Folketingets Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4558
Doknr.
432954
Dato
22-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 31. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 687 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 687:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Nina Espenhein vedr. en
familiesag, jf. SOU alm. del - bilag 294 (fortroligt), herunder redegøre for
reglerne ifm. familieretshusets opgave med at sikre kontaktbevarende samvær
ved behandling af komplekse sager?”
Svar:
Jeg håber, spørgeren har forståelse for, at jeg ikke kan kommentere på
konkrete partstvister om samvær.
Mere generelt om reglerne kan jeg oplyse, at det fremgår af
forældreansvarsloven, at hvis et barnet ikke har samvær med den forælder, der
anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt og inden 3 uger
efter modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en
midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Samværet fastsættes som
et standardiseret samvær afhængigt af barnets alder.
Muligheden for at fastsætte det kontaktbevarende samvær finder alene
anvendelse i de situationer, hvor der ikke er kontakt mellem barnet og
samværsforælderen, og hvor der ikke er begrundet tvivl om, hvorvidt samværet
er bedst for barnet. Der kan således være tilfælde, hvor det vurderes, at der af
hensyn til barnet ikke kan fastsættes kontaktbevarende samvær.
Komplekse sager
–
de såkaldte
Ӥ
7-sager”
–
er forældreansvarssager, hvor
der er risikofaktorer som fx vold, misbrug og psykisk sygdom. Familieretshuset
udreder sagerne, før de sendes til afgørelse i familieretten, og kan træffe en
midlertidig afgørelse om samvær.
Finder Familieretshuset, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt
kontaktbevarende samvær ikke er opfyldte, træffer Familieretshuset afgørelse
om afslag på midlertidigt kontaktbevarende samvær. I 2020 traf
Familieretshuset ca. 2.000 afgørelser om kontaktbevarende samvær. Ud af
disse afgørelser er der givet afslag i 36 pct.
En afvisning af at fastsætte midlertidigt kontaktbevarende samvær er ikke til
hinder for, at der senere hen kan fastsættes midlertidigt samvær på almindelig
1