Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
18. juni 2021
Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 680 (Alm. del) af
27. maj 2021
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om det er et brud på handicapkonventionen, når of-
fentlige myndigheders computere, tablets og lignende, der er tilgængelige på of-
fentlige steder med det formål, at de kan benyttes af borgere, f.eks. på biblioteker
eller i borgerservice, ikke har installeret skærmoplæsere, således at borgere med
handicap, herunder ordblinde ikke kan benytte dem, eller bør offentlige myndig-
heder installere skærmoplæsere?
Svar
Udvalgsspørgsmålet tager udgangspunkt i tilgængeligheden af offentlige compu-
tere, tablets og lignende på biblioteker og i borgerservice, hvorfor der til besvarel-
sen er indhentet bidrag fra Social- og Ældreministeriet.
Social- og Ældreministeriet oplyser om sektoransvarlighedsprincippet og lov om
forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationslo-
ven), at:
”Handicappolitikken i Danmark bygger på fire grundprincipper, hvoraf et af prin-
cipperne er sektoransvarlighedsprincippet. Sektoransvarlighedsprincippet handler
om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Social- og Ældreministeriet har rollen
som handicapkoordinerende ministerium, men arbejdet med at udvikle handicap-
området er et fælles ansvar for alle ministerområder. Alle offentlige myndigheder
har således et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handi-
cap og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de re-
spektive områder.
Heraf følger også, at tilgængelighed i tilbud og ydelser, i det omfang det vurderes
relevant, bør reguleres i den pågældende sektorlovgivning eller gennem internatio-
nal sektorregulering. Ligeså bør det i overensstemmelse med sektoransvarligheds-
princippet høre under de pågældende sektormyndigheder at fastsætte og hånd-
hæve eventuelle bestemmelser om klager over manglende overholdelse af tilgæn-
gelighedskrav inden for eget sektorområde.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap gælder for al of-
fentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet, dog med undtagelse af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K