Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2419891_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4543
Doknr.
433434
Dato
23-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 31. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 683 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 683:
”Hvad
vil ministeren gøre for at sikre, at de 363 familier, der har modtaget en
formel undskyldning fra Frederiksberg Kommune for håndteringen af deres
sager, ikke skal vente på, at kommunen nu skal bruge adskillige måneder på at
undersøge, om der kan være et erstatningsansvar? Der henvises til artiklen
”Frederiksberg må
undersøge erstatningsansvar efter familiesags-skandale” fra
Berlingske den 31. maj 2021.”
Svar:
Udsatte børn og unge og familier, der har brug for en hjælpende hånd fra
kommunen, skal kunne have tillid til, at de får den nødvendige hjælp. De skal
kunne stole på, at myndighederne overholder lovgivningen og sikrer, at
borgernes rettigheder bliver taget alvorligt undervejs i sagen.
Derfor er det også både ulykkeligt og uacceptabelt, at Frederiksberg Kommune
har haft så omfattende problemer med sagsbehandlingen på området, og det
er selvfølgelig helt afgørende, at kommunen får rettet grundigt op.
Jeg noterer mig i den forbindelse, at det fremgår af den artikel, der henvises til,
at Frederiksberg Kommune har undskyldt over for en lang række borgere. Jeg
noterer mig samtidig, at kommunen på deres hjemmeside oplyser, at
kommunen netop har afsluttet en del af et forløb med Task Forcen på området
udsatte børn. Forløbet er iværksat på baggrund af de forhold i kommunens
sagsbehandling, der kom frem tilbage i 2019. Det oplyses videre på
hjemmesiden, at der nu er udarbejdet en udviklingsplan, som imødekommer
Task Forcens anbefalinger, og som skal sikre, at kommunens sagsbehandling
lever op til reglerne på området.
Der henvises endvidere til indenrigs- og boligministerens svar af 25. maj 2021
på Folketingets Social- og Indenrigsudvalg spørgsmål nr. 724 (alm. del) og det
vedlagte bilag om kommuners hjemmel til af egen drift at foretage bagudrettet
sagsgennemgang med henblik på udbetaling af erstatning, som er nævnt i
ovennævnte artikel.
I det omhandlede notat er der redegjort for bl.a., at en kommune alene kan
udbetale erstatning, hvis det med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund,
at kommunen er erstatningsansvarlig, samt at det efter Indenrigs- og
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage i forbindelse med skandalen i Frederiksberg kommune, til social- og ældreministeren
2419891_0002.png
Boligministeriets opfattelse er lovligt for en kommune af egen drift at
iværksætte en undersøgelse af, hvorvidt kommunen er erstatningsansvarlig,
hvis der foreligger en saglig begrundelse herfor, og hvis det må anses for
økonomisk ansvarligt. Det er videre anført, at afgørelsen heraf beror på en
konkret vurdering.
Hvis man kigger bredere på kvaliteten i sagsbehandlingen på området for
udsatte børn og unge, har vi på tværs af stort set samtlige partier i Folketinget
lige vedtaget en stor og ambitiøs reform: Aftalen om Børnene Først. Aftalen
indeholder en række initiativer, der bl.a. skal løfte kvaliteten i
sagsbehandlingen og styrke retssikkerheden for udsatte børn og unge, så de
kan være sikre på at blive hørt, taget alvorligt, og få den rette hjælp.
I aftalen indgår en række konkrete initiativer, der understøtter udmøntningen af
intentionerne bag aftalen i praksis:
Der skal indføres et lovkrav om, at der fremover skal to sagsbehandlere ind
over de svære og tunge sager, når der er behov for at vurdere, om et barn
eller en ung skal anbringes. Det bliver dermed obligatorisk for kommunerne
at sikre faglig sparring, således at en rådgiver ikke står alene med den
svære og indgribende vurdering.
Der sættes varige midler af til at opruste Task Forcen på området for
udsatte børn og unge. Task Forcen vil dermed kunne understøtte, at
kommunerne har den rette kvalitet i sagsbehandlingen i endnu større
omfang, end den gør i dag.
Det kommunale tilsyn på socialområdet får ligeledes tilført midler, der skal
understøtte, at tilsynet kan behandle flere sager og derigennem styrke
tilsynet med kommunerne.
Der skal nedsættes et forpligtende partnerskab med repræsentanter fra
aktører på området, som skal komme med anbefalinger til, hvordan
rammerne for sagsbehandlingen på området styrkes i kommunerne. Der vil
årligt blive forelagt en status på arbejdet for aftalepartierne bag aftalen om
børnene først med henblik på politisk drøftelse.
Der skal udarbejdes en model for en ny børne- og
familierådgiveruddannelse, som giver socialrådgivere specialiserede
kompetencer i børns rettigheder og samtaler med børn og udsatte familier.
En styrkelse af socialrådgivernes faglighed og kompetencer skal bidrage
til, at udsatte børn og unge i højere grad føler sig hørt og inddraget, når der
skal tages beslutninger om deres eget liv.
Det er alt sammen væsentlige tiltag, som vil bidrage til, at vi får styrket
kvaliteten i sagsbehandlingen på området til gavn for borgerne. Så vi sikrer, at
udsatte børn og unge og deres familier fremadrettet får den hjælp, der er
nødvendig.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 684: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage i forbindelse med skandalen i Frederiksberg kommune, til social- og ældreministeren
2419891_0003.png
Bilag
SOU, alm. del spm. 724
endeligt svar
Bilag 1 til SOU alm. del spm. 724
3