Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10897
Doknr.
336280
Dato
01-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 68 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 68:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange penge kommunerne bruger på bostøtteord-
ninger, herunder den gennemsnitlige udgift til en bostøtteindsats til en borger?”
Svar:
Kommunerne kan yde bostøtte bl.a. som socialpædagogisk støtte visiteret efter ser-
vicelovens § 85. Servicelovens § 85 omfatter hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af be-
tydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Udgifter til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 kan opgøres på baggrund
af kommunernes regnskaber for 2019. I besvarelsen tages der udgangspunkt i udgifter
til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til voksne med særlige behov. Ud-
gifter til støtte efter servicelovens § 85 på ældreområdet kan ikke opgøres separat og
indgår ikke.
Det bemærkes, at kommunerne kan yde støtte efter servicelovens § 85 til en række for-
skellige målgrupper af voksne med særlige behov, herunder også personer, der ikke er
berørt af hjemløshed, eksempelvis personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der ikke har en hjemløseproblematik.
Kommunerne skal i de kommunale regnskaber fordele udgifterne til socialpædagogisk
støtte efter servicelovens § 85 til voksne med særlige behov på tre forskellige målgrup-
per, hhv. 1) personer med særlige sociale problemer, 2) personer med betydelig nedsat
funktionsevne og 3) personer med sindslidelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at en borger have sammenfaldende problemstillinger,
eksempelvis både en sindslidelse og særlige sociale problemer. I disse tilfælde kan det
være vanskeligt entydigt at fordele udgiften efter målgruppe, og der kan være forskelle
i registreringspraksis mellem kommuner.
Ovenstående forhold betyder, at det ikke er muligt direkte at udlede af de kommunale
regnskaber, hvor mange penge kommunerne bruger til bostøtte til personer, der har
været berørt af hjemløshed.
Tabel 1 viser de offentlige nettodriftsudgifter til socialpædagogisk støtte i 2019 i alt og
for hver af de tre målgrupper kommunerne har mulighed for at sondre imellem.