
socialtilsynene i forhold til deres kendskab til ulykker i lighed med den, som
skete på bostedet Skelbakken i maj måned i år.
Jeg kan på den baggrund oplyse, at der på det foreliggende grundlag er
kendskab til fire yderligere tilfælde i perioden fra 2016 og til nu, hvor personer
med handicap i Danmark er kommet til skade i forbindelse med badning. Jeg
kan desuden henvise til mit samtidige svar på SOU alm. del spm. 688, hvor det
fremgår, at jeg har indhentet redegørelser i disse yderligere sager og kan
konstatere, at der er taget de nødvendige skridt i håndteringen af disse ulykker.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spm. 688
1