Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2421883_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 4227
Doknr.
423164
Dato
25-06-2021
Svar på spørgsmål fra Jane Heitmann (V) stillet den 31. maj 2021.
Spørgsmål nr. 685:
”Vil
ministeren i forlængelse af social- og ældreministerens besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål 528 oplyse, hvilke initiativer ministeren har taget for at nedbringe vente-
tiden på en plejehjemsbolig i forhold til de ni kommuner (Glostrup, Ishøj, Rødovre,
Vallensbæk, Gribskov, Hørsholm, Nyborg, Favrskov, Kerteminde), som ifølge før-
nævnte besvarelse har mere end 60 dages gennemsnitlig ventetid på en plejehjemsbo-
lig?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser:
”Det fremgår af svar på spørgsmål 528 til Social-
og Ældreudvalget, at Danmarks Sta-
tistik den 12. juni 2020 har opgjort kommunernes gennemsnitlige ventetider på pleje-
boliger og plejehjem for ældre, der er opskrevet på den generelle venteliste. Ifølge op-
gørelsen varierer den gennemsnitlige ventetid i ni kommuner fra 61 dage til 113 dage.
Ifølge lov om almene boliger skal ældre, der har behov for en almen plejebolig eller
plejehjemsplads, tilbydes en almen plejebolig eller plejehjemsplads senest to måneder
efter opskrivningen på den generelle venteliste. Idet Danmarks Statistiks opgørelse er
gennemsnitstal, viser opgørelsen ikke, i hvor mange enkelttilfælde fristen på to måne-
der overskrides. Opgørelsen viser heller ikke, hvad årsagen er til, at der sker overskri-
delse af fristen. Der kan eksempelvis være tale om, at ældre ønsker at vente med at
modtage tilbud. Styrelsen bemærker herudover, at de ældre har mulighed for at klage
til Ankestyrelsen, hvis fristen på to måneder ikke overholdes af kommunen”.
Danmarks Statistik har den 11. juni 2021 offentliggjort kommunernes gennemsnitlige
ventetid på plejeboliger og plejehjem for året 2020. Af denne opgørelse fremgår, at
følgende seks kommuner har indberettet en gennemsnitlig ventetid på over 60 dage:
Samsø, Faaborg-Midtfyn, Hørsholm, Kerteminde, Ishøj og Lemvig. Der er dermed
følgende tre kommuner som både i 2019 og 2020 har indberettet gennemsnitlige ven-
tetider på over 60 dage: Hørsholm, Kerteminde og Ishøj.”
Som det fremgår af Bolig- og Planstyrelsens besvarelse kan Danmarks Statistiks opgø-
relse skabe tvivl om, hvorvidt plejeboliggarantien i kommunerne Hørsholm, Kerte-
minde og Ishøj er overholdt i 2019 og 2020. Jeg vil derfor anmode de tre kommuner
om en redegørelse for kommunens ventetider til en plejebolig.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek