SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om status på arbejdet med at sikre oprettelsen af et erstatningsnævn til udenretslige forlig i sager, hvor børn er blevet svigtet i det offentlige sociale system, til justitsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Social- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. juni 2021

Formueretskontoret

Julie Biel Johnsen

2021-0032/49-0002

2006319

Besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Social- og

Ældreudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del), som Folketin-

gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om status på arbejdet med at sikre oprettelsen af et erstatningsnævn til udenretslige forlig i sager, hvor børn er blevet svigtet i det offentlige sociale system, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren give en status på arbejdet med at sikre oprettel-

sen af et erstatningsnævn til udenretlige forlig i sager, hvor børn

er blevet svigtet i det offentlige sociale system, f.eks. ved mang-

lende indgriben, overgreb begået under anbringelse m.v., som

Folketinget tidligere har besluttet?”

Svar:

Der har desværre været eksempler på, at kommuner ikke har levet op til

deres ansvar, og at udsatte børn er blevet svigtet. Det er alvorligt for børnene

og deres familier, som med rette kan forvente, at samfundet er der for dem

og støtter dem, når der er behov for det. De svigt kan vi som samfund ikke

være bekendt.

Er der sket et svigt, og har en myndighed i den forbindelse tilsidesat sine

forpligtelser i sådan en grad, at der er grundlag for godtgørelse eller erstat-

ning, skal der ikke være unødige eller formalistiske juridiske hindringer for,

at et barn kan få taget stilling til kravet. Det var bl.a. baggrunden for den

ændring af de civilretlige forældelsesregler, som trådte i kraft i 2018. Ved

lovændringen blev forældelsesfristen i sager om myndighedssvigt ophævet

med tilbagevirkende kraft for erstatnings- og godtgørelseskrav i anledning

af, at en forvaltningsmyndighed har tilsidesat lovbestemte forpligtelser,

f.eks. efter serviceloven, over for en person under 18 år i forbindelse med

overgreb begået over for denne. Det betyder, at der ikke indtræder foræl-

delse for krav, der måtte være forældet efter de hidtidige regler før lovens

ikrafttræden. Ændringen sikrer, at også gamle erstatnings- og godtgørelses-

krav kan fremsættes og pådømmes ved domstolene.

Der kan anføres argumenter for og imod oprettelsen af et særligt nævn,

der skal behandle myndighedssvigt på det sociale område. Jeg mener, at det

er vanskeligt entydigt at konkludere, at oprettelsen af et særligt nævn vil

være til ubetinget gavn for de personer, som har været udsat for et myndig-

hedssvigt. Eksempelvis vil en nævnsbehandling også indebære en proces

med bevisførelse, herunder partsforklaringer, som kan føles belastende for

den erstatningssøgende. Endvidere vil en nævnsafgørelse kunne indbringes

for domstolene, og dermed kan nævnsbehandlingen i realiteten ende med at

forlænge afgørelsen af et erstatningsspørgsmål.

Side 2/3

I dag behandles sager om offentlige myndigheders erstatningsansvar ved

domstolene i den civile retsplejes former. Der kan være et særligt hensyn at

tage til de personer, der har et erstatnings- eller godtgørelseskrav som følge

af et myndighedssvigt, og domstolene har i den forbindelse allerede i dag

inden for rammerne at retsplejeloven mulighed for konkret at tilpasse tilret-

telæggelsen og gennemførelsen af en sag om myndighedssvigt, så der tages

hensyn til de særlige behov, som kan gøre sig gældende.

Det er for eksempel muligt at afvikle hovedforhandlingen i mere uformelle

omgivelser, såsom et mødelokale, ligesom dommeren efter omstændighe-

derne kan vælge ikke at bære kappe. Dommeren kan også tillade, at den

erstatningssøgende afgiver forklaring i et andet lokale end retslokalet eller

ved hjælp af videoafhøring.

Der gælder således allerede i dag fleksible rammer for sagernes konkrete

tilrettelæggelse og gennemførelse.

Justitsministeriet er i dialog med Danmarks Domstole om vigtigheden af, at

retterne er opmærksomme på de eksisterende muligheder for konkret at til-

passe tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sager om myndighedssvigt,

når behovet for at tage særlige hensyn opstår. Justitsministeriet kan dog ikke

udstede instruktioner mv. til domstolene om, hvordan de skal tilrettelægge

deres dømmende virksomhed. Det håber jeg, at spørgeren har forståelse for.

Justitsministeriet har supplerende til brug for besvarelsen anmodet om et

bidrag fra Social- og Ældreministeriet. På grund af sommerferie forventer

Justitsministeriet at kunne vende tilbage over for udvalget i august 2021.

Side 3/3